Hvor mange flere generationer af minoritetsunge skal ekskluderes fra det danske natteliv?

»Vi lukker ikke flere af din slags ind i aften.« »Vi har ikke noget handicaptoilet, så det er bedst, at du finder et andet sted«. »Vi kan ikke garantere for din sikkerhed og må derfor bede dig gå.«

Når vi bevaeger os ud i dele af det danske natteliv, er det mere normen end undtagelsen, at vi bliver mødt med afvisninger som disse. Faelles for os er, at vi har et handicap, en anden hudfarve, etnisk oprindelse, seksualitet eller kønsidentitet end flertallet i Danmark. De afvisninger, dørmaend og sikkerhedsvagter møder os med, bliver sjaeldent direkte begrundet med vores status som minoriteter. Men når afvisningen falder, er vi sjaeldent i tvivl om, at netop det er grunden.

Den 19. april behandler Folketinget to beslutningsforslag fremsat af SF og Radikale Venstre om forebyggelse og bekaempelse af diskrimination i nattelivet. Partierne foreslår, at kompensationsniveauet ved diskrimination i nattelivet haeves markant. Ved at aendre i restaurationsloven vil de styrke muligheden for at kunne fratage diskoteker og natklubber deres alkoholbevilling, hvis de dømmes for diskrimination flere gange.

Vi hilser forslagene velkomne. For som loven er indrettet i dag, er det i praksis umuligt at fratage et diskotek dets alkoholbevilling, uanset hvor mange gange det bliver dømt for diskrimination. Diskoteker og natklubber har derfor ikke noget incitament til at forebygge og bekaempe, at diskriminationen finder sted. Isaer ikke, når de – som reglerne er indrettet i dag – primaert risikerer en bøde på sølle 5.000 kr.

Men lovaendringer og sanktioner kan ikke stå alene. Ansvaret for at komme diskriminationen til livs ligger i høj grad også hos alle dem, som ser tavse til, når vi bliver afvist i døren, og som vaelger at feste videre på de barer og natklubber, vi ikke bliver lukket ind på. Skal vi skabe et natteliv frit for diskrimination og med plads til alle, skal vi som samfund blive langt bedre til at stå op for hinandens rettigheder og sige fra, når vi oplever, at andre bliver diskrimineret. Her spiller aktører som Menneskerettighedsalliancen en vigtig rolle.

Det er 12 år siden, at journalist og forfatter Jakob Sheikh vandt en EU-pris for en Politiken-reportage fra det københavnske natteliv, hvor han sammen med tre danskere med minoritetsbaggrund blev afvist på en raekke diskoteker. Både før og siden har medier, organisationer og politikere igen og igen sat diskrimination af minoritetsunge i nattelivet på dagsordenen. Og flere af os har offentligt fortalt, hvordan dørmaend og natklubber fører en diskriminerende dørpolitik.

Vi har beskrevet de følelser af afmagt, umyndiggørelse og ydmygelse, som vi efterlades med, når vi bliver ekskluderet fra festlige faellesskaber. Kampagnernes og mediernes fokus har vaeret med til at rejse vigtige debatter og kickstarte dialoger med restaurationsbranchen og dens interesseorganisationer. Men vores erfaringer illustrerer, at det ikke har virket.

Vi har fortsat ikke adgang til at deltage i store dele af det danske nattelivs faellesskaber på lige fod med alle andre. Nogle af os har for laengst vendt bestemte natklubber og spillesteder ryggen, og vi har vaeret med til at skabe festlige faellesskaber, hvor der er plads til alle, uanset etnicitet, kønsidentitet, hudfarve, seksualitet og handicap.

Når vi bevaeger os ud til de klubber, der har ry for at operere med kvoter for, hvor mange maend med anden etnisk baggrund end dansk de lukker ind, overvejer vi nøje, hvordan vi klaeder os. Og vi sørger for ikke at møde op i grupper, hvor vi er flere ”af samme slags”, som nogle dørmaend kalder os.

Sådan kan det ikke blive ved med at vaere. Skal vi sikre, at fremtidens generationer af minoritetsunge bliver en del af de festende danske faellesskaber, er det afgørende, at de natklubber, barer og diskoteker, der diskriminerer, for alvor maerker konsekvenserne af at holde unge som os uden for faellesskabet.

Natklubberne skal kunne rammes med langt hårdere sanktioner. Og vi har brug for, at flere siger fra og står op for vores rettigheder.

Vi har fortsat ikke adgang til at deltage i store dele af det danske nattelivs faellesskaber på lige fod med alle andre.

Vi er båret af en idé om, at vi kun kan fastholde den moderne verden gennem ekspansion, gennem vaekst. Og i stedet for en relation mellem menneske og verden opfører vi os derfor som dem, der skal kontrollere og styre den. Jeg kalder det en form for aggression og ser det som et traek ved det senmoderne samfund, der går igen overalt.

Send dit indlaeg via

jp.dk/senddebat.

Laes JP's opfordringer og betingelser på

jp.dk/kontakt/debat.