Løgnen om det lineaere liv: Tilfaeldigheder kan også føre til en spaendende karriere
Det er for store krav at stille til unge mennesker, at deres karriere også skal realisere deres største drøm for fremtiden. I stedet skal vi laere dem at have mod til at udforske tilfaeldigt opståede muligheder.
Iet auditorium på Stanford University i USA i 2009 traeder en aeldre mand i jakkesaet op på talerstolen, han er professor og skal fortaelle om sin forskning i karriereudvikling. Efter en kort pause bryder han stilheden med disse ord: »Never follow your dreams, never follow your dreams«. Han siger det to gange.
Den distingverede herre skal tale om karriere, og hans første ord til forsamlingen lyder: Følg ikke dine drømme, følg ikke dine drømme. Hvis der var stille, før han begyndte at tale, er stilheden larmende nu.
Vi er i the land of opportunity, hvor mennesker, ung som gammel, netop håber på en succesfuld karriere, måske endda ser for sig, at de er den naeste Bill Gates, Elon Musk eller Ruth Bader Ginsburg, fordi det amerikanske samfund i teorien skulle give alle samme mulighed for at indfri deres drømme, bare de arbejder hårdt og laenge nok.
Disse drømme fik i 18-1900-tallet blandt andre tusindvis af fattige danskere til at sejle over Atlanten for at deltage i kapløbet om en stor og frugtbar jordlod, der ville gøre deres liv mange gange rigere end den tilvaerelse, de rejste fra.
Da professor i psykologi og uddannelse John D. Krumboltz gik på talerstolen, var virkeligheden imidlertid en anden. Den amerikanske drøm anno 2009 gik mere på, at en søn af en skraldemand i nutidens USA kunne gøre karriere som ingeniør eller entreprenør. Derfor blev der stille i salen, da Krumboltz fremmanede en overraskende indgangsbøn i sin tale om karriere: Følg ikke dine drømme.
Krumboltz forklarede, at unge, som skal til at vaelge uddannelse, eller som befinder sig i begyndelsen af deres karriere, ofte bliver opfordret til at finde ud af, hvad der er deres braendende interesse, og gøre alt for at gøre den til deres levevej. Men det valg skaber bare problemer, siger han.
Hvis karrieren absolut skal begynde med og basere sig på en drøm, som har vaeret den største passion gennem mange år, så er det naesten dømt til at gå galt. Det er for store krav at stille til karrieren for helt unge mennesker, at deres karriere også skal realisere deres største drøm for fremtiden.
TAENKEPAUSER
Fra dyrlaege til professor i vejledning
Havde min studievejleder på gymnasiet spurgt mig som ung, om jeg drømte om at blive professor i karrierevejledning, så havde jeg formentlig svaret klart og tydeligt nej.
I folkeskolen var jeg overbevist om, at jeg skulle vaere dyrlaege; jeg var jo god til dyr og matematik. Efter en matematisk studentereksamen med middelkarakter i matematik var jeg stadig sikker på, at jeg var god til dyr, men ganske usikker på, om jeg egentlig duede til matematik.
Men i min fritid var jeg med i ungdomsorganisationen 4H, hvor børn og unge dyrker deres interesse for natur, dyr, haver og madlavning. Her fik jeg som ung en lederuddannelse, både i praksis og via 4H’s juniorlederuddannelse, og begyndte at undervise børn og andre unge. Det var jeg god til. Så derfor faldt mit karrierevalg på laereruddannelsen.
Jeg søgte ind via kvote 2 efter et sabbatår, som gik med at vaere paedagogmedhjaelper og au pair i Skotland, og kom ind på laereruddannelsen, blev laerer og elskede mit job. Men da jeg efter tre år som laerer i 10. klasse blev tilbudt at uddanne mig til uddannelsesvejleder, var jeg solgt. Jeg var isaer fascineret
Topforskere fra Aarhus Universitet formidler på kun 60 sider deres viden i en bogserie under faellestitlen ”Taenkepauser”.
Jyllands-Posten bringer uddrag af bøgerne.
Denne gang er emnet karriere.
Bogen, som er nr. 98 i serien, udkom den 4. april.
Alle bøger i serien fås også som lyd- og e-bøger og kan købes i abonnement.
Mere info her: unipress.dk/ bogserier/taenkepauser/
valg af laereruddannelsen var en fejl og et spild af tid, fordi jeg først i en alder af 26 fandt ud af, hvad jeg i virkeligheden braendte for – og drømte om.
De vigtigste kompetencer
Når vores drømmejob i en tidlig alder bliver det endemål, som alle vores valg og beslutninger skal lede hen til og hjaelpe med at realisere, kommer vi nemt til at bebrejde os selv for eventuelle afvigelser fra den planlagte og lineaere vej. Med frustration som det eneste resultat.
Et andet problem er, at vi kun kan drømme om de job, som vi kender til. Vi udvikler os alle sammen i samspil med vores omgivelser, og en karriere som dyrlaege, som i fordums tid fremstod som en drøm, ser nogle år senere måske mindre attraktiv ud. For eksempel er jeg slet ikke sikker på, at jeg har den nødvendige stamina til at undersøge dyr, endsige operere, kastrere, inseminere eller aflive dem.
Hvis vi i stedet accepterer og måske endda forventer, at tilfaeldigheder vil spille en rolle i vores karriere, så får vi mulighed for at normalisere uundgåelige afvigelser fra planen og bruge dem som afsaet til at få nye idéer om en fremtidig beskaeftigelse. Det er netop denne åbenhed over for, at vores karriere kan udvikle sig i alle mulige retninger, som Krumboltz ønsker at bringe frem i lyset.
Vores drømme skal vi i stedet teste med små skridt og undervejs give rum til, at tilfaeldigheder kan påvirke vores retning.
Derfor er de vigtigste kompetencer i forhold til en karriere ikke at kunne foretage et rationelt valg, laegge en plan og følge den, men snarere at vaere nysgerrig og have mod på at udforske pludseligt opståede muligheder.