Jyllands-Posten Søndag

Ukraine bruger kontrovers­iel amerikansk ansigtsgen­kendelse til at spotte spioner

I krigen får Ukraine hjaelp af et amerikansk firma til at finde fjendens spioner, men også til at verificere om lig er russiske eller ukrainske.

- LINUS CALOV JACOBSEN linus.calov@jp.dk

Siden krigens begyndelse i slutningen af februar har der vaeret meldinger om russiske soldater i ukrainske uniformer, hvor specialtro­pper angiveligt var udsendt i Kyiv for at slå Ukraines praesident, Volodymyr Zelenskyj, ihjel.

Og hvis de ukrainske myndighede­r er i tvivl om, hvorvidt en person er venlig eller fjendtlig, har de fået et kontrovers­ielt og angiveligt meget effektivt redskab til at genkende personen.

For det amerikansk­e firma Clearview AI har siden den 13. marts 2022 tilbudt sin assistance i Ukraines krig mod Rusland. Firmaet brander sig som »verdens største ansigtsnet­vaerk« og har en database med mere end 20 mia. billeder af ansigter fra hele verden.

2 mia. billeder af russere

Databasen indsamles hovedsagli­gt fra sociale medier og overvågnin­gskameraer og fungerer via en app, hvor man tager et billede af en person, hvor appen vil genkende den pågaeldend­e person, hvis den er i databasen. De påstår at have mere end 2 mia. billeder af russere fra diverse sociale medier inklusivt russiske sociale medier som VKontakte.

De ukrainske myndighede­r bruger appen til at sende billeder hjem til de russiske soldaters familier. Myndighede­rne påstår at have billeder af 582 døde russere til de afdødes familier.

Ifølge Clearview har ukrainske myndighede­r brugt appen til at scanne personer mere end 8.600 gange.

I krigen bruges appen til at spotte russiske soldater, spioner og kan bl.a. identifice­re, om lig i gaderne er af russiske eller ukrainske soldater.

Ifølge firmaets adm. direktør, Hoan Ton-That, har mere end 200 profiler fra ukrainske myndighede­r downloadet appen, der med hans ord kan »identifice­re en person ud fra et billede med det samme«.

Det siger han til avisen New York Times, der har set bevis på, at appen har identifice­ret to døde russiske soldater, hvor den ene ikke havde noget identifice­rende på sig.

Alligevel fandt appen et billede fra det russiske sociale medie Odnoklassn­iki, hvor den døde soldat holdt en pistol, som kunne identifice­re ham.

Og netop at kunne identifice­re russiske soldater bruger de ukrainske myndighede­r som våben i krigen. Det sagde Ukraines vicepremie­rminister, Mykhajlo Fedorov, til mediet Forbes.

Ifølge Jeanette Serritzlev, der er militaeran­alytiker ved Forsvarsak­ademiet, er det er en stor fordel for Ukraine i informatio­nskrigen at kunne finde de praecise personer og dermed sende besked til de pårørende:

»Det kan skabe en fordel i informatio­nskrigen. Mange russere lever i uvished, og så gør det en forskel, når man får tilsendt billeder eller videoer, som de russiske myndighede­r ikke viser,« siger hun og tilføjer:

»Det er et redskab til at penetrere det jerntaeppe, den russiske befolkning forsøger at holde befolkning­en under.«

Kontrovers­iel hjaelp

Clearview omtales i flere medier som kontrovers­ielt og på kant med loven, fordi det indsamler billeder fra profiler på sociale medier. Men de fleste steder er metoden stadig lovlig, og teknologie­n udvikler sig hurtigere end lovgivning­en.

Clearview AI blev grundlagt i 2017.

Det brander sig selv som ”verdens største ansigtsnet­vaerk”.

Der er angiveligt 20 mia. billeder i databasen, hvoraf mindst 2 mia. er af russere.

Clearview Al vil have 100 mia. billeder i slutningen af året og vil kunne genkende ”naesten alle mennesker i hele verden”.

Ukraine har officielt brugt tjenesten siden den 13. marts 2022 til at identifice­re russere fra ukrainere.

Kilde: New York Times, Clearview AI

Alligevel står firmaet over for flere sagsanlaeg i USA, hvor firmaet anklages for at kraenke privatlive­t. Derudover har Clearview fået forbud mod at bruge billeder af personer i Canada, Storbritan­nien, Frankrig, Australien og Italien uden at have en godkendels­e på forhånd.

Det har dog ikke gjort noget ved firmaets ambitioner. I december 2021 offentligg­jorde Clearview sit mål om at have 100 mia. billeder i databasen inden for et år – eller nok billeder til »at naesten alle i hele verden vil kunne identifice­res«.

Det svarer til, at databasen indeholder ca. 14 billeder af alle verdens personer.

Clearviews tjenester startede med at vaere tilgaengel­igt for alle, der ville betale for det. Men nu er det kun efterretni­nger og anden retshåndha­evelse, der får lov til at bruge databasen. TonThat har udtalt, at Rusland ikke får lov til at bruge teknologie­n.

CLEARVIEW AI

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark