Engang var Rusland og russisk noget stort — sådan er det ikke mere
Rusland er stadig verdens største land i kvadratkilometer, men antallet af mennesker, der taler russisk, er siden Murens fald skrumpet med mindst 70 mio. — samtidig er omkring 25 mio. russisksindede ”strandet” uden for Rusland efter Sovjetunionens kollaps
Med Sovjetunionens kollaps i 1989-90 blev indbyggertallet i det engang så maegtige sovjetimperie halveret fra 290 til 145 millioner. Samtidig slap millioner af mennesker i hidtidige sovjetstater som Polen, Ungarn, Rumaenien, Ukraine og Kasakhstan for at skulle laere at tale russisk ved siden af deres modersmål. Det satte det russiske sprog under et voldsomt pres.
Og så boede 25 mio. russere pludselig uden for det nye Ruslands graenser.
Hvis man vil prøve at forstå Rusland og russerne, er det vigtigt at se på den historiske udvikling de senere år. Det kan måske give en indsigt i, hvad almindelige russere taenker, og ikke mindst hvorfor Putin har invaderet Ukraine.
Mens den tidligere amerikanske praesident Donald Trump rejste verden rundt med sit altoverskyggende slogan, ”Make America great again”, så har mange russere uden tvivl taenkt det samme — eller rettere ”Make Russia great again” — herunder formentlig også praesident Vladimir Putin.
Men for russerne er der uendelig langt til tidligere tiders storhed, hvor nogle respekterede russerne, mens andre frygtede dem.
Den russiske regering har selv beregnet, at antallet af russisktalende mennesker i verden er gået fra 312 mio. i 1990 — før Murens fald — til 243 mio. i 2015 og til et forventet antal på 130 mio. i 2050, fortaeller lektor Mikhail Suslov fra Institut for Tvaerkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet.
RUSSERE ”STRANDET” UDEN FOR RUSLAND
Sproget er afgørende
Han er selv russiskfødt og er ekspert i historiske, kulturelle og geopolitiske aspekter omkring Rusland og det russiske folks historie.
»Mange russere vil gerne
Omkring 25 mio. russere bor i dag uden for Rusland.
Alle tal er cirkatal og kan have aendret sig, da tingene i Rusland er meget usikre.
Ukraine: 8-9 mio.
Kasakhstan: 3,5 mio.
Belarus (Hviderusland): 700000
Usbekistan: 640.000
Letland: 470.000
Kirgisistan: 400.000
Estland: 310.000
Turkmenistan: 300.000
Litauen: 180.000
Aserbajdsjan: 140.000
Moldova: 111.000
Tadsjikistan: 68.000
Georgien: 26.000
Armenien: 11.900
Andre lande:
USA: 3,1 mio.
Brasilien: 1,8 mio.
Tyskland: 1,2 mio.
Israel: 1 mio.
Canada: 622.000
Kilde: Diverse hjemmesider, Russia Beyond, Wikipedia m.fl. gøre Rusland større og mere magtfuldt, og her handler meget om sproget. Da russisksindede i Ukraine i sin tid gjorde oprør mod den ukrainske regering, var et af deres vigtigste argumenter, at regeringen i Kyiv angiveligt ville forbyde dem at tale russisk. Derfor har en del af forklaringen for invasionen vaeret at beskytte det russiske sprog,« fortaeller Mikhail Suslov.
Han understreger samtidig, at han absolut ikke selv er enig i Ruslands ageren.
Efter frigørelsen fra Sovjetunionen forsøgte de nye lande som Ukraine, Kasakhstan og Usbekistan at genskabe en national forståelse af deres lande ved at understøtte deres egen kultur og deres eget sprog. Det lagde ekstra pres på det russiske sprog og dets udbredelse, konstaterer Mikhail Suslov, der også peger på en regulaer befolkningstilbagegang i Rusland som en vigtig faktor, fordi russerne får faerre børn efter Murens fald.
»Under Sovjet var det obligatorisk at laere russisk, men det var også forhadt, og mange hadede russisk. Da Sovjet kollapsede, var mange derfor glade for at kunne glemme det russiske sprog. Det betød, at russisk blot blev et blandt mange andre sprog,« lyder det videre.
Mikhail Suslov vurderer, at nedturen for det russiske sprog og kultur efter invasionen af Ukraine har taget endnu mere fart.
»Ruslands styrke og det russiske sprogs udbredelse afhaenger også af landets succes og økonomiske fremgang. Og med den isolation, Rusland nu befinder sig i, tror jeg, det er meget realistisk, at kun 130 mio. vil tale russisk om nogle år. Indtil videre har over 200.000 forladt Rusland siden invasionen af Ukraine,« siger han.
Rusland har ellers i mange år forsøgt at fremme den russiske kultur i udlandet med bl.a. et russisk hus i Helsinki i Finland.
Strandet uden for Rusland
Men ikke mindst i et land som Ukraine er begejstringen for det russiske sprog og kultur minimal. Mikhail Suslov fortaeller om caféer i byer som Lviv i det vestlige Ukraine, hvor skilte direkte fortaeller, at hunde og russere ikke er velkomne.
Hvis spådommen om udbredelsen af det russiske sprog holder stik, skal FN måske også til at overveje, om russisk fortsat skal vaere et af de seks officielle FN-sprog. De andre FN-sprog er arabisk, kinesisk, engelsk, fransk og spansk. Mens kinesisk, arabisk og engelsk tales af meget store grupper, og spansk er hovedsproget i hele Syd- og Mellemamerika, er fransk ud over russisk også under pres.
Ud over i Frankrig tales fransk dog også i mange lande i Afrika, i alt af op mod 200 mio. mennesker. Af sprog på vej frem kan man naevne portugisisk, der bl.a. er hovedsprog i Brasilien med 211 mio. indbyggere, og selvfølgelig i Portugal. Indiens mange hundrede millioner indbyggere, der taler hindi eller bengali, der også er et stort sprog i Bangladesh, må også nøjes med at tale engelsk i FN — det sprog, som blev indført af de britiske koloniherrer.
Rusland har tidligere bl.a. ved angreb på Krim, Sydossetien og Abkhasien forklaret det med, at det handlede om at beskytte områdets russiske befolkningsgrupper. Der findes i dag stadig russiske grupper i en raekke lande, primaert lande, der engang var en del af Sovjetunionen.
Det største russiske mindretal finder man i Ukraine, hvor 8-9 mio. russisksindede bor. De findes primaert i den østlige del af landet op mod Rusland, mens der findes ca. 3,6 mio. russere i Kasakhstan. Der findes også et stort russisk mindretal i Belarus, det tidligere Hviderusland, her bor ca. 700.000 russere.
Også inden for EU findes større grupper af russere. Flest i Letland med ca.
471.000, i Estland med
310.000 og i Litauen med
180.000. I de baltiske lande har der tidligere vaeret kras kritik af, at de russiske mindretal har følt sig forfulgt og udsat for negativ forskelsbehandling.
Hjerneflugten fra Rusland — det faktum, at mange af de bedst uddannede og mest succesfulde rejser til udlandet — har laenge vaeret et problem. I 2016 skrev det amerikanske U.S. News, at omkring
350.000 russere alene i 2015 forlod landet oven på Ruslands annektering af Krimhalvøen, formentlig det højeste antal på et enkelt år siden afslutningen på Den Kolde Krig.
De seneste uger har hjerneflugten taget yderligere fart, vurderer iagttagere. Og i takt med at Vesten indfører stadig strengere sanktioner mod Rusland, vil hjerneflugten formentlig stige yderligere.
Under Sovjet var det obligatorisk at laere russisk, men det var også forhadt, og mange hadede russisk.