Verdensarv forpligter: Vikingeborge skal på finansloven

Fem danske vikingeborge fra kong Harald Blåtands tid er på nippet til at blive en del af Unescos prestigefyldte verdensarvsliste. Afgørelsen falder, når the World Heritage Committee mødes i juni.

Forud er gået mange års intenst arbejde, som ikke bare de involverede museer, men også lokale turistorganisationer, frivillige, fonde og kommuner har bidraget til. Nu må det vaere statens tur.

Turister verden over ser verdensarv som et saerligt kvalitetsstempel, og de rejser gerne langt for oplevelsen. Det åbner en raekke muligheder både lokalt og nationalt, men midt i jublen over disse må vi ikke glemme, at en plads på verdensarvslisten i høj grad også forpligter. For gaesterne kommer med store forventninger – med rette.

Selv om vikingeborgenes stedbundne fortaellinger er unikke, så stiller verdensarvsnomineringen også store krav til formidlingen og den fremadrettede forskning.

Dertil kommer gaesternes forventninger til den samlede oplevelse af stedet. Det handler om infrastruktur, tilgaengelighed, baeredygtig turisme og helt lavpraktisk om publikumsfaciliteter, der skal vaere opdaterede og vedligeholdt.

Enhver borg og kommune må vaere klar til at modtage gaester fra hele verden og imødekomme de store krav og forventninger, et købedygtigt, internationalt publikum har.

Det forudsaetter, at museer og kommuner bag de fem vikingeborge investerer i samarbejder med ikke bare lokale interessenter, men også på tvaers af kommunegraenser.

Udover at løfte formidlingen på stedet og opdatere faciliteterne for publikum ligger der også en kaempe opgave med – nationalt og internationalt – at markedsføre borgene og de områder, de ligger i. Den opgave kraever også en national indsats.

Vikingeborgene blev opført under kong Harald Blåtand, og han anlagde dem på strategisk vigtige steder rundtomkring i landet. Dengang handlede det om at forsvare det danske rige, men set med nutidens øjne skulle man naesten tro, at den gamle Blåtand også havde haft blik for turismefremme. Verdensarv fra Vikingetiden fordelt over fem smukke destinationer i Danmark – to i Jylland, én på Fyn og to på Sjaelland. Mere kan en dansk turistdirektør ikke ønske sig.

De fem ringborge repraesenterer de mest fremtraedende arkaeologiske vidnesbyrd og monumentale anlaeg fra Vikingetiden i det nuvaerende danske område. Vikingeborgene er enestående innovative eksempler på Vikingetidens arkitektur, ingeniørkunst, teknologi og magtdemonstration. De er som sådan signifikante og autentiske repraesentanter for en vaesentlig periode i den nordeuropaeiske historie og statsdannelserne her.

Optagelsen på verdensarvslisten begrundes også med vikingeborgenes helt unikke geometriske konstruktion som udtryk for Vikingetidens ypperste arkitektur og ingeniørkunst.

Vi tror på, at vores store arbejde med at få ringborgene på verdensarvslisten baerer frugt.

Mens vi venter på, at Aggersborg ved Løgstør, Fyrkat ved Hobro, Nonnebakken i Odense, Borgring ved Køge samt Trelleborg ved Slagelse kommer gennem nåleøjet, sender vi en direkte opfordring til kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen, erhvervsminister Simon Kollerup og resten af Folketinget.

Saet Danmarks vikingeborge på finansloven med anlaegs- og driftsbevillinger, og vaer med til at fremme turismen ikke bare i de fem områder, borgene ligger i, men i hele landet.

Museer og kommuner bag de enkelte borge er – i samarbejde med lokale turistorganisation, frivillige og ikke mindst fonde – allerede godt i gang med at opruste på bygninger, udstillinger og meget andet.

Det vil derfor vaere kaerkomment, at staten følger op med investeringer til udvikling af denne enestående og uvurderlige gave til os alle, så den kan opleves af så mange som muligt – ikke bare til sommer, men mange år ud i fremtiden.