Franskmaend enige med Le Pen, men bange for borgerkrig
Frankrig har aldrig turdet tage en aerlig debat om indvandring. Derfor er den yderste højrefløj så staerk, mener fransk specialist i populistiske højrebevaegelser.
Er Marine Le Pen en fransk udgave af Donald Trump, og kan hun besejre Emmanuel Macron?
Kampen er taet op til anden runde af det franske praesidentvalg, og flere meningsmålinger giver den 53-årige højrenationalist et realistisk håb om at tvinge sin ni år yngre modstander ud af Élyséepalaeet den 24. april.
For journalisten og forfatteren Laure Mandeville skriver valget sig ind det oprør mod eliten, som har udfordret de traditionelle politiske systemer i USA og en raekke vestlige lande.
Anført af ”det glemte folk”, der føler sig ladt i stikken af globaliseringen, og som fuldstaendig har mistet tilliden til sine ledere.
Den 59-årige Mandeville begyndte for alvor at følge de populistiske bevaegelser, da hun som korrespondent i USA for avisen Le Figaro i en bog forudså Donald Trumps sejr i 2016.
Hun tolkede det som mere end en forbigående feber eller drejning af hele samfundet mod det yderste højre, men snarere som et udtryk for en eksistentiel vrede og angst i vestlige lande udløst af reelle problemer.
»I dag er Marine Le Pen ansigtet på den økonomiske og kulturelle aengstelse, som også har ramt mange franske vaelgere,« siger journalisten, der er aktuel med bogen ”Les Révoltés d’Occident” – Vestens oprørere, der også fokuserer på den franske højrepolemiker Éric Zemmour.
»Men samtidig tror jeg ikke, at Le Pen vil vinde. Selv om franskmaendene langt hen ad vejen er enige med hende, er de bange for, at hun vinder. Det kan virke paradoksalt, men de har ikke tillid til, at hun med uerfarne rådgivere er i stand til at regere, når det gaelder økonomi eller udenrigspolitik.«
Selv hvis lederen af Rassemblement National får 45 pct., vil det vaere et elektrochok, der viser, at Frankrig er i dyb krise, mener Mandeville og konstaterer, at det traditionelle politiske system er eksploderet. Ved valget i
LAURE MANDEVILLE
Siden 1989 såkaldt grand reporter på Le Figaro. Hun daekkede Sovjetunionens sammenbrud.
Som korrespondent i Moskva fra 1997 til 2000 daekkede hun krigene i Tjetjenien og Georgien og Den Orange Revolution i Ukraine.
Fra 2008 til 2016 var hun korrespondent i USA.
I dag skriver hun globale interviews og er medstifter af konferencen Conversations Tocqueville om demokrati.
Bøger. ”L’armée russe”, ”La reconquête russe” og ”Qui est vraiment Donald Trump?” Hendes sidste bog, ”Les Révoltés d’Occident”, er netop udkommet på forlaget Editions de l’observatoire.
2007 fik socialisterne og republikanerne tilsammen 57 pct. i første runde. I år fik de lidt over 6 pct.
Traumer efter attentater
»Det viser, at vi er midt i et stormvejr. Grunden til, at det yderste højre scorer så højt (tre kandidater med godt 32 pct., red.), er ikke, at franskmaendene er højreekstremister, men at de er ultra aengstelige for fremtiden, og at Frankrig som civilisation vil forsvinde. De frygter, at vi er på forkert kurs,« fastslår hun.
»Folk stemmer på Marine Le Pen på grund af attentaterne mod Charlie Hebdo og Bataclan og på grund af den massive indvandring, som har ført til parallelsamfund og islamisering af nogle kvarterer, som man i dag kalder fortabte.«
Frankrig har i en årraekke vaeret mål for islamistiske terrorister, og det har ifølge journalisten efterladt befolkningen dybt traumatiseret.
»Ethvert nyt attentat som halshugningen af skolelaereren Samuel Paty lever i franskmaendenes bevidsthed og underbevidsthed. De føler sig ikke beskyttet og føler, at deres land ikke laengere ligner det, de kendte.«
Ifølge Laure Mandeville har debatten om indvandring laenge vaeret naermest et tabu i Frankrig.
»I stedet for at gøre det rigtige som f.eks. i Danmark, hvor I taler åbent om problemerne og forsøger at løse dem, når de opstår, bliver naesten enhver udtalelse om immigration daemoniseret i Frankrig.«
Det har en historisk forklaring. Populariteten for partiet Front National, som Marine Le Pen arvede fra sin far, Jean-Marie Le Pen, voksede i takt med hans fokus på indvandringen efter en lov om familiesammenføring i 1979.
Det blev et emne, ingen turde røre ved, en form for ghettoisering af alle ideer omkring indvandring. Det styrkede Front National og svaekkede de borgerlige partier, mens store dele af venstrefløjen begyndte at forsvare muslimske parallelsamfund, forklarer hun.
I sin bog henviser Laure Mandeville til en måling fra september fra Ipsos Steria, der viser, at 65-80 pct. af de adspurgte var enige med holdningerne på det yderste højre. Omkring et stop for indvandring og en socialpolitik, der privilegerer franskmaend før andre.
VALG I FRANKRIG
Ny ballade i gaden
Men de bakker ikke nødvendigvis op om kandidater med samme ideer, forklarer hun. Vaelgerne er bange for, at løsningerne vil føre til social uro, måske borgerkrig.
»Det er et fransk paradoks. Et flertal er enigt i problemerne, men afviser at stemme for løsningerne. Franskmaend er bange. Midt i et stormvejr har de ikke lyst til at vippe en båd, der risikerer at gå ned,« siger Laure Mandeville.
Selv om hun ikke tror på en sejr til Le Pen, bemaerker hun, at det er svaert at få øje på stor entusiasme omkring Macron. Han minder lidt om Hillary Clinton i 2016.
Ifølge Mandeville opfattes
Le Pen af mange vaelgere som en oprører mod et uretfaerdigt politisk system.
De 577 medlemmer af Nationalforsamlingen vaelges ikke ved et forholdstalsvalg som i Danmark, men ved flertalsvalg i 577 enkeltmandskredse. Det gør det svaert for partier på yderfløjene at blive repraesenteret.
»Vi har tre store politiske blokke, den populistiske højrefløj, Macrons centrum og Melenchons venstrefløj. Hvis yderfløjene ikke bliver ligeligt repraesenteret i parlamentet på grund af valgsystemet, vil vi opleve utrolige spaendinger i samfundet. Det er en åben dør til nye protester i gaderne,« konstaterer Laure Mandeville, der tog fejl på et punkt.
Hun forventede, at den tidligere kollega på Le Figaro, Éric Zemmour, ville overhale Le Pen. Men navnlig pro-russiske udtalelser ødelagde hans kandidatur.