Frygtet fjende har støvsuget åen: Fredet fisk kaemper for livet
Jesper Sandfeld har fisket ved Råsted Lilleå i mere end 40 år. I gamle dage var den rig på fisken stalling, men nu er der naesten ingen tilbage. En ny undersøgelse viser, at der på en 35 km lang straekning kun blev fundet syv stallinger. Ifølge en biolog burde der vaere tusindvis.
Lystfisker Jesper Sandfeld pakker fluestangen ud for at gå ned til det stykke af Råsted Lilleå, der ligger vest for Holstebro ved landsbyen Vemb. Åen lejer han sammen med 16 andre lystfiskere af de lokale lodsejere. Normalt fisker han efter laks og havørred, men i dag er det noget andet, som han vil have på krogen.
»Vi skal fiske efter stalling, selv om jeg godt ved, at vi ikke fanger noget,« siger Jesper Sandfeld, der er arkitekt.
Og Jesper Sandfelds skepsis kan meget vel vise sig at blive til virkelighed, for der er ikke meget mere end en håndfuld stallinger tilbage i åen.
Det viser en undersøgelse, som Dansk Center for Vildlaks har foretaget på vegne af Herning og Holstebro Kommuner. Her har man undersøgt 35 km åløb for fisk. Resultat: syv stallinger. Og det er, selv om forholdene i Råsted Lilleå er så gode, at bestanden snildt kunne vaere på 10.000 fisk.
Det vurderer seniorforsker fra DTU Aqua Niels Jepsen.
»Hele verden snakker om det danske mirakel og den fantastiske måde, vi har formået at restaurere vores vandløb på. Der er ikke en finger at saette på det,« siger han.
Men hvad kan så vaere årsagen til, at stallingen naesten er uddød i åen, når forholdene er perfekte?
En meget sulten fugl
Ifølge forskerne bag undersøgelsen er hovedårsagen en gammel fjende, der findes i kaempe kolonier over hele Danmark, som holder aedegilde over stallingen: skarven eller ålekragen, som den hed i gamle dage.
Og det er en konklusion, som Jesper Sandfeld kan nikke anerkendende til, mens han står på bredden og kaster linen ud i Råsted Lilleå. Her har han fisket siden 1980, hvor han har set, hvordan stallingen og skarven skiftevis har stortrivedes.
»I gamle dage fangede jeg altid en stalling, nu fanger jeg aldrig nogen,« forklarer lystfiskeren, der senest fangede en stalling i 2008.
Til gengaeld ser han en del til skarven, der kan kendes på sin sorte fjerdragt og 1,5 meter store vingefang. Skarven var ellers truet, da Jesper Sandfeld startede med at fiske i 1980’erne, men en fredning har betydet, at der i dag er op imod 300.000 skarver i Danmark i sensommeren. Og de er sultne.
»De kommer én efter én som perler på en snor. De styrtdykker fra luften og ned i vandet, så sluger de fiskene i åen, inden de flyver op igen for at traekke vejret. Når de er faerdige, gør de det hele en gang til,« forklarer han.
»Det er ikke fiskerens yndlingsvejr,« fremstammer lystfiskeren med henvisning til vejret, der gør det svaert at styre fluen for enden af fiskelinen.
En kold vinter gjorde en stor forskel
Fluen, som han fisker med, bandt Jesper Sandfelds søn til ham for 30 år siden. Den bliver kastet frem i luften, så tilbage og så frem igen. Til sidst lander den i vandoverfladen, hvor den får lov til at flyde med strømmen i et par sekunder, inden den bliver trukket op. Derefter gør han det samme igen.
»Hov! Der var en fisk! Jeg kan maerke det med det samme,« udbasunerer lystfiskeren. Fisken bed dog ikke på krogen, hvorfor han fortsaetter rutinen. Frem, tilbage, frem.
Det er ellers ikke, fordi fiskene i Råsted Lilleå altid har vaeret på skarvens middagsbord. Engang var det ved de dansker søer og kyster, at skarven fik stillet sin sult. Her var saerligt ising og torsk populaert. Men en kold vinter fik fuglen til at afsøge nye områder.
Det var vinteren mellem 2009 og 2010, der i sidste ende betød, at stallingen blev en del af skarvens bytte. Her var det nemlig så koldt, at de dansker kyster og søer frøs til is, hvilket gjorde det svaert for skarven at dykke ned for at fange fisk.
Derfor måtte den finde nye steder at jage, og det blev så de danske vandløb, der ikke fryser til is på grund af gennemstrømningen.
»Det hele skete i løbet af den vinter. Da vi
Den vejer mellem 2,6-3,7 kg som fuldvoksen, og har et vingefang, der spaender fra 130-160 cm. nåede til forår, var det, som om alle fiskene i åen var vaek,« fortaeller Jesper Sandfeld.
Skarvens appetit for fisk
Det er dog langtfra et problem, der isolerer sig til Råsted Lilleå. Den samme historie kan nemlig fortaelles i Grindsted Å, Storå, Skjern Å, Gudenå, Vidå og Kongeåen, hvor der også er foretaget undersøgelser af fiskebestanden.
Spørger man seniorforsker Niels Jepsen, så er det da heller ikke kun stallingen, det går ud over i de danske vandløb. Også baekørreden, laksen og snaeblen, der er på listen over verdens mest truede dyr, lider under skarvens appetit for fisk. Saerligt baekørreden og stallingen er dog udsat, da de er i åerne hele året rundt.
»Det er den samme historie for alle fiskene, selv om forholdene er fine, så er der meget få tilbage. Og det eneste, der har aendret sig, er, at skarverne siden 2010 er begyndt at jage inde i vandløbene, og de er gode til at spise op,« siger Niels Jepsen, seniorforsker ved DTU Aqua.
FAKTA OM SKARVEN OG STALLINGEN