Nye regler om ligeløn rammer forbi skiven

Et nyt EU-direktiv, der skal fremme ligeløn i medlemslandene, er på trapperne.

Ved første øjekast ligner det et progressivt og nødvendigt direktiv.

I samtlige 27 EU-lande tjener maend nemlig mere end kvinder. Gennemsnitligt 13 pct., viser tal fra Eurostat. Der kan derfor ikke vaere to meninger om, at situationen kalder på handling. Derfor er det vigtigt, at ledere tager virksomhedens kønsopdelte lønstatistik alvorligt og retter op på eventuelle uligheder. I tråd med principperne for god selskabsledelse bør virksomhederne også give en status på ligeløn for lige arbejde i deres årsrapporter.

Alligevel formår EU-systemet at skyde helt forbi skiven med sit direktiv om løngennemsigtighed. Eksempelvis indeholder direktivet ikke tiltag til at bløde kønsopdelingen på arbejdsmarkedet op, selv om netop opdelingen i kvindefag og mandefag er en staerk medvirkende årsag til lønforskelle.

I stedet traekker direktivet i en helt anden retning ved at opstille såkaldte objektive kriterier for aflønning af medarbejdere. F.eks. ligger det i direktivet, at aflønning skal ske efter uddannelsesniveau og anciennitet. Men det er virkelighedsfjernt. Der er ikke nødvendigvis sammenhaeng mellem den enkelte medarbejders performance og vedkommendes uddannelse. Ligesom anciennitet ikke nødvendigvis afspejler den vaerdi, en medarbejder tilfører virksomheden.

Gennemføres direktivet med sine såkaldte objektive lønkriterier, betyder det reelt en indskraenkning af ledernes muligheder for at belønne medarbejdere, der praesterer ekstra godt. Det er uholdbart. På et arbejdsmarked som det danske, hvor kampen om talenterne er hård, og manglen på arbejdskraft stor, er det netop performance, der belønnes.

Som repraesentanter for virksomheder og ledere gør vores organisationer meget ud af at vejlede om løn. For lønningerne skal for hver enkelt medarbejder stå mål med princippet om lige løn for arbejde af samme vaerdi. Derfor er det også vigtigt, at vi kommer den uforklarlige lønforskel mellem kvinder og maend til livs.

Det skal imidlertid ske ved at pejle efter et opgør med de egentlige årsager til lønforskelle mellem kønnene, f.eks. det kønsopdelte arbejdsmarked og den skaeve fordeling af barsel mellem kvinder og maend i det danske samfund.