Modernismens mytologiske skikkelse bliver eminent nydefineret i en udstilling på Randers Kunstmuseum

Sovende pige i blå kjole – et sent vaerk af Giersing fra 1926.

Harald Giersing levede et relativt kort liv, men i denne periode producerede han et stort antal vaerker, som har indskrevet ham i den nationale kunsthistorie som en vigtig kunstner i sin samtid.

KUNSTUDSTILLING

HARALD GIERSING

– MODERNISMENS FORTAELLINGER RANDERS KUNSTMUSEUM

Stemannsgade 2, Randers

Til den 6. juni, hvorefter udstillingen kan ses på Faaborg Museum og Sorø Kunstmuseum

Det første, jeg registrerer, da jeg besøger udstillingen ”Modernismens fortaellinger” med en nydefinering af den historisk set interessante, modernistiske maler Harald Giersing, er en flaskegrøn sofa, der er placeret centralt i udstillingens første rum med samme mørkegrønne finish på vaeggene. Hvorfor nu det?

Jeg vaelger at undlade yderligere spekulationer i den retning og bliver heldigvis ret hurtigt opslugt af vaerkerne på udstillingen, og der er nok at kigge på og forbløffes over.

Forundring bør måske ikke vaere kodeordet, hvis man i forvejen er bekendt med Harald Giersing som en af modernismens mytologiske skikkelser. Han levede et kort liv, som dog var praeget af arbejdet med at udfordre maleriets muligheder gennemgribende. Dette kraever naturligvis, at man som kunstner i en stadig proces sagte, men sikkert udforsker uprøvede muligheder.

Opgør med de romantiske kollegaer

Der er ingen tvivl om, at sådanne billedlige eksperimenter er betinget af en vis selvforståelse, og skal man vurdere denne tilstand hos Giersing, kan man kaste et blik på de mange selvportraetter, han har udført i sit liv. Et af disse er udført i 1915, da kunstneren var midt i 30’erne, og hans udtryk signalerer en naesten arrogant selvsikkerhed.

Når man vaelger at beskaeftige sig med maleriet som et radikalt livsvarigt eksperiment, må der tages nogle vidtgående valg i tilvaerelsen. Således blev Harald Giersings tilknytning til Kunstakademiet i København en ret kortvarig affaere, og måske ville han blot vaeret blevet en mainstream-maler, hvis han havde fulgt den traditionelle vej ind i karrieren. Han kom ikke desto mindre til at spille en rolle i kredsen af kunstnere, som tilhørte tidens avantgarde.

Udstillingen i Randers giver et eminent indblik i en kunstner, der tager alle de nødvendige opgør med nogle af sin tids romantiske kollegaer, som f.eks. kunne vaere en maler som L.A. Ring. Ikke desto mindre foretager Harald Giersing på et tidspunkt i

Selvportraettet fra 1915 signalerer en naesten arrogant selvsikkerhed hos Harald Giersing. sin karriere nogle motivvalg, der refererer klart til Ring og dennes motivkreds. Dette er ikke tilfaeldigt. I 1917 gifter Giersing sig med fynbomaleren Fritz Sybergs datter ”Besse”, og parret får foraeret et sommerhus i Svanninge på Sydfyn i bryllupsgave af svigerfaderen.

Landskabet ligger åbent for Harald Giersing, men han lader sig ikke nøje med det. Portraetter, opstillinger og en enkelt sagnagtig genfortaelling i stram form med titlen ”Aladdins henrykkelse i vidunderhulen” fra 1919 vidner om Giersings behov for at bearbejde billedplanerne med direkte afsaet i den europaeiske kubisme. Jeg vil ikke her naevne kunstnere, som kunne vaere direkte inspirationskilder, men billedsprogets stramhed fremstillet af geometriske grundformer er udpraeget i disse vaerker.

Et relativt kort liv

Her kunne man forvente en yderligere opstramning i Giersings maleri, men sådan går det ikke. Han vender faktisk blikket mod landskabet igen, og i de senere år oplever man en dikterende nysgerrighed hos kunstneren, der nu arbejder sine motiver op med en kulsort og fandenivoldsk konturlinje. Om motiverne stammer fra kirkegårde, eller der blot er tale om enkle opstillinger eller portraetter, er kendetegnet det groft optegnede omrids, der berammer maleriernes kompositioner.

Harald Giersing levede som naevnt et relativt kort liv. Han døde som 45-årig, og efter sin død blev han hyldet med en mindeudstilling på Charlottenborg i København rummende ikke faerre end 371 vaerker, og når man ser fotografier fra den udstilling og omgående genkender adskillige af disse på udstillingen i Randers, kan man ikke lade vaere med at spekulere over, hvor vitalt de optraeder her naesten 100 år senere, og ikke mindst derfor synes det naturligt, at Giersing er indskrevet i den nationale kunsthistorie som en af sin samtids vaesentlige billedkunstnere.