Regionerne bruger 125 mia. kr. om året på sundhed, men danskerne har aldrig vaeret mere usunde. Hvad er der galt?

.

Danmarks nye mr. Sundhed, Anders Kühnau (S), nyvalgt formand for Danske Regioner, er ikke i tvivl om, hvor problemet ligger i forhold til danskernes dalende sundhed: Vi har satset for lidt på folkesundheden. Og så skal der investeres mere i bl.a. personalets

arbejdsmiljø og teknologi, siger han

Han vejer sig flere gange om ugen og spiser kun kage, når han besøger sine foraeldre. Han elsker et godt glas rødvin, men forsøger at holde sig fra alkohol i hverdagen. Men fredagsslik med de tre små sønner skal der vaere plads til, og de fine flasker med lifligt, men usundt indhold, som lykønsker med positionen på øretaevernes holdeplads, vil ikke blive haeldt i vasken.

Den nye mr. Sundhed, regionsformand Anders Kühnau (S), får som nyvalgt formand for Danske Regioner ansvaret for at drive sygehusvaesenet, og dermed hviler en meget tung kasket på den nye formands skaldede isse.

Det er faktisk en af de vanskeligste poster i det danske sundhedsvaesen, og Kühnaus ansigt vil fremover, via den firkantede tvskaerm, blive en flittig gaest i danskernes stuer. Ikke mindst, når han skal forklare – måske ligefrem forsvare – alt det, som ikke fungerer i det danske sundhedsvaesen. Så vi kan ligeså godt få begyndt:

Det regionale sundhedsvaesen koster minimum 125 mia. kr. om året, og danskerne har aldrig vaeret mere usunde. Hvad er der galt?

»Der er ingen tvivl om, at vi har satset for lidt på forebyggelse og dermed også bevilget alt for få penge til at undgå sygdom. Man siger jo i runde tal, at når der bevilges 1.000 kr. til sundhedsområdet – altså behandling – går der 1 kr. til forebyggelse. Det er alt for lidt, og den nye sundhedsprofil (Den Nationale Sundhedsprofil, som sundhedsmyndighederne offentliggør en gang om året, red.) taler jo sit tydelige sprog om konsekvenserne. Hospitalerne kan ikke aendre folks sundhedstilstand radikalt. Der skal saettes ind med forebyggelse.«

Hvad er de største udfordringer på sundhedsområdet lige nu?

»Den største udfordring er helt klart, at vi de kommende år får mange, mange flere aeldre over 80 år, mens vi samtidig har relativt små ungdomsårgange og dermed udsigt til faerre i den arbejdsdygtige alder og ikke så mange haender, der kan hjaelpe med pleje og behandling. Vi har allerede arbejdskraftmangel, men den vil øges i de kommende år, og det kommer til at belaste sundhedsvaesenet som den største udfordring. Nummer to udfordring er helt sikkert, at danskernes sundhedstilstand desvaerre ikke udvikler sig i den gode retning – hverken fysisk eller mentalt – heller ikke når det gaelder børn og unge. Det er dybt bekymrende, fordi det også indebaerer, at vi får flere med kroniske sygdomme i fremtiden.«

Kan det seneste årtis store satsning på supersygehuse rette op på sundheden?

»Nej, ikke når det gaelder sundhed i den brede, folkelige forstand. Men det er ikke ensbetydende med, at supersygehuse og et højt specialiseret sygehusvaesen er en forkert satsning. Slet ikke, for det betyder, at vi i dag har et moderne, effektivt og meget velorganiseret sundhedsvaesen, og under coronaepidemien viste vaesenet sig også i stand til at omstille sig hurtigt. Vi har et godt gearet sundhedsvaesen, som er meget bedre end sit rygte, og det kvitterer patienterne såmaend også for i tilfredshedsundersøgelser. Helt konkret kan vi også se, at vi har forbedret resultaterne med bedre overlevelse for sygdomme som f.eks. kraeft og hjerte-kar-sygdomme, og vi leverer også en langt bedre akutbehandling på sygehusene, hvor man mødes i team af speciallaeger, ligesom den praehospitale indsats rykker ud til patienten på skadestedet med moderne ambulancer, helikoptere og laegebiler og starter behandlingen på stedet.«

Mere forebyggelse

Men har Danmark satset for meget på højt specialiseret behandling og supersygehuse og for lidt på folkesundhed?

»Man kan godt sige, at vi har satset for lidt på folkesundheden, og forebyggelse skal vi have meget mere fokus på i fremtiden. Det har ikke vaeret forkert med specialiseringen, men det har haft store konsekvenser, at vi ikke har prioriteret folkesundhed og forebyggelse mere. Det har ikke mindst konsekvenser i den tunge ende af samfundet, og det er nok min største aergrelse, at vi ikke har løftet det område i tilstraekkelig grad. Vi skal arbejde meget indaedt på at få løst sundhedsproblemerne for de dårligst stillede i de kommende år.«

Hvordan skal vi gøre det?

»Vi har talt meget om det naere sundhedsvaesen, og netop ønsket om en større social lighed i sundhed er årsagen til, at tilbuddene skal vaere mere naere. Men hvornår er det 1981: Født den 12. august i Aarhus

2000: Student fra Aarhus Katedralskole

2008: Cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet

Fraskilt og far til tre drenge: Alfred, August og Emil.

Formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) i Aarhus

2005: Valgt til regionsrådet i Region Midtjylland

2010: Politisk ordfører for S i Region Midtjylland

2013: Valgt til Horsens Byråd, hvor han sad en enkelt periode

2014: Formand for Regionernes Lønnings- og Takstnaevn (RLTN) og dermed chefforhandler på arbejdsgiversiden af overenskomster med regionalt ansatte.

2016: Naestformand i Region Midtjylland

2018: Formand i Region Midtjylland efter Bent Hansen (S) og medlem af bestyrelsen i Danske Regioner

24. marts 2022: Valgt til formand for Danske Regioner, hvor han afløser regionsformand Stephanie Lose (V). naert nok? Det afhaenger af personen. Personligt har jeg ikke så meget behov for, at sundhedstilbuddene er taet på mig. Jeg kan bevaege mig omkring, har oven i købet en bil og kommer af og til i København og kan opsøge en speciallaege der, hvis jeg får brug for det. Jeg kan gå på nettet og finde behandlingsmuligheder, men det kan alle ikke, og her betyder tilgaengeligheden – både i fysisk og overført forstand – meget. Folk går ikke til laege, hvis det er for bøvlet, og her kan f.eks. videokonsultationer rykke laegen taet på den enkelte, så vi undgår, at mennesker ikke kommer til undersøgelse og behandling i tide. Og det har stor betydning for både overlevelse og livskvalitet, så det naere tilbud er en central del af løsningen på den sociale ulighed.«

»Det vil tilgaengeligheden med opkvalificerede sundhedshuse – naerhospitaler, som nogle vaelger at kalde dem – også vaere. Disse huse vil få flere funktioner, og her kan den praktiserende laege koble sig på en speciallaege fra sygehuset, så flere problemstillinger kan håndteres i det naere miljø. På det punkt er jeg meget inspireret af Israel, som bruger speciallaegerne meget mere lokalt, og det har reduceret belastningen på sygehusene ganske betydeligt.«

ANDERS KÜHNAU

Politisk karriere: 1999-2001:

Men der er jo langtfra praktiserende laeger til alle. Går du ind for håndfaste metoder – tvang – for at få flere laeger ud i de områder, hvor de ikke slår sig ned af egen drift?

»Vi er parate til rigtig mange ting i regionerne for at sikre laegedaekning i alle dele af Danmark. Vi vil gerne skrue op for et mere differentieret honorar til laegerne, så de, der nedsaetter sig f.eks. i boligområdet Gellerup her i Aarhus, får forholdsvis mere end laeger i mere attraktive områder. I 12 år har jeg forhandlet overenskomst med laegerne i min tidligere funktion, og der er faktisk sket mange ting, hvor der er kommet nye praksisformer.«

Regeringen foreslår i sit sundhedsudspil, at laegerne skal bruge et halvt år af deres uddannelse i en almen praksis. Vil det hjaelpe på laegemanglen?

»Forslaget går på, at laegerne skal bruge en halvt år af deres hoveduddannelse i en almen laegepraksis, men det hjaelper ikke på laegedaekningen, hvis man øger antallet af hoveduddannelsesstillinger, for så gentager man mønstret, så laegerne isaer søger