10 års ulovligheder forfølger lille kommune i børnesager
En gennemgang af sagsbehandlingen i Langeland Kommune afdaekker, hvordan foraeldre og myndigheder gennem 10 år har gjort opmaerksom på ulovligheder og problemer på anbringelsesområdet.
Trist, problematisk og med ringe udsigt til forbedring.
Sådan lyder det fra en raekke eksperter, efter at Jyllands-Posten kan afdaekke, hvordan Langeland Kommune i 10 år har haft problemer med at overholde loven i anbringelsessager.
»Det er saerligt bekymrende, at det ser ud til at have strakt sig over mange år, og uden at kommunen har formået at løfte sagsbehandlingen og indsatsen på området, selv om man har vaeret bevidst om alvorlige problemer,« siger Trine Schultz, professor i socialret på Aalborg Universitet.
En gennemgang af interne handleplaner, adskillige aktindsigter og byrådsreferater viser, hvordan Langeland Kommune trods hjaelp fra kommunernes forening, KL, og Socialstyrelsen og efter løftede pegefingre fra ombudsmanden og revisionsfirmaer stadig har massive problemer på børneområdet. Blandt andet har kommunen ikke formået at leve op til politisk bestemte handleplaner, og senest har Radio24syv og Fyns Amts Avis beskrevet en raekke enkeltsager fulde af fejl.
»Det ser ikke godt ud for Langeland Kommune. De er ikke i stand til at håndtere de komplekse børnesager, som kraever en meget god og stor juridisk viden. Jeg har generelt den opfattelse, at børnesagerne slet ikke skal ligge hos kommunerne, og det er Langeland Kommune et godt eksempel på hvorfor,« siger Kirsten Ketcher, professor i socialret ved Københavns Universitet.
En opfattelse, som Venstres socialordfører, Marlene Ambo-Rasmussen, deler.
»Det tyder helt klart på, at Langeland Kommune ikke har kompetencer til at håndtere sagerne selv. Vi må diskutere, hvordan en lille kommune som Langeland kan få hjaelp udefra.«
Fejl og lydoptagelser
I Langeland Kommune har borgmester Tonni Hansen (SF) tilkaldt hjaelp fra Socialstyrelsen, efter at han i november blev bekendt med, at kommunens familieafdeling havde lavet graverende fejl og journaliseret et fiktivt notat.
De seneste år har der vaeret massive konflikter mellem borgere og forvaltningen på Langeland. Foraeldre lyd- og videooptager i smug sagsbehandlerne, der er demonstrationer mod børn- og ungeudvalget, og på de sociale medier deler borgere screendumps af ansattes profiler for at dokumentere, hvem der er venner med hvem og saette spørgsmålstegn ved kommunalt ansattes habilitet.
»Det er naturligvis i sig selv et problem, at en kommune ikke følger reglerne på området, så man har en garanti for at nå de rigtige og lovlige afgørelser. Men det viser også, hvad konsekvenserne kan vaere i forholdet mellem borger og myndighed, når tilliden til systemet falder bort. Det kan få sagerne til at udvikle sig på en meget uheldig måde,« siger Trine Schultz.
Flere anbragte børn
I foråret 2021 blev et bredt flertal i Folketinget enigt om at lave en helt ny lov på børneområdet. Et arbejde, som partierne og en lang raekke organisationer lige nu er i fuld gang med at forberede. Socialminister Astrid Krag siger, at den nye lovgivning tager højde for, at kommuner som Langeland er hårdt prøvet. Langeland Kommune har tre gange flere anbragte børn end gennemsnittet af danske kommuner.
»Jeg har meget stor respekt for, at nogle kommuner står med større udfordringer end
Flere børn bør bortadopteres, sagde statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale 1. januar 2020. Nu bortadopteres flere børn med tvang end nogen sinde før,
og samtidig sker flere anbringelser uden samtykke. I en ny serie fortaeller
Jyllands-Posten de menneskelige historier bag
og undersøger, om retssikkerheden kan følge med.
Du kan kontakte journalisten bag serien på tlf: 28403723 eller mette.m.albaek@jp.dk andre. Derfor er det en del af aftalen, at der er midler afsat til de kommuner, der har flest børnesager,« siger Astrid Krag.
Borgmester Tonni Hansen har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i en mail:
»I lyset af den rejste kritik har direktionen ivaerksat et endnu mere systematisk ledelsestilsyn i afdelingen, som både fokuserer på selve sagsbehandlingen og på at følge op på de politisk vedtagne mål.«
På spørgsmålet om, hvorvidt han gerne vil slippe for børneområdet, skriver han:
»Gerne, det ville gøre, at den enkelte kommune ikke blev belastet forholdsmaessigt både økonomisk og arbejdsmaessigt.«
Borgmesterens svar overrasker kommunalforsker Roger Buch.
»Det er først og fremmest en tankevaekkende udtalelse. Det er meget sjaeldent, at kommuner siger, at de gerne vil af med en opgave. Jeg ser det som et udtryk for desperation,« siger Roger Buch, der er centerleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Siden 2012 har Socialstyrelsen haft en ekspertgruppe til at hjaelpe kommuner på børneområdet. Den kommer til Langeland senere på året.
»Jeg har ikke store forventninger til en taskforce, der kommer udefra med kloge hoveder for at fortaelle sagsbehandlerne, hvordan de skal gøre. Det ville vaere mere oplagt, at Langeland får hjaelp af en kommune, der gør det rigtig godt på området,« siger Roger Buch.
SYSTEMETS BØRN
Det er svaert at samarbejde, når noget af din sjael er ...