Cepos, I er på afveje i jeres forsvar for private skoler

I et blogindlaeg på jp.dk skyder Cepos’ Karsten Bo Larsen mig i skoene, at jeg i min JP-kronik 25/3 kommer med en ensidig og unuanceret kritik af private skoler. Men Karsten Bo Larsens indlaeg kan vist bedst betegnes som en gedigen afsporing af en vigtig debat om opdeling af danske skolebørn.

Lad os starte med en stråmand. Som en del af sin kritik skriver Karsten Bo Larsen, at det er dokumenteret, at private skoler har elever fra alle samfundsklasser. Men vi har aldrig sagt, at det kun er velstillede børn, der går i private skoler, eller at ingen private skoler er socialt blandede. Vi har med henvisning til en raekke analyser sagt, at det i højere grad er velstillede børn, der går i private skoler. Den pointe belyste vi i 2020, hvor vi kiggede på sociale klasser, og i 2016, hvor vi kiggede på foraeldrenes uddannelsesniveau. Lignende analyser fra for eksempel Danmarks Statistik, KL og Epinion har tilsvarende vist, at børn på private skoler har staerkere socioøkonomisk baggrund end børn på folkeskolerne.

Tallene viser eksempelvis, at andelen af børn på privatskoler i landkommunerne i 1. klasse er naesten dobbelt så høj, når man ser på børn fra overklassen eller den højere middelklasse (31,5 pct.) sammenlignet med andelen af børn fra arbejderklassen (17 pct.).

Således er andelen af børn, der går på private skoler, naesten dobbelt så høj blandt de mest velstillede sammenlignet med arbejderklassens børn, når man ser på eleverne i 1. klasse i landkommunerne. Tendensen gaelder på tvaers af kommunetyper, og den gaelder også i udskolingen.

En anden ting er, at Karsten Bo Larsen ikke mener, at der er belaeg for at sige, at vandringen til de private skoler er et problem, og Karsten Bo Larsen vaelger at inddrage forskningschef på VIA University Andreas Rasch-Christensen i sin argumentation.

Det er bemaerkelsesvaerdigt, for i TV 2-dokumentaren ”Flugten til privatskolen” siger Andreas RaschChristensen: »Vi ved, at en vis blanding af ressourcestaerke og ressourcesvage elever kan traekke de ressourcesvage elever med op – uden det går ud over de ressourcestaerke.«

I en nyligt offentliggjort pct. af de danske skoler blandede. Nu gaelder det 27 pct. Analysen viser desuden, at mens kurven er knaekket for folkeskolerne, så bliver der stadig faerre blandede privatskoler. Hver anden privatskole har en overvaegt af elever fra familier med de største indkomster.

Vi er bekymrede for, at den øgede opdeling af danske skolebørn betyder, at nogle børn og unge i folkeskolen ikke kommer med. Når det isaer er de mest velstillede og ressourcestaerke børn, der går uden om folkeskolen, bliver opgaven i folkeskolen tungere.

Der er en reel risiko for, at faerre børn og unge i sidste ende får en uddannelse som en konsekvens af den stigende opdeling. Både fordi opgaven i folkeskolen bliver tungere af, at de mest velstillede vaelger andre skoleformer, men også fordi de udsatte elever ikke har de mere ressourcestaerke elever at spejle sig i.

Hvis faerre unge får en uddannelse, vil det koste vaekst og velstand og gøre os alle sammen fattigere.

I forhold til diskussionen om klassekammeratseffekten fremhaever Karsten Bo Larsen et studie fra Aarhus, hvor man har flyttet tosprogede børn rundt med busser til andre skoler. Studiet viste, at eleverne, der blev flyttet, oplevede større mistrivsel og social isolation. Men hvad har det med os og vores pointer at gøre? Vi har på ingen måde foreslået at flytte børn fra én skole til en anden. Vi ser et strukturelt problem, og vi vil gerne have de private skoler til at tage et større socialt ansvar og flere ressourcestaerke foraeldre til at vaelge folkeskolen til.

Når vi taler om klassekammeratseffekter, så handler det både om, at opgaven i folkeskolen ikke må blive for tung, men det handler også om rollemodeller – altså at mindre ressourcestaerke børn har gavn af at spejle sig i børn, der kommer fra andre familier. I Arbejderbevaegelsens Erhvervsråd belyste vi effekterne i 2012, og Kraka har ligeledes set på klassekammeratseffekterne og sat tal på dem. Kraka skriver blandt andet, at »der ville vaere et betydeligt samfundsøkonomisk tab ved en systematisk niveaudeling af elever i grundskolen«.

Til det skriver Karsten Bo Larsen, at Kraka finder en meget lille effekt. Men mener han virkelig det? Faktum er i hvert fald, at Kraka finder, at en ligelig fordeling af elever på tvaers af skoler med hensyn til herkomst og foraeldrebaggrund på sigt vil give 11 mia. kr. i ekstra erhvervsindkomst om året. Det mener jeg ikke er småpenge.

Det sidste punkt, som Karsten Bo Larsen berører i sit forsvar for frihedsrettighederne på skoleområdet, er økonomien i skolen og koblingsprocenten.

Selv om vi i Danmark bruger mange penge på uddannelse, så er pengene i folkeskolen svundet ind. Folkeskolens økonomiske grundlag er blevet udhulet, samtidig med at folkeskolen har vaeret genstand for mange forandringer de seneste ti års tid.

Det er rigtigt, at koblingsprocenten tidligere har ligget i naerheden af det niveau, den har nu, men det rokker ikke ved, at vi bør diskutere, om de private skoler skal have 76 pct. i statsstøtte, uden der følger et socialt ansvar med. Saerligt når vi nu er der, hvor 19 pct. af danske skoleelever går på en privat skole.

Vi vil gerne have de private skoler til at tage et større socialt ansvar og flere ressourcestaerke foraeldre til at vaelge folkeskolen til.