Jeg husker ikke, hvornår jeg sidst har set så meget frem til et forår
Noget af det, som har gjort saerligt indtryk på mig i resultaterne fra Region Midtjyllands undersøgelse af midtjydernes sundhed og trivsel, er svarene om ensomhed og mental trivsel.
Der er rimfrost i graesset uden for mit vindue. Det er lørdag morgen, og nok er det koldt, men himmelen er blå, og solen er skarp.
Der er intet, den skal braende sig igennem her til morgen, og vejrudsigten peger i retning af 10 grader og sol op ad dagen. Det er forår, det er en fornøjelse.
Alt for laenge har det vaeret gråt og trist. Men det dunkle handler om mere end vejret for mig.
Nok en gang har coronaen omklamret vinteren. Denne gang med naermest uundgåelige sygedage for mange. For nogle har omikron vaeret et mildt bekendtskab, for andre ikke. For os alle har pandemien kraevet en ekstra opmaerksomhed, og for de fleste også fordret begraensninger i tilvaerelsen og fravaer fra arbejde, skole og meget mere.
Og nu kaster krigen i Ukraine med rette sine lange skygger over alt andet.
Jeg husker ikke, hvornår jeg sidst har set så meget frem til et forår med plads til spirende optimisme. Og noget kan tyde på, at der også i mere bred forstand er brug for noget mere lys.
I denne uge udgav konsulenthuset Defactum under Region Midtjylland den seneste afrapportering fra sundhedsprofilen ”Hvordan har du det?”. Hvert fjerde år måler regionen via et spørgeskema – i denne ombaering med svar fra knap 34.000 midtjyder – trivsel og sundhed iblandt os.
Der er opløftende resultater iblandt. De 16-24-årige ryger eksempelvis mindre. Det er glaedeligt, at der også uden regler, der forbyder salg af tobak til hele årgange, som regeringen har foreslået, kan skabes den slags fremskridt.
Til gengaeld er der over årene blevet flere fysisk inaktive midtjyder og flere, som har et usundt kostmønster, melder undersøgelsen. Men noget af det, som saerligt har gjort indtryk på mig i resultaterne fra Defactum, er svarene på spørgsmål om mental trivsel.
Eksempelvis er andelen af borgere, der svarer, at de føler sig ensomme, steget fra 8 til 14 pct. Og »fra 2017 og til 2021 er andelen af unge, der har symptomer på depression, steget fra hver tiende til nu at gaelde for knap hver femte,« som seniorforsker Finn Breinholt Larsen fra Defactum påpegede i JP Aarhus.
Generelt tyder tallene på, at flere end for fire år siden har symptomer på depression. Det er måske ikke nogen nyhed, men det er bekymrende.
Undersøgelsen er foretaget i 2021, altså midt i coronakrisen, hvor mange flere med Finn Breinholt Larsens ord har »følt sig mere isolerede end normalt«. Men det er naeppe hele forklaringen på, at »den mentale sundhed har fået et knaek«. Det er tendenser, forskerne har set, siden den første ”Hvordan har du det”-undersøgelse blev lavet i 2010.
Det illustrerer samtidig også, at det selvsagt ikke er så simpelt, at lysere tider med blade på traeerne og ophaevede restriktioner løser alle udfordringer. Der er brug for, at vi ser hinanden, lytter til hinanden, forstår og hjaelper hinanden.
Den medmenneskelighed, så mange (østjyder inklusive) har vist det ukrainske folk med husly, transport, medfølelse og meget mere, er et godt og aktuelt bevis på, hvad vi kan gøre for andre, når de har brug for det.
Den medmenneskelighed, så mange (østjyder inklusive) har vist det ukrainske folk med husly, transport, medfølelse og meget mere, er et godt og aktuelt bevis på, hvad vi kan gøre for andre, når de har brug for det.
Rimfrosten i graesset uden for er lige så stille ved at smelte under solen. Det er tid til at komme ud og maerke foråret. Om det er gennem en cykeltur, en gåtur i godt selskab i skoven, hvor de karakteristiske ramsløg er trådt ind i deres højsaeson, eller noget helt tredje.
Mulighederne er heldigvis utroligt mange her i Østjylland. Ikke alle er så heldige.