Favoritten naegter at debattere med sine rivaler
Frankrigs praesident, Emmanuel Macron, fører stort i meningsmålingerne op til første runde af praesidentvalget om to uger. Krigen i Ukraine har styrket ham. Men rivalerne hvaesser knivene, og isaer en uventet outsider spreder frygt i Élysée-palaeet.
GUIDE TIL FRANSK PRAESIDENTVALG:
For udfordrerne er det blot endnu en bekraeftelse af deres kritik igennem fem år. Emmanuel Macron opfører sig som en arrogant udgave af guden Jupiter haevet over de almindelige dødelige. Den franske praesident indledte sin valgkamp med at fastslå, at han ikke har taenkt sig at deltage i nogen debat med sine 11 modstandere.
Hidtil har han kun holdt ganske få valgmøder med inviterede gaester, og hans eneste stormøde er planlagt i Paris på lørdag. Til gengaeld formåede han forleden at bruge hele fire stive timer på at praesentere sit valgprogram på et pressemøde.
Det var kun en time kortere end Macrons møde med Vladimir Putin den 7. februar i Kreml, hvor han fra den anden ende af et fem meter langt bord forsøgte at overtale sin russiske kollega til at holde krudtet tørt og blive vaek fra Ukraine.
Det mislykkedes som bekendt, men den staedige insisteren på at fastholde en dialog med lederen i Kreml har skabt respekt blandt vaelgerne.
Op til første valgrunde den 10. april fører den 44-årige praesident stort i alle meningsmålinger. Derfor, skønner han, har han ikke brug for at risikere sin favoritposition i en tvdebat.
Forspringet er øget med ca. fem procentpoint under krigen i Ukraine. Også i Frankrig samles folk om deres leder i en krisetid. Isaer en kandidat, der igennem en årraekke har udtalt sympati for Putin og Rusland, har betalt en høj pris.
Får Marine Le Pen revanche?
47,9 mio. franske vaelgere inviteres til at stemme for at udpege Frankrigs praesident for de naeste fem år. For at stemme skal man vaere fyldt 18 år.
12 kandidater deltager i valget. De har alle opnået underskrifter fra mindst 500 stillere inden fristens udløb den 4. marts.
Første runde finder sted den 10. april. Valgstederne åbner kl. 8 og lukker senest kl. 20.
Får en af kandidaterne over 50 pct. af de afgivne stemmer, har hun eller han vundet.
Ellers går de to bedst placerede kandidater videre til den anden og afgørende runde 14 dage senere den 24. april.
Den officielle valgkamp begynder to uger før første runde mandag den 28. marts. Den løber frem til fredag aften den 8. april ved midnat.
Vinderen af valget indleder sin embedsperiode på fem år senest 13. maj. Vinder Emmanuel Macron, fortsaetter han som hidtil i Elysée-palaeet. måske, at der ikke kommer nogen overraskelse.
Medmindre voldsomme haendelser skaber forskydninger i de sidste to uger af valgkampen, synes Frankrig at vaere på vej til en gentagelse af anden valgrunde fra for fem år siden.
En revanchekamp mellem Emmanuel Macron og den højrenationale leder Marine Le Pen.
Det er den kedelige udgave, fordi Macron også her er favorit. I 2017 vandt han med 66 pct. mod 34 pct., og her i 2022 spår målingerne ham en overbevisende 58-42 pct. sejr.
Hvem er outsiderne?
Men tre andre udfordrere ligger på lur for at snuppe Le Pens plads i anden runde. Isaer en af dem, venstrefløjsveteranen Jean-Luc Melenchon, har medvind i slutspurten af valgkampen.
Kommer stifteren af partiet La France Insoumisse, der minder om Enhedslisten i Danmark, videre til anden runde, kan valget for alvor blive interessant, fordi Macron hidtil kun har forholdt sig til truslen fra højre flanke.
Venstrefløjen har vaeret irrelevant siden Macrons sejr for fem år siden. Som illustration på dens komalignende tilstand er socialisternes kandidat, Anne Hidalgo, naermest ikke til at få øje på i målingerne på trods af sit fremtraedende job som overborgmester i Paris.