OM DET LEVENDE HUS
meter købes til en minimumspris af 1,6 mio. kr. Huset fremstår udefra som et klassisk dansk langhus, der har rødder tilbage til Jernalderen, men når man bevaeger sig taettere på, bliver de japanske referencer synlige.
Fra en Fume-ishi, der er en traditionel traedesten, traeder man op på en Engawa, en overdaekket veranda, som er skabt af et stort tagudhaeng, der danner en ramme rundt om hele huset.
»Engawaen beskytter først og fremmest facaden, men den er også med til at forlaenge udesaesonen. Den tilføjer ligeledes et ekstra lag mellem interiør og eksteriør, hvor graenserne mellem den ydre og indre verden blødes op,« forklarer Jens Martin Suzuki-Højrup og tilføjer:
»Det er et centralt element i japansk arkitektur, hvor man har en ydmyghed overfor naturen.«
Han påpeger, at de store tagudhaeng også findes på mange aeldre danske parcelhuse. Historisk set har danske arkitekter nemlig ladet sig inspirere af den japanske byggestil.
»Men det er, som om den er blevet glemt i en strøm af masseproduktion, standardisering og ensformighed.«
Den dansk-japanske forbindelse
På trods af de store kulturelle forskelle mellem
Danmark og Japan og den store geografiske afstand, går den dansk-japanske forbindelse langt tilbage.
Det forklarer Carmen García Sánchez, arkitekt og forsker ved Det Kongelige Akademi for Arkitektur, Kunst og Design, der som del af sin forskerstilling undersøger, hvilken effekt japansk arkitektur har haft på den danske bygningsarv.
»Indtil 1935 var traditionel japansk arkitektur naermest ukendt i Nordeuropa. Men fra 1950’erne ses flere danske efterkrigsbygninger, som har fascinerende paralleller til traditionelle japanske bygningsvaerker,« fortaeller Carmen García Sánchez.
Hun peger på, at forbindelsen mellem dansk og japansk arkitektur ikke er en lige linje, men i stedet krøllet og multifacetteret med inspirationer på kryds og tvaers af landegraenser:
»Det er ikke et simpelt tilfaelde af, at danskerne kun kiggede mod Japan. Danskerne kiggede mod hele verden og tog inspiration fra bøger, verdensudstillinger og meget andet. Danske arkitekter udviklede deres bygninger med internationale referencer og tilpassede det danske klima og konteksten,« siger hun.
Et kendt eksempel er kunstmuseet Louisiana i Humlebaek, som åbnede dørene for første gang i 1958. Museet er tegnet af de danske arkitekter Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert, og ifølge Carmen García Sánchez er der tydelige referencer til den traditionelle enkelthed og kontakten mellem huset og naturen, der kendetegner japansk byggeskik.
»Man kan se faellestraek mellem dansk og japansk arkitektur som enkelthed, naensomhed overfor naturen og det gode håndvaerk,« siger hun og fortsaetter:
»Det centrale er, hvordan arkitekturen spiller sammen med omgivelserne i form af åbne planer og store åbninger, hvor landskabet flyder ind i huset og omvendt. Denne forbindelse til naturen ses tydeligt i Louisiana, hvor vejen gennem museet også er en overdaekket spadseretur gennem parken.«
Men ingen af de to arkitekter bag det nordsjaellandske kunstmuseum havde nogensinde vaeret i Japan. Til gegnaeld besøgte de den amerikanske vestkyst i begyndelsen af 1950’erne, og det er formentlig arkitekturen i det californiske Bay Areaområde, der har inspireret de unge arkitekter.
Her var det japanske migrantarbejdere, som førte deres arkitekturarv videre på den anden side af Stillehavet.
Interessen for det japanske er kommet og gået
Startet i 2021 af arkitekt Jens Martin SuzukiHøjrup og bygningskonstruktør Carsten Erichsen, der begge bor i Skanderborg.
Duoens første hus, Skovhuset, varierer i størrelserne 94-148 kvadratmeter med en startpris på 1,6 mio. kr.
Det andet typehus, Bjerghuset, vil blive tilgaengeligt fra maj 2022, og der er nye og mindre husmodeller under udvikling.
Hvis man vil høre mere, kan man dukke op på EventSpace Asia House på Indiakaj 16 i København den 29. marts kl. 17.00. Her afholder Jens Martin Suzuki-Højrup og Carsten Erichsen holder foredrag om deres baeredygtige typehuse. Der er gratis adgang.
Laes mere om Det Levende Hus på naturbolig.com eller detlevendehus.dk.