Er Ulla Dahlerup helt ved sine fulde fem?

Forleden fyldte Ulla Dahlerup 80 år. Og stort tillykke herfra skal da lyde, for på mange planer har Dahlerup vaeret en modig kvinde, som har kaempet en fin kamp for saerligt kvinderne.

Hun var en rødstrømpe af den gamle skole. Og i en periode var hun ligeledes en aktiv del af Dansk Folkeparti.

I anledning af hendes fødselsdag bragte avisen her et fødselsdagsportraet: ”MeToo kan gøre den gamle rødstrømpe deprimeret”.

Jeg kender ikke til Dahlerups nuvaerende mentale tilstand, men er dog imponeret over hendes evner til at skulle vide, som hun underligt nok finder vigtigt at pryde sit eget portraet med, at jeg skulle vaere utilregnelig, tyrannisk, skriger ad folk, skaelder ud, koger over af herskersyge, ikke laengere har realitetssans og ikke kan indse fejl, hvorfor grundet alt det jeg bør gå på pension – saerligt set i det perspektiv, at jeg og Dansk Folkeparti ikke har haft nogen som helst form for kontakt med Ulla Dahlerup i mindst 10 år.

Men får hun sin viden gennem dagspressen, krystalkuglen og løse rygter, ja, så kan det selvfølgelig vaere den virkelighed, hun lever i.

Men langt vaek fra virkeligheden er hun i al fald. Og det er vel nok i sidste ende meget godt, at hun fortsat gør det, som hun i portraettet siger, hun har gjort, nemlig at hun har trukket sig fra den offentlige debat.

Det vil nok vaere bedst, i al fald hvis det afstedkommer, at hun medbringer sådan en skidtspand af floskler og opkast og haelder ud over mig.

Hvad var egentlig meningen med at inddrage mig i det portraet, som i sin egentlige form er tilegnet hende? Andet end at vaere indebraendt og bitter.

Smil – sommeren er på vej.