Foruroligende farligt fuglefjeld forude
I pandekageflade Danmark er Bulbjerg det naermeste, Jylland kommer et fuglefjeld med havudsigt. Men den 47 meter høje, stejle kalkklint knirker for tiden og er vakkelvorn, så det kan vaere livsfarligt at faerdes langs stranden og på toppen af bjerget
Formentlig skete det i ly af natten til torsdag den 10. marts. Ingen så det, før dagslyset afslørede den tonstunge haendelse.
Et par hundrede tons kalk rev sig fri af Bulbjerg i Nordvestjylland, og hurtigere end det tager at laese denne saetning, lå kalkklumper på størrelse med kummefrysere hulter til bulter på stranden i havstokken.
Var skreddet sket en søndag eftermiddag i magsvejr med snesevis af turister mellem klint og hav, kunne kalken have kostet menneskeliv.
Nu frygter fagfolk med kendskab til kalkklinter i almindelighed og Bulbjerg i saerdeleshed, at nye skred kan vaere på vej. Derfor har Midt- og Vestjyllands Politi på anbefaling fra Kystdirektoratet indført adgangsforbud frem til den 24. juni på stranden neden for kalkklinten.
»Da vi besigtigede Bulbjerg efter skreddet i marts, kunne vi se flere revner og spraekker naer de friske brudflader. Da vejr og vind med regn og skiftende perioder med frost og tø erfaringsmaessigt kan udvide spraekkerne og udløse skred, anbefalede vi et forbud mod faerdsel. Det er meget svaert at forudsige, hvornår det naeste skred kommer, det kan ske i morgen, det kan ske i maj,« siger Carlo Sass Sørensen, der er chefkonsulent i Klima- og Kystbeskyttelse, Kystdirektoratet.
Braending møder klint
Et er sikkert. Der vil vaere kalkskred på Bulbjerg, lige så laenge havets braending møder klinten af limsten, der tårner sig op. I 2019 skete et skred langt større end det aktuelle fra marts i år. Også det fandt sted om natten, uden at nogen så det.
»Grundlaeggende bør man altid tage sig i agt, når man faerdes langs klintkyster. For at minimere faren for at blive overrasket bør man ikke tage ophold på udsatte straekninger. På lokaliteter som Bulbjerg, Sangstrup Klint på Djursland og langs Stevns Klint og Møns Klint er der lodrette vaegge af kalk med indslag af mere uregelmaessige partier. Skraenterne af moler på Mors og Fur i Limfjorden er af hårdt materiale, hvor der ligeledes sker nedfald og skred. En sten eller et kalkstykke skal ikke vaere ret stort, før det kan forvolde skade, hvis det fra stor højde rammer et menneske,« siger Carlo Sass Sørensen.
Blød kystnatur udgør fare
Også kystklinter, der består af blødere materiale, kan skride og udgøre en fare i perioder med megen nedbør.
»Nogle steder kan man slet ikke faerdes på visse årstider, fordi de materialer, der skrider fra
skraenterne, er naermest flydende af sand og ler. Det er lokaliteter som Røjle Klint nord for Middelfart og Trelde Naes nord for Fredericia,« siger Carlo Sass Sørensen.
Selv de børnevenlige sandede klitter langs vestkysten har indbyggede risikomomenter, der bør tages i ed ved naerkontakt.
»Det kan vaere en udfordring at formidle risikoen for skred til mennesker, som ikke er vant til at faerdes i naturen. Ligesom man skal tage sig i agt for nedstyrtning af kalk fra høje klinter, skal man taenke sig om i den kystnaere klitnatur. For eksempel bør man ikke lade børn grave huler i stejle klitter, for sandet kan falde sammen og begrave børn på et øjeblik,« siger Carlo Sass Sørensen.
Kysten omkring Bulbjerg har aendret sig markant de senere årtier. I 2006 var der en naesten 100 meter bred boulevard af sand foran fuglefjeldet. Derfor kunne man betragte den stejle klint på en vis afstand. De senere år har der kun vaeret en få meter smal stribe strand med så meget bølgegang for foden af fjeldet, at tørskoet faerdsel
BULBJERG
St. St. Blicher kaldte i 1839 Bulbjerg for »Jyllands eneste klippe og faste bolvaerk mod havet«.
Men Vesterhavets bølger nedbryder konstant knuden af limsten, kalk, som Bulbjerg er den yderste vestlige del af.
I en storm den 19. september 1978 vaeltede Skarreklit, der var en 16 meter høj klippe, i havet ud for Bulbjerg.
I dag kan resterne af Skarreklit ses i havoverfladen.
Det skønnes, at Bulbjerg hvert år besøges af et par hundrede tusinde turister.
Ved Bulbjerg kan der ud over riderne på fuglefjeldet ses havfugle som suler, kjover, alkefugle og mallemukker.
Mallemukken, der er Danmarks svar på albatrossen, har tidligere i flere år ynglet øverst på fuglefjeldet. er stort set umulig i lange perioder. Når det blaeser fra vestlige retninger, skyller havets braending direkte ind på kalkklinten.
Fuglefjeldes hvide havmåge
Vesterhavet har bevaeget sig så taet på Bulbjerg, at biologer fra Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet, der følger udviklingen i kolonien af ynglende rider på stedet, nu må skaffe sig overblik ved hjaelp af dronefotografering. Det lader sig ikke laengere gøre at få et kig op til de hvide måger, når man faerdes på den smalle stribe strand. Hvis alle reder og ynglepar skal registreres, må man således tage en drone til hjaelp.
I 2017 og 2021 blev der talt henholdsvis 355 og 438 ridereder ved hjaelp af fotos taget fra drone.
»Øgede maengder af nedbør og en større hyppighed af høje vandstande vil formentlig forårsage flere skred på klinten de kommende årtier. Dermed risikerer riderne at miste egnede redepladser på Bulbjerg,« siger Thomas Bregnballe, seniorforsker, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet
Historien om riden, den tretåede måge, som den også kaldes, er historien om en oceanisk fuglefjeldsfugl fra Nordatlanten, som fandt ud af, at man også kan bosaette sig i et lavland, bare der er havudsigt.
I 1941 etablerede en koloni sig på Hirsholmene øst for Frederikshavn, hvor mågerne byggede reder på øens hustage. I 1974 flyttede rider ind på toppen af Skarreklit ud for Bulbjerg, men da denne ikoniske kalkklippe fire år senere knaekkede, rykkede kolonien ind på fastlandet og Bulbjergs stejle klint, hvor antallet af ynglepar toppede i 1996 med 535 par.