Danmark skal gå forrest for at få Ukraine knyttet taettere til EU
Hvis Putin havde et håb om, at han kunne splitte den frie verden ved at invadere Ukraine, må der sidde en lille mand med et meget stort ego i Kreml, som er overordentligt skuffet. For de frie og liberale demokratier i den vestlige verden er i disse dage mere sammentømret, end de har vaeret meget laenge. Putin har undervurderet os. Vores sammenhold, vaerdier og levevis.
Hans grusomme krig mod ukrainerne har forenet os om netop de vaerdier, som Putin nu prøver at tage fra Ukraine: demokrati, frihed og retten til selvbestemmelse. Men vi har også undervurderet Putin. Vi har alt for laenge taget alt meget for givet. Vi har vaeret naive. Vi har troet, at demokratiet og friheden ville sejre til sidst.
Det er nu blevet tydeligt for alle, at så god er verden ikke. Vi bliver nødt til at kaempe for det, vi tror på. Og vi skal vaere klar til at forsvare det. Endelig er vi klar til at investere i et staerkere forsvar af den frie verden. Det var på tide, og det er helt nødvendigt. For kampen for en fri verden er kun lige begyndt.
Nok er den vestlige verden forenet bag Ukraines kamp mod Putin, men krigen har også vist, at store dele af verden ikke deler de liberale vaerdier, der lige nu kaempes om i Mariupol, Mykolayiv og Kharkiv.
En lang raekke af verdens store nationer holder lav profil i stedet for at holde med den ukrainske befolkning. Det er lande som Kina, Indien, Sydafrika og derudover lande i Afrika og Mellemøsten. Det er et klart signal til os i Europa om, at vi bliver nødt til at tage et større ansvar, hvis vores børn og børnebørn også skal vokse op i en verden, hvor frihed og demokrati er den gaeldende orden, som samfund holdes op imod.
Putin har vist os, at det ikke er givet, at friheden og demokratiet vinder. Men at det er muligt, hvis vi står sammen. Derfor skal vi støtte ukrainerne i deres kamp og deres vej til at blive en integreret del af den europaeiske familie. Deres kamp er vores kamp. Det skal vi gøre ved at støtte deres modstandskamp mod Putin. Og så skal vi have en klar plan for, hvordan vi genopbygger et frit Ukraine med taette bånd til Europa.
Her og nu, mens krigen raser, skal vi støtte Ukraine så meget, som vi overhovedet kan. Vi skal tage godt imod flygtningene fra Ukraine og give dem husly, indtil de kan rejse hjem igen. I Folketinget har vi indført en saerlov, der giver ukrainske flygtninge midlertidig opholdstilladelse i Danmark fra dag ét. Det er det rigtige at gøre. Også selv om opgaven bliver enorm for vores samfund, når op til 100.000 ukrainske flygtninge skal huses, gå i skole og ud på det danske arbejdsmarked. Vi har i denne situation et saerligt ansvar, for Ukraine er en del af Europa.
Herudover skal vi fortsaette med at sende våben til dem, som er blevet i Ukraine for at kaempe. De første danske våben er sendt afsted, men vi skal fortsaette med at købe og sende våben til frihedskaemperne i Ukraine. Det er sådan, vi kan hjaelpe ukrainerne på slagmarken. For Nato kommer ikke til at engagere sig militaert i Ukraine, da vi ikke kan risikere en vaebnet konflikt mellem atommagterne USA og Rusland. I stedet skal vi svaekke Putin ved at indføre de hårdest mulige økonomiske sanktioner med det formål at lamme den russiske krigsøkonomi.
Vores mål skal vaere at fryse Putins Rusland ude af verdenssamfundet. Det skal koste ham dyrt at angribe et frit og fredeligt land. Vi skal fortsaette med at skrue op for sanktionerne, og vi skal holde fast i dem, indtil Rusland respekterer, at Ukraine selv bestemmer sin fremtid.
Hvis vi for alvor skal ramme Rusland, skal vi også stoppe for al import af russisk gas og olie. For sandheden er desvaerre, at den gas, der varmer millioner af europaeiske hjem, er med til at betale for Putins kampvogne, granater og missiler. Det bliver ikke nemt, for de europaeiske lande har valgt at gøre sig afhaengige af russisk gas.
Lukkes der for hanerne, vil 40 pct. af gassen på det europaeiske marked forsvinde, og flere lande er 100 pct. afhaengige af russisk gas.
Derfor er der behov for en ambitiøs plan, der hurtigt udfaser russisk gas fra Europa. Vi skal i stedet have vores energi fra steder, der respekterer andre landes selvbestemmelse, og så skal vi skrue op for den grønne omstilling i Europa. Det er ikke laengere blot et spørgsmål om klimaet. Det handler i lige så høj grad om klima- og sikkerhedspolitik – og det haster.
Lige nu handler alt om krigen, men vi skal også vaere forberedt på tiden efter kamphandlingerne og vaere klar med en udstrakt hånd til ukrainerne. Den ukrainske praesident Zelenskyj har søgt om et EUmedlemskab til Ukraine. Det er en proces, der kan tage mange år. Derfor er det nødvendigt med en raekke konkrete tiltag, der hurtigt knytter Ukraine taettere til EU. Så vi viser ukrainerne, at vi forstår, at de er en del af Europa.
Jeg mener, at det bør vaere Danmarks rolle at gå forrest i EU og komme med en plan for, hvordan vi knytter Ukraine taettere til det europaeiske faellesskab. Ligesom Danmark tog lederskab efter Murens fald og var med til at føre de baltiske lande ind i den europaeiske familie efter at have vaere besat af Sovjet i årtier. Og som vi gjorde det igen, da Danmark stod i spidsen for EU’s udvidelse mod øst i 2002. Konkret ser jeg fire forskellige elementer, der bør indgå i en sådan plan.
For det første skal EU etablere en genopbygningsfond til Ukraine, der – ligesom Marshall-hjaelpen efter Anden Verdenskrig – kan bidrage til genopbygningen af landet. Så vi kan hjaelpe med at genrejse de ukrainske byer og få økonomien på fode igen.
For det andet skal Ukraine have adgang til EU’s forsvarsfond, der går til støtte til faelles forskning i og udvikling af EU-landenes forsvarskapacitet. I dag kan lande uden for EU ikke få finansiering fra forsvarsfonden, men Venstre ønsker at gøre en saerlig undtagelse for Ukraine, fordi det står i en helt saerlig sikkerhedspolitisk situation.
For det tredje skal vi åbne vores uddannelser for ukrainerne. Når der igen er fred i Ukraine, skal EU åbne Erasmus-program for ukrainere. Det giver universitetsstuderende mulighed for at tage på udvekslingseller praktikophold i andre lande.
Herudover skal der etableres en pulje til studiestipendier, så vi kan give unge, talentfulde ukrainere en hel uddannelse i Europa. På samme måde, som Danmark gjorde med stipendier til studerende fra de baltiske lande efter Murens fald.
Til sidst vil jeg anbefale, at Ukraines praesident Zelenskyj og de ukrainske ministre regelmaessigt inviteres til at deltage som observatør i relevante topmøder og ministermøder i EU, så båndene til den politiske ledelse i Ukraine løbende kan styrkes. Der er meget på spil i disse dage. Det er kun lidt over en måned siden, at Putin invaderede Ukraine og kastede Europa ud i krig igen. Siden er verden forandret.
Midt i alt elendigheden har ukrainernes enorme vilje til at kaempe for deres frihed og deres land inspireret hele Europa. Det har fået os til at indse, at intet kan tages for givet.
Opgøret med neoliberalismen begyndte allerede i 2008. Finanskrisen satte spørgsmålstegn ved liberalismen og den finansielle deregulering, der begyndte i 1980'erne og blev accelereret af Sovjetunionens fald. Frem til finanskrisen herskede en undertiden graenseløs tro på markedernes evne til at regulere sig selv. Senest har pandemien bidraget til at så tvivl om denne evne.
Følgerne af Putins krigsmaskine har vaeret fuldstaendig grusomme. Ukrainske byer er smadret, og tusindvis af uskyldige liv er ødelagt. Men midt i alt elendigheden har ukrainernes enorme vilje til at kaempe for deres frihed og deres land inspireret hele Europa. Det har fået os til at indse, at intet kan tages for givet, og at vi skal vaere forberedt på det vaerste for at kunne forsvare freden og friheden. Derfor er det vores pligt og ansvar at støtte op om den ukrainske frihedskamp.
Send dit indlaeg via
jp.dk/senddebat.
Laes JP's opfordringer og betingelser på
jp.dk/kontakt/debat.