Efter to turbulente måneder vil Messerschmidt og Kofod skabe et »Dansk Folkeparti version 2.0«

Efter måneders uro forsøger Morten Messerschmidt og Peter Kofod nu at udstikke en ny kurs for Dansk Folkeparti. Partiet har haft for lidt politik på hylderne, og dets hjerte skal banke for små og mellemstore virksomheder, lyder det i et interview.

Der er gået to måneder, siden de overtog styringen. Men skibet har sejlet i så stormfulde farvande, at det har vaeret svaert at tyde en egentlig kurs. Hele seks folketingsmedlemmer har forladt Dansk Folkeparti og har tilmed smaekket med døren på vej ud. Profiler har åbent angrebet ledelsen i pressen. De dårlige meningsmålinger tynger fortsat.

Nu er Morten Messerschmidt og Peter Kofod, formand og naestformand i Dansk Folkeparti, klar med deres på bud et projekt, der skal vriste partiet fri af dets vedvarende og eksistentielle nedtur.

Et »Dansk Folkeparti version 2.0«, som de selv kalder det, og som de i dette interview med Jyllands-Posten går i dybden med.

Til sommer praesenterer Dansk Folkeparti et helt nyt arbejdsprogram og skrotter det nuvaerende. Projektet skal vaere kerneborgerligt og mere erhvervsvenligt – og man skal ikke vaere et enkeltsagsparti kun med fokus på udlaendinge.

Det forklarer Morten Messerschmidt og Peter Kofod, da Jyllands-Posten saetter dem staevne på deres kontor.

Stakke af beige flyttekasser fylder på gangen og i hjørnet af kontoret. Nedsmeltningen og genopbygningen praeger, også rent fysisk, partiets lokaler i de yderste gemakker af Christiansborg.

»Vi vil gerne tale om endnu flere politiske områder og have en palet, der er bredere. Hvis du vaekker de fleste danskere kl. 04 om morgenen ved de godt, at Dansk Folkeparti vil ud af EU og have nogle muslimer ud af Danmark,« siger formand Morten Messerschmidt:

»Jeg tror ikke, at så mange ved, at vi har et hjerte, der banker for de små og mellemstore virksomheder. Og det skal kommunikeres ud.«

Fra formandskampens spaede begyndelse har han og Peter Kofod signaleret, at Dansk Folkeparti entydigt hører til i blå blok.

Er opfattelsen af Dansk Folkeparti blevet lidt for rød?

»Jeg vil ikke sige, at den er blevet lidt for rød. Den er bare blevet for snaever. Der er simpelthen for få områder, hvor Dansk Folkeparti i dag har et staerkt brand,« siger Morten Messerschmidt.

Forsømt parti

Det nye arbejdsprogram skal vaere faerdigt samtidig med partiets sommergruppemøde i august. Det nuvaerende er 13 år gammelt.

I modsaetning til mange andre partier har Dansk Folkeparti et meget kort principprogram. Arbejdsprogrammet har derimod mere kød på og fungerer som et slags detaljeret drejebog for, hvordan og med hvilke midler partiet vil nå sine mål.

»Vi har brug for, at arbejdsprogrammet bliver børstet af og bliver mere nutidigt. At Dansk Folkeparti traeder ind i en ny tid,« siger Morten Messerschmidt.

Hvad skal børstes af?

»Der er nogle områder, vi gerne vil betone med en større vaegt end tidligere. Tag f.eks. erhvervspolitikken, som vi også allerede var inde på i formandsvalgkampen, hvor vi godt vil have meget mere fokus på dem, der skaber vaerdierne i samfundet.«

»Der er masser, der gerne vil tale C25selskabernes interesser. Det kan vi se, at de andre borgerlige er gode til. Men at lytte til de familieejede virksomheder, de små og mellemstore virksomheder, vil komme til at udgøre en helt central del af det her,« siger DF’s formand.

Hvad der praecist kommer til at stå i arbejdsprogrammet, er endnu uvist.

I stedet er planen, at Peter Kofod skal bruge de kommende måneder på at rejse rundt i baglandet og tale med partiets vaelgere og bagland. Stikpillerne til eksformand Kristian Thulesen Dahl er ikke så få.

»Igennem en årraekke har udviklingen vaeret forsømt både organisatorisk og politisk,« siger Morten Messerschmidt.

Efter fire valgnederlag i traek og elendige meningsmålinger skal partiet tage »den jaevne danskers problemer og udfordringer i hverdagen meget mere alvorligt,« siger Morten Messerschmidt.

Peter Kofod formulerer det således:

»Når vi kigger på vores parti, skal det vaere ligesom som at gå ind i en brugsforening i Jylland. Der skal vaere varer på alle hylder for enhver smag. Det her handler om at brede paletten ud.«

Så paletten har vaeret for smal?

Morten Messerschmidt bryder ind:

»Ja, det synes jeg egentlig er rigtigt. Der er for få områder, som DF’s kernevaelger forbinder os med.«

Ny klimapolitik

Det betyder også, at Dansk Folkeparti frem mod sommeren skal genbesøge sin klimapolitik. Et område, partiet i årevis har haft saerdeles svaert ved at finde sit ståsted på.

Jeg tror ikke, at så mange ved, at vi har et hjerte, der banker for de små og mellemstore virksomheder. Og det skal kommunikeres ud.

Så sent som i 2018 – efter en rekordvarm og tør sommer – mente davaerende klimaordfører Mikkel Dencker, at menneskeskabte klimaforandringer var »et spørgsmål om tro«.

»Og jeg mener, at tro hører hjemme i en kirke, og det er ikke noget, man skal blande politik ind i,« sagde han til Information.

Senere skaeldte partimedstifter Pia Kjaersgaard ud på »klimatosserne«, som hun mente var medskyldige i Dansk Folkepartis store tilbagegang ved det seneste europaparlamentsvalg.

Alligevel var man med i klimaloven fra 2019, der forpligter Danmark til at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.

»Det er et svaert område at markere sig på. Der er så meget både overbud og hysteri på det,« siger Morten Messerschmidt.

Mikkel Dencker sagde, at klimaforandringer var et trosspørgsmål, og det hørte til i kirken. Hvad er jeres nye klimapolitik?

»Jeg tror, at vores klimapolitik skal vaere common sense. Vi vil gerne leve op til de aftaler, som vi har indgået. Fokus lige i øjeblikket må vaere på at sikre vores uafhaengighed. Det er ret klart, at den grønne omstilling har skabt nogle problemer i forhold til energiforsyning. Vi skal både tage udfordringerne alvorligt, men ikke på en måde hvor man bare sender arbejdspladser ud af landet eller bliver afhaengig af Putins gas.«

Skal Danmark have en CO2-afgift?

»Det afgørende er ikke, om vi skal have en CO2-afgift,« siger Morten Messerschmidt:

»Det afgørende er effekten af den. Vi kommer ikke til at lave en afgift, som giver en laekageeffekt på over 50 pct.«

Laekageeffekt daekker over, at udledningen af drivhusgasser kan opstå i lignende sektorer i andre lande, hvis reguleringen strammes i Danmark.

Morten Messerschmidt og Peter Kofod åbner samtidig for, at Dansk Folkeparti fremover kan støtte afgifter på klimabelastende varer som eksempelvis oksekød. Dog i samspil med landbruget og på en måde, der ikke koster danske arbejdspladser.

»Hvis nu dansk landbrug kommer og siger, at de godt kunne taenke sig at laegge 10 øre pr. kilo oksekød, som øremaerket går til

udviklingen af nye enzymer, som nedbringer metanudslippet fra danskproduceret oksekød. Det vil vi da ikke vaere afvisende overfor,« siger Morten Messerschmidt.

Men det kan da gøre ondt på den helt almindelige dansker, som gerne vil spise spaghetti bolognese til aftensmad?

»Jaja, men altså: Nogle ting må jo gøre ondt. Jeg synes da også i sig selv, at det er vaerdifuldt, at vi har et landbrug i Danmark, som bliver mere og mere klimavenligt.«

Rødternede duge?

Siden Morten Messerschmidt blev formand, har folketingsmedlemmerne Liselott Blixt, Bent Bøgsted, Lise Bech, Karina Adsbøl, Hans Kristian Skibby og Marie Krarup forladt partiet. Flere af dem med direkte henvisning til hans politiske kompas.

»Han er mere ultrakonservativ, end jeg nogensinde bliver,« sagde den nu tidligere beskaeftigelsesordfører Bent Bøgsted til DR i februar.

Lise Bech sagde i samme ombaering, at der var for lidt »folkelighed« og »rødternede duge« over den nye formand.

Morten Messerschmidt mener ikke, at afhopperne har ret. At Dansk Folkeparti under ham vil blive så mørkeblåt, at velfaerdspolitikken negligeres.

»Det er ikke sådan, at det forhindrer os i at tale om bedre vilkår for sosu-medarbejderen eller en større aeldrecheck. Det hele skal kunne rammes ind i, at vi er et borgerligt parti, men også blå bloks bløde hjerte.«

Det er vel svaert at stille varer frem på alle hylder, når man har markant faerre folketingsmedlemmer til at gøre det med?

»Nej, overhovedet ikke. Jeg er vant til at arbejde ekstremt effektivt i hvert fald 20 timer i døgnet. Så det bliver ikke noget problem.«

Men mange af dem, der har forladt DF, sagde, at deres hjerte bankede for social- og velfaerdspolitik og de svageste?

»Det gjorde de jo på vores vegne. Nu kommer vi bare til at sige det med vores naeb,« siger Morten Messerschmidt.

Du naevnte selv topskattegraensen, da du meldte dig som formandskandidat. Er det stadig noget, I er åbne for?

»Der er ikke nogen røde linjer. Men vores udgangspunkt er ikke, at vi skal revolutionere vores sociale profil. Vi er det parti i blå blok, som gerne vil tage hensyn til dem, som ikke kan klare sig selv.«

Yngre og privatansatte

Op til formandsvalget den 23. januar udgav netmediet Altinget en vaelgeranalyse, som viste, at Dansk Folkepartis vaelgerkorps på kort tid har aendret sig fundamentalt.

Isaer de aeldre og pensionisterne har forladt partiet under nedturen.

DF’s vaelgere er i dag yngre og privatansatte i langt højere grad, end de bare var for få år siden. Og så udgør kvinder nu flertallet af partiets vaelgere.

Adspurgt om det nye formandskab er i gang med en foryngelse af partiet, er svaret nej.

»Vi ser det danske som et familiefaellesskab, der skal haenge sammen. Derfor kan man som 20-årig godt gå ind for en vaerdig aeldrepleje, og at det ikke kun handler om at fokusere på, hvad den enkelte får ud af det.«

Efter arbejdsprogrammets faerdiggørelse venter et halvår, hvor Morten Messerschmidts Meld-retssag på ny skal i byretten. Interne skaermydsler er blevet normalen. Og meningsmålingerne er stadig saerdeles dårlige – 6,9 pct. i Altingets seneste vaegtede gennemsnit.

Er status quo acceptabelt om et år hvad angår meningsmålinger?

»Nej, det vil jeg sige klart, at det ikke er. Men jeg kan ikke garantere, at det her er et projekt, der realiseres på et år. Den ydmyghed er man nødt til at have i politik,« siger Morten Messerschmidt.

Seks folketingsmedlemmer har forladt DF i den seneste tid. Nu skal partiet ifølge formand Morten Messerschmidt (th.) og naestformand Peter Kofod (tv.) have et nyt arbejdsprogram.

Foto: Gregers Tycho

Vi er det parti i blå blok, som gerne vil tage hensyn til dem, som ikke kan klare sig selv.