Is afslører gigantiske vulkanudbrud, der gør de nutidige til »det rene vand«
I gamle iskerner fra bl.a. Grønland har forskere fundet spor af en raekke gigantiske vulkanudbrud, som potentielt kan slå millioner af mennesker ihjel. Fundene kan også fortaelle om fremtidens klima.
Et superudbrud i dag vil vaere den største fare imod os mennesker og al form for liv på Jorden.
OM STUDIET
For omkring 45.000 år siden blev Jorden ramt af et gigantisk vulkanudbrud.
Det er blot ét – men det største – på en ny liste, der går 60.000 år tilbage i tiden. Den fortaeller om ikke faerre end 69 vulkanudbrud, som er voldsommere end nogen af de vulkanudbrud, som verden har oplevet i de seneste 500 år.
Man ved ikke, hvor i verden udbruddet skete. Men forskerne har fundet spor af det – og alle de andre – ved at studere op til 3 km dybe iskerneboringer.
På en skala fra et til otte over vulkanudbruds kraft var det en klar otter. Dermed var det et supervulkanudbrud af den størrelse, som har potentiale til at forandre verden og slå millioner af mennesker ihjel.
»Vi har ikke haft nogen af de allerstørste vulkanudbrud i historisk tid. Det kan vi se nu. Alle de udbrud, vi har identificeret laengere tilbage i tiden, får Eyjafjelljökull til at ligne det rene vand,« forklarer lektor og iskerneforsker Anders Svensson, Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med henvisning til det store vulkanudbrud i Island, der i 2010 lammede lufttrafikken i Europa.
Anders Svensson er en af medforfatterne til forskningen, som baserer sig på studier af iskerner fra i alt seks forskellige iskerneboringer foretaget i Grønland og Antarktis. Den er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift ”Climate of the Past” og er bedømt af fagfaeller.
Betydning for klimaet
Foruden at give et godt billede på hyppigheden og størrelsen af vulkanudbrud, kan forskningen også bruges til at forstå klimaet bedre. Den er en del af et større projekt, der skal kortlaegge Jordens klimahistorie.
Anders Svensson forklarer, at vulkanudbruddene er identificeret ved at måle maengden af svovlsyre i iskerner.
Ved store vulkanudbrud bliver der blaest store maengder af svovl højt op i atmosfaeren. Der bliver det til svovlsyre, der skaermer mod Solens stråler og derfor har en afkølende effekt på Jorden.
»I iskernerne måler vi netop, hvor meget svovlsyre, der falder ned både i Grønland og i Antarktis, så vi får et ret godt estimat af, hvor meget der har vaeret i stratosfaeren. Man kan dermed kvantificere afkølingseffekten bedre,« siger Anders Svensson.
Han vurderer, at den afkølende effekt varer i 5 til 10 år afhaengig af vulkanudbruddets størrelse, hvilket bekraeftes af spor i traeringe efter et voldsomt vulkanudbrud, der fandt sted i 1815 i en anden indonesisk vulkan, Tambora.
Dette vulkanudbrud gav en global temperatursaenkning på op til én grad og kategoriseres som styrke 7.
»Det kan have en ret stor effekt på den korte årraekke. F.eks. taler man om, at den franske revolution blev påvirket af et islandsk udbrud i vulkanen Laki i 1783, der betød at høsten slog fejl i nogle år,« siger Anders Svensson.
Ifølge ham kan man sammenligne et vulkanudbrud med de klimaforandringer, der er i gang lige nu. Begge er en »kaempe klimaforstyrrelse«. Under et vulkanudbrud bliver klimaet påvirket af udledningen af svovlsyre – den menneskeskabte klimaforandring bliver forårsaget af CO2.
I alt har forskerne identificeret
1.113 vulkanudbrud i isen fra Grønland og 740 udbrud i Antarktis inden for de seneste
60.000 år.
25 heraf var større end noget udbrud, der er sket de seneste 2.500 år, mens 69 af dem var større end Tambora-udbruddet i 1815, hvilket er det største udbrud, man har registreret i de seneste 500 år.
Kilde: Københavns Universitet
KENDTE VULKANUDBRUD
Vulkanudbrud inddeles efter størrelse på den såkaldte VEIskala (Volcanic Explosivity Index), som går fra 1-8. Kategori 8 er supervulkanudbrud.
Etna, Italien (1669): 3 Eyjafjellajökul, Island (2010): 4
Vesuv, Italien (år 79): 5
Laki, Island (1783): 6 Krakatau, Indonesien (1883): 6
Tambora, Indonesien (1815):
7
»Så man kan bruge de her udbrud til at teste vores klimamodeller, så de kan blive bedre, og vi kan blive klogere på, hvordan fremtidens klimaforandringer kommer til at se ud, hvis f.eks. maengden af CO2 i atmosfaeren fordobles,« siger Anders Svensson.
Enorme kraefter
At de historiske vulkanudbrud har haft stor indflydelse på Jorden, kan vulkaneksperten Henning Andersen bekraefte. Nogle af de seneste supervulkanudbrud var Toba for 74.000 år siden i Indonesien og Lake Taupo i New Zealand for 26.500 år siden. Andre supervulkanudbrud har fundet sted i Yellowstone i USA og i bugten ud for Napoli i et område, der i dag bebos af millioner af mennesker.
Forinden en supervulkan går i udbrud vil jorden ifølge Henning Andersen ryste i dagevis, kilometerlange spraekker åbnes, hvorfra askeskyer stiger 50 kilometer op i atmosfaeren. Vinden baerer askeskyerne over kontinentet og rundt i det meste af verden. Himlen formørkes. Glødende laviner af gas- og askeskyer raser med flere hundrede kilometer i timen ud over det omkringliggende land. De braender og fortaerer på få minutter alt på deres vej.
Himlen vil formørkes, og askemaettet sort regn vil falde. Sollyset bliver blokeret og kraftigt nedsat. Bragene fra eksplosionen vil vaere så høje, at det vil kunne høres over det meste af kloden. Flere centimeter tykke lag af aske laegge sig, og ethvert menneske, plante og alt levende liv bliver påvirket.
»Så det er ret voldsomt. Et superudbrud i dag vil vaere den største fare imod os mennesker og al form for liv på Jorden,« mener Henning Andersen.
Han driver en hjemmeside vulkaneksperten.dk og har skrevet en raekke bøger om vulkaner i hele verden.
Hvad med fremtiden?
Tidslinjen i den nye forskning går 60.000 år tilbage i tiden. Ifølge Anders Svensson var der mange flere af de store udbrud under istiden, end man har set i de seneste 2.500 år, og i den undersøgte periode var der tre supervulkanudbrud.
Hvor laenge, der vil gå – 100 eller flere tusinde år – før det naeste superudbrud kommer, tør han ikke give et bud på. Et udbrud i Tamboras størrelse vil ske en til to gange pr. årtusinde, så der er ”ventetiden” i hvert fald kortere.
Men Anders Svensson forventer, at den nye forskning vil kunne føre frem til at vise, at udbrud i supervulkaner får mindre fatal betydning for menneskehedens overlevelse, og måske også klimaet, end man hidtil har spekuleret i.
»F.eks. det med at udrydde menneskeheden, tror jeg ikke på. Omvendt er det klart, at hvis vi fik sådan et udbrud nu, ville et udbrud have fatale konsekvenser for flytrafik, transport og produktionen af fødevarer. Vi bor jo utrolig taet på Jorden nu,« siger Anders Svensson.
Han oplyser, at iskerneforskerne nu går i gang med at undersøge, hvad der praecist skete, da Toba-vulkanen gik i udbrud.