Det er lige godt for dårligt: Bye, bye, Chanel
I Rusland har Vestens sanktioner nu ført til bizarre reaktioner fra velhavende russere, der havde vaennet sig til at kunne købe bjerge af vestlige luksusvarer. Våbnet er en haeksaks – og en total mangel på forståelse for situationen.
En hel generation af velstillede russere har aldrig oplevet Sovjettidens mangelkultur, hvor luksusvarer var en by i – ja, i hvert fald ikke i Rusland – og hvor lange køer foran dagligvarebutikker var mere reglen end undtagelsen. Efter Sovjetunionens fald i 1991 fik en del af russerne i de store byer i løbet af 90’erne og 00’erne adgang til luksusvarer og det for mange ikoniske amerikanske madkoncept McDonald’s.
Den unge generation af russere, der bor i de store byer, har aldrig prøvet at mangle noget.
Men nu har de omfattende sanktioner mod Rusland på grund af krigen i Ukraine ramt de unge russere, som lige pludselig står uden for forbrugsfesten. Det har ført til den mest maerkelige bevaegelse på de sociale medier, hvor rige og privilegerede russiske kvinder brokker sig over russiofobi. Og hvad fik dem til det? Jo, ganske simpelt, de måtte ikke købe Chanel-tasker.
På de sociale medier ses alvorlige og tyngede russiske kvinder med perfekt makeup, som teatralsk tager en saks eller en haeksaks og klipper den ikoniske ”Flap-bag”, en luksustaske fra det franske modehus Chanel, i småstykker.
En helt almindelig taske fra Chanel koster fra ny snildt 50.000 kr., så det er ikke småpenge, der falder for de haevngerrige kvinders våben.
Den russiske model Victoria Bonya siger på sin Instagram-video: »Hvis Chanel House ikke respekterer sine kunder, hvorfor skal vi så respektere Chanel House?«
Hvorefter hun med et beslutsomt drag om munden klipper sin svinedyre taske i stykker med en saks og siger: »Bye, bye Chanel!«
En anden aktør er den russiske tvvaert og skuespiller Marina Ermoshkina, der på Instagram klipper en af sine dyre Chanel-tasker i stykker med en haeksaks.
Det russisk taske-oprør mod Vesten er ført an af influencere, modeller og mediepersonligheder i Rusland, som klager over det, de kalder russophobia. Slaget står ikke på slagmarken, men på det ellers så fredelige sociale medie Instagram. Våbnene er ikke kalashnikover og pansergennembrydende granater, men en mobiltelefon og en saks.
Det kan virke som en fuldstaendig absurditet, at modegiganten Chanels beslutning om at lukke alle forretninger i Rusland og forbyde salg af koncernens luksusvarer til russere har sat et ramaskrig i gang.
Men ikke desto mindre har russiske influencere lagt videoer op, hvor de klipper dyre Chanel-tasker i stykker for åbent mobilkamera, mens de med alvorstunge ansigter udtaler, at de aldrig har set et brand opføre sig så disrespektfuldt over for sine kunder som huset Chanel.
De kalder sig aktivister, og krige kaempes som bekendt på mange fronter. Og lige praecis Chanels forbud mod salg af tasker til russere gør åbenbart ekstra ondt på den russiske influencer-generation, som aldrig har kendt til knaphed og lange køer foran butikkerne.
Chanel svarer på kritikken, at det blot overholder de handelssanktioner, der er gaeldende for Rusland.
Men de gør det ret grundigt. Selv russere, som prøver at slippe vaek fra restriktionerne og tage på en afstressende shoppetur til Dubai, bliver afvist i Chanels butikker, og det har de russiske oligarkbørn og deres venner altså ikke taget paent.
De klager over russophobia, men for os, som følger med i krigens gru på åben skaerm og i avisspalterne, kan det virke ufatteligt, at det, der virkelig kan få elitens damer til at reagere, er, at de ikke laengere må købe Chanel-tasker. Victoria Bonyas udtalelse om, at Chanel mangler respekt for sine kunder, virker decideret verdensfjernt. Lidt ligesom de berømte ord eftertiden tilskrev den franske dronning Marie Antoinette, da franskmaendene sultede: »Hvis de ikke har brød, så giv dem dog kage.«
Uanset om det var Marie Antoinette eller en anden, som sagde de legendariske ord, så er de gået over i historien som det citat, der i en enkelt saetning rummer den totale mangel på forståelse for et folks lidelser, som kun de rige og privilegerede evner at udtale.
Måske vil de velplejede og hovedrige russiske overklassekvinders haevntogt på deres egne Chanel-tasker gå over i historien som et symbol på, hvordan krigens raedsler for alvor ramte en hel generation af forkaelede russere lige praecis der, hvor det gjorde allermest ondt: på deres dyre shopping-vaner.
Ironisk nok kan det indirekte også vaere årsagen til Putins mulige fald fra tinderne.
Når den russiske elite bliver frataget alle sine privilegier, så kan det føre til, at de ser sig om efter en ny leder.
Derfor kan jeg ikke andet end at tage hatten af for Chanel for at stå fast. Måske er det på tide, at jeg begynder at spare sammen til en ny taske.