Nyt klimamaerke på mad skal hjaelpe danskerne, men det er uklart hvordan
Inden årets udgang skal en arbejdsgruppe komme med anbefalinger til et nyt klimamaerke til fødevarer.
Nøglehulsmaerket, Ø-maerket og maerket for bedre dyrevelfaerd.
Der er allerede flere maerker at tage stilling til, når man skal handle ind til aftensmaden, og om et års tid kan endnu et maerke komme til.
Fødevareministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til, hvordan et nyt klimamaerke til fødevarer skal skrues sammen.
I et interview med Jyllands-Posten kalder fødevareminister Rasmus Prehn initiativet for vigtigt.
»Uanset om man handler i Rema 1000, Netto eller Superbrugsen, skal der vaere et maerke, man kan regne med,« siger ministeren om behovet for det nye maerke.
Med i gruppen er interesseorganisationer som Forbrugerrådet Taenk, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug og Fødevarer, ligesom også detailvirksomhederne Coop og Salling Group sidder med ved bordet.
»Hvad for nogle parametre skal der måles på? Hvordan gør vi det mest muligt objektivt, og hvordan kan man som forbruger stole på det her maerke?« spørger Rasmus Prehn retorisk.
KLIMAMAERKET
Uklart hvilken type maerke
Det er bl.a. de spørgsmål, som arbejdsgruppen skal finde svar på, inden den til december skal fremlaegge sit forslag til et nyt klimamaerke.
Derfor kan fødevareministeren
Fødevareministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til et nyt klimamaerke.
Arbejdsgruppen består af Fødevarestyrelsen, Coop, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, De Samvirkende Købmaend, Forbrugerrådet Taenk, Landbrug & Fødevarer, Salling Group og Økologisk Landsforening.
Arbejdsgruppen skal vaere faerdig i december 2022.
heller ikke blive mere konkret på, hvad det er for et maerke, vi vil få at se.
Er det et maerke a la økologimaerket, som fortaeller, at noget er klimavenligt, eller minder det mere om energimaerket, hvor den røde bøf så får et D, mens de mest klimavenlige produkter kan få et A++?
»Nu har vi valgt at sammensaette et staerkt hold af eksperter og interessenter, der skal udarbejde det her. Jeg tror, det er klogt, at vi får så mange varegrupper med som overhovedet muligt, og at vi har noget bredde i det, så man kan forholde sig til, hvordan man køber mest muligt klimavenligt,« svarer Rasmus Prehn og uddyber:
»Hvis det kun er nogle få varegrupper, der er med, så bliver det svaert. Om det skal vaere en form for rangering eller andet, må vaere op til ekspertgruppen.«
Men du ønsker, at alle fødevarer kan komme med i den her ordning og ikke kun de, som er mest klimavenlige?
»Jeg synes, det er en god idé at få så meget med som overhovedet muligt, så man har en chance for at vurdere det. Men der kan godt vaere noget, der er så klimabelastende, at det ikke giver mening at have det med. Skal der stå på en vare, at den er klimavenlig, skal den jo også vaere klimavenlig.«
Så det er et maerke, der fortaeller os, at et produkt er klimavenligt og ikke blot, hvor klimabelastende det er?
»Det må vaere op til ekspertgruppen at skrue det sammen, så vi kan se, hvordan det kommer til at virke bedst muligt. Jeg er ikke afvisende over for en kategorisering, hvor man har A, B, C, eller hvad det måtte vaere.«
Vil komme EU i forkøbet
I 2024 begynder EU arbejdet med at skabe et faelles klimamaerke.
Der er et kaempe pres fra danske forbrugere efter dette.