Politikere ser med bekymring på et massivt frasalg af aeldreboliger
Mildere visitation, ukrainske flygtninge og et konservativt syn på sagen var blandt idéerne, da Aarhus Byråd onsdag diskuterede salget af flere hundrede aeldreboliger.
»Det er ikke en indstilling, vi er glade for,« begyndte Lone Hindø (S) sin tale i Aarhus Byråd, da politikerne skulle diskutere, hvordan løbske udgifter til tomme aeldreboliger skal håndteres.
»Der bruges alt for mange penge på tomme boliger, og de kan bruges langt bedre. Det kan give god mening at saelge gamle og utidssvarende boliger. Men vi skal taenke os godt om, da vi ved, at antallet af aeldre stiger i fremtiden. Socialdemokratiet ønsker at se på, hvilke muligheder man har for at saette gang i mere udlejning. Herunder kan en mildere visitering til aeldreboligerne vaere en mulighed,« sagde Lone Hindø (S).
Aarhus Kommune ejer i øjeblikket 1.709 beskyttede boliger og aeldreboliger, men på sigt er der ifølge aeldreforvaltningen behov for frasalg, der bringer tallet tal ned på 1.238. Årsagen er tomme aeldreboliger. Kommunens udgifter til tomgangsleje er i perioden 2018-2021 steget fra 7,6 mio. til 32,4 mio. kr. årligt.
Men frasalget mødte bekymrede miner hos alle partier under onsdagens mødet i Aarhus Byråd. Lone Hindøs ønske om at se på en mildere visitation blev også naevnt af Venstre, Enhedslisten, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti.
Kommer flygtningene?
Ifølge en opgørelse fra aeldreforvaltningen stod 261 af kommunens i alt 1.709 aeldreboliger tomme i begyndelsen af december. Fra 2024 er der fastlagt et budget til tomgang i boligerne på 8 mio. kr. Alle udgifter derover skal findes inden for Sundhed og Omsorgs budget.
Derfor er det allerede besluttet at saelge 169 aeldreboliger. Til onsdagens møde skulle politikerne tage stilling til salget af yderligere 62 boliger og igangsaettelsen af en analyse forud for et frasalg af yderligere 156 aeldreboliger.
Sagen endte med at blive sendt i aeldreudvalget, og her ville Mette Skautrup (K) gerne have svar på en raekke spørgsmål:
»Hvor mange af boligerne anvender socialforvaltningen? Er der et formaliseret samarbejde om, hvordan man gør brug af boligerne? Kommer ukrainske flygtninge ind i boligerne? Vi undrer os også over, at der er planer om frasalg af mange boliger i midtbyen. Aarhus Kommune skal have de boliger, der er behov for. Hvis de ikke skal bruges, skal vi ikke have dem. Men spørgsmålet er, om det er en midlertidig periode. Tør vi tro på denne retning? Vi tager et konservativ syn på sagen og anbefaler at gå stille frem.«
Mette Skautrup henviste bl.a. til, at aeldreforvaltningen i sin indstilling har skrevet, at antallet af aeldre stiger i de kommende 10 år, men at den afledte effekt for efterspørgslen efter aeldreboliger er usikker.
Tvunget i offensiven
Den usikkerhed bed SF’s Jan Ravn Christensen også maerke i. Han slog fast, at der skal gøres noget ved overkapaciteten.
»Men er den mindre søgning mod aeldreboliger en fast trend eller midlertidig? Vi vil ikke risikere at stå med et for lavt udbud. AEldreboligerne er en vaesentlig del af boligmarkedet for vores aeldre,« sagde han og pegede dog på, at han mener, der er en god balance i indstillingen:
»Det er en god idé at lave en analyse inden salg af de 156 boliger. Derefter kan vi diskutere alternative initiativer. Alle gode idéer er velkomne til at reducere tomgangsudgifterne.«
AEldrerådmand Christian Budde (V) understregede, at forvaltningen er tvunget til at vaere offensiv i sin tilgang til tomme boliger, da udgifterne risikerer at gå ud over aeldreplejen.
»Jeg tror, vi har fundet det rigtige balancepunkt med indstillingen. Vi bliver klogere med de analyser af salg, vi formentlig skal lave. Det kan lyde underligt, at vi har mange ledige boliger, samtidig med at der er ventelister nogle steder i kommunen. Men mange aeldre er ikke klar til at rykke ind til midtbyen og vil blive ved med at bo i deres områder. Men frasaelger vi for mange aeldreboliger i midtbyen, kommer vi måske til at mangle dem i fremtiden, så det er en balanceakt,« sagde han og tilføjede:
»Det er alfa og omega, at alle berørte har ro i maven. Derfor har vi kommunikeret ud, man skal ikke frygte at blive sat på gaden. Det kommer ikke til at ske.«