Eksperter i sikkerhed: Sanktioner er et staerkt redskab

Fredsforsker Jan Øberg mener, at Ukraine kunne blive et neutralt land. Det imødekommes til dels af to eksperter i international politik, der dog mener, at han på et punkt tager helt fejl.

Det er ikke utaenkeligt.

Sådan lyder reaktionen fra to eksperter på fredsforsker Jan Øbergs bud på, hvordan man kan skabe varig fred i Ukraine.

Jyllands-Posten har bedt Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, og Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, om at vurdere pointerne fra fredsforskeren, som efterlyser mere kreativitet og vilje til at lytte til Ruslands ønsker, og at Ukraine ikke bør blive medlem af Nato.

Øberg mener, at Ukraine kunne blive et neutralt land som Schweiz.

Peter Viggo Jakobsen peger på, at Ukraines praesident, Volodymyr Zelenskyj, også har naevnt neutralitet som en mulighed, men han tror dog ikke, at Ukraine kan blive som Schweiz.

»Det er ikke sandsynligt, for det vil Putin ikke kunne kontrollere. Men at Ukraine ikke er medlem af Nato, er jo også en form for neutralitet i stil med Sverige og Finland i dag,« siger Peter Viggo Jakobsen, som forklarer, at de to lande ikke er neutrale som Schweiz – de er alliancefrie.

»Jeg tror ikke, at Ukraine kan komme helt så taet på Nato som Sverige og Finland, men jeg er ikke i tvivl om, at Nato-landene vil hjaelpe Ukraine med at genopbygge sit forsvar, når krigen på et tidspunkt er slut.«

Krigen har vaeret svaer at undgå

Flemming Splidsboel Hansen er enig i, at en form for neutralitet er et muligt udfald, som da Japan efter Anden Verdenskrig fik begraensninger på landets våbensystem.

»Ukraine skulle så afmilitariseres ligesom Japan, men landet vil samtidig have brug for en eller anden form for sikkerhedsgaranti fra Vesten om, at den vil hjaelpe, hvis Rusland igen krydser graensen. Det er ikke utaenkeligt, men inden vi fejrer den løsning, skal vi bare huske på, at det kun ender på den måde, fordi Ukraine er blevet bombet af Rusland. Ukraine har endda skrevet i sin forfatning, at man ønsker at blive medlem af

Nato og EU.«

Fredsforskeren Jan Øberg mener, at Vesten har forsømt at lytte til Rusland og dets sikkerhedsbehov i de seneste 30 år. Peter Viggo Jakobsen er enig i, at det var uklogt af Nato og EU ikke at tage mere hensyn til Rusland efter krigen i Georgien i 2008, fordi det viste, at Rusland har viljen til også at bruge militaer magt for at haevde sine interesser.

»Mange forudså derfor en krig, hvis bestraebelserne på at knytte Ukraine taettere til EU og Nato fortsatte. Det gjorde de som bekendt, og det var en strategisk fejltagelse ikke at prøve at finde en modus vivendi med Rusland, så krig kunne vaere undgået, og Ukraine havde fået mulighed for at naerme sig Vesten i et langsommere tempo, i takt med at Rusland blev økonomisk og militaert svagere. Hvis vi havde haft det lange lys på, kunne det have givet Ukraine mulighed for at naerme sig Vesten, uden at der var blevet krig. Rusland skulle ikke have haft vetoret over Ukraines skaebne, men det skulle have vaeret håndteret på en måde, så der ikke var blevet krig,« siger Peter Viggo Jakobsen, som peger på, at EU kom til at spille en rolle i forløbet, da det var EU’s associeringsaftalen, der udløste begivenhederne, som førte til Ruslands annektering af Krim i 2014.

»Siden 2014 har krig vaeret svaert at undgå.