Varmehjaelp er den totale ansvarsfralaeggelse
I velfaerdsstatens spaede begyndelse sagde Klaus Berntsen – Venstres statsminister mellem 1910 og 1913 – at man var i gang med at vaenne alle i samfundet til at se hen til statskassen og, når der er en smule i vejen, kraeve statens omsorg og statens forsorg. Jeg kom til at taenke på gamle Berntsen, da regeringen for nylig landede en udvidet varmepakke på 6.000 skattefri kr. til 419.000 danske husstande.
Ikke nok med at pengene går til danskere, som holder varmen med fossile braendsler, så går pengene indirekte til Putins krigsmaskine, fordi en stor del af vores naturgas kommer fra Rusland. Her gik jeg og troede, at Danmark var imod terrorregimer og forurening af jordkloden.
Selv om leveomkostningerne er høje lige nu, tyder meget på, at danskerne er rustede til at klare det økonomiske udsving. Tal fra Nationalbanken viser, at danskerne samlet har mere end 1.000 mia. kr. stående i banken.
Andre tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes nettoformuer steg med naesten 2.000 mia. kr. sidste år. De seneste fem år er formuen i gennemsnit steget med ca. 500.000 kr. pr. familie.
Samtidig kan rekordmange danskere bidrage til husholdningen ved at gå på arbejde. Ingen skal bilde mig ind, at 15 pct. af husstandene er så traengte, at de behøver statens hjaelp til at betale varmeregningen, uanset den er høj.
Til trods for den almindelige velstand i danske husholdninger skal staten nu til at sende skattefri varmechecks ud til husstande, som af forskellige årsager ikke har lavet en baeredygtig omstilling af energi- og varmeforsyningen. Efter mediernes historier om danskere, der er blevet konfronteret med store prisstigninger på almindelige forbrugsposter, måtte politikerne til lommerne for at komme deres vaelgere i møde.
Så betyder det mindre, at pengene går til at smøre tandhjulene i Putins krigsmaskine og til at støtte fossile braendsler, som politikerne ikke tøver med at afgiftsbelaegge Solen sort i de fleste andre sammenhaenge.
Målet helliger stadig midlet for dem, der vil beholde magten.
Selvfølgelig er alle danskere ikke lige velpolstrede. Nogle har meget at stå imod med, mens andre har mindre. Sådan er det.
Men at gøre almindelige markedsudsving til en opgave for statskassen ligner en farlig glidebane, hvor danskerne netop vaennes til at se hen til statskassen og kraeve statens underhold, når der er en smule i vejen.
Hvis udviklingen fortsaetter, ender det vel med, at politikerne naeste år sender madkurve rundt til danskerne for at sikre, at alle har noget til påskebordet.