»Når jeg så film i biffen, sad jeg og laengtes efter at vaere med«
50 ÅR SØNDAG: Som barn blev skuespilleren Lene Maria Christensen suget ind i handlingerne på de film og i de teaterstykker, hun så. Hun ville vaere en del af de menneskelige dramaer. Senest spillede hun søsteren til en sindslidende kvinde i filmen "Rose"
»”Rose” er et meget fint vaerk med kaerlighed, respekt og vaerdighed som grundtemaer. Den handler om at baere en sygdom med sig, som på én gang er en forhindring og en gave. Og om hvordan det er at vaere sindslidende og pårørende. Det er ikke en diagnosefilm,« fastslår skuespilleren Lene Maria Christensen.
I filmen, der havde premiere i februar, spiller hun en af hovedrollerne som Ellen – søsteren til den skizofrene Inger, som Sofie Gråbøl fortolker.
Lene Maria Christensen fremhaever skuespillernes intense samarbejde med filmens instruktør og manuskriptforfatter, Niels Arden Oplev.
»Det er hans egen familie, vi portraetterer. Derfor var det en meget personlig proces. Vi blev inviteret med helt ind i familiens kerne, fik lov at spørge løs og laerte dens medlemmer rigtig godt at kende.«
Fordi filmen gengiver en virkelig historie med sårbare elementer, lå det skuespilleren saerligt staerkt på sinde at praestere sit ypperste.
»Det behov fik et nøk op i den her sammenhaeng. Familiens medlemmer skulle jo kunne identificere sig med det, vi lavede. Det var en stor oplevelse at se filmen med dem flere gange til gallapremiererne. De kunne genkende sig selv i vaerket, og det var dejligt,« siger Lene Maria Christensen.
Netop nysgerrigheden på andre mennesker og på, hvad der får dem til at agere, som de gør, var det, der oprindeligt tiltrak hende ved skuespillerfaget.
»Som barn var jeg optaget af mennesker og af, hvordan de lever deres liv. Når jeg så film i biffen, sad jeg og laengtes efter at vaere med. Det samme skete, når jeg så teater: Jeg maerkede så staerkt, at jeg gerne ville stå på scenen og vaere en del af det, der udspillede sig dér,« fortaeller hun.
Med en far, der polstrede møbler, og en mor, der sad ved kassen i et supermarked, havde Lene Maria Christensen i sit naere netvaerk ingen deciderede rollemodeller inden for kunsten.
En strøm af kultur
»Det var håndvaerker- og arbejderklassen, et andet miljø. Men med sine helt egne behov for det kulturelle med bøger, film, klassisk musik, kunstudstillinger, Cirkusrevyen, laesning om psykologi og andre trosretninger. Der var den her strøm af kultur, som praegede og inspirerede mig,« beskriver skuespilleren.
Med sin stemme og en pen, der skrev fortaellinger frem på papiret, udtrykte hun sig kreativt.
»Jeg sang, sang, sang. Som barn boede jeg i lejlighed, og i trappeopgangen var der en fantastisk akustik, som jeg udnyttede vokalt. Jeg digtede historier, som jeg skrev ned, og ved siden af så jeg en masse film.«
Gymnasietiden husker hun bedst for de teaterforestillinger, hun her fik mulighed for at vaere med i.
»Jeg bestod lige akkurat min studentereksamen, fordi jeg var så opslugt af at optraede – på bekostning af det boglige. Jeg øvede og øvede,« husker Lene Maria Christensen, der herpå styrede målrettet efter en uddannelse som skuespiller.
Tredje gang, hun gik til optagelsesprøve, kom hun ind på Statens Teaterskole.
»Det blev fire år, hvor jeg spillede teater, sang og laerte en masse. På skolen øver man sig i at blive naermest graenseløs og kunne optraede i hvad som helst. På den måde var det også fedt at blive faerdig og få en forståelse af, hvem jeg er som kunstner og skuespiller. Hvad jeg kan lide, hvad jeg synes er godt, og hvad der er kvalitet i.«
Heltene i Dante
Efter sin afgangseksamen på skolen lavede Lene Maria Christensen teater et års tid. Da det eksperimenterende Dr. Dante skulle saette en ny teaterkoncert op på Avenyscenen på Frederiksberg, gik hun til audition og fik en rolle.»Jeg var fra Hillerød, og Danterne var fra Allerød. Der, hvor jeg kom fra, var Danterne de største helte. Så jeg var lykkelig, da jeg fik en rolle i det regi, lige før de lukkede deres scene på Frederiksberg,« siger hun.
Herefter begyndte der at komme filmroller.
»Jeg følte, jeg fik en fed start med nogle gode opgaver og frem for alt muligheden for at prøve mig selv af i mange genrer.«
I 2005 blev Lene Maria Christensen gift med Anders Bach Petersen, som hun stadig er sammen med. Parret fik en datter to år efter brylluppet, og i 2011 fulgte endnu én.
»Noget inden i mig føltes forkert i de perioder, hvor jeg skulle af sted på arbejde, mens mine børn var hjemme. Jeg havde brug for at vaere der til at lave morgenmad til dem og putte dem om aftenen. For familielivet var det en fordel, at jeg i den periode primaert lavede tv og film med optagelser inden for nogenlunde normal arbejdstid,« fortaeller hun.
Kvinder i hovedrollen
I dag, hvor pigerne er 11 og 15 år, er der kommet en anden fleksibilitet ind i Lene Maria Christensens liv.
»Jeg har nogle store unger, der kan en masse selv. Jeg kan kraeve noget af dem, og de kan give noget tilbage til familien ved at lave aftensmad, synes noget og gøre noget,« fortaeller hun.
Lige nu har Lene Maria Christensen travlt med at indstudere replikkerne til en rolle, hun skal spille med b.la. Lars Mikkelsen i krimiserien ”Forhøret 3” på Viaplay.
Sideløbende skriver hun på en film om nogle af de store ting i livet – med kvinder i hovedrollerne.
»Der har jo igennem mange år vaeret en tendens til, at det store drama, selve fortaellingen, lå hos manden. Den stereotyp vil jeg vaere med til at aendre; derfor forfatter jeg selv manuskripter. Jeg har idéer til kvindekarakterer inspireret af det virkelige liv – med fejl, mangler, ønsker om at laere noget, om at vise kaerlighed, omsorg, blive en del af noget og fjerne sig fra en ensomhed. Det er alle mulige fortaellinger, som jeg har lyst til at se på det store laerred. Så må vi se, om jeg selv skal spille med,« lyder det eftertaenksomt fra Lene Maria Christensen.
Lene Maria Christensen, skuespiller og manuskriptforfatter, København