»Jeg er jo dybest set bare Lars«
50 ÅR MANDAG: Hvordan er man en god leder? Det forsøger Lars Christiansen at finde ud af hver dag. Han har ikke selv den magiske opskrift, men har hentet flere af ingredienserne hos sin onkel Viggo. Og indtil videre smager resultatet faktisk ret godt.
Lars Christiansen.
Manden med flest landsholdskampe i bagagen og bolde i nettet. Manden, der kan vride en scoring ud af selv den ondeste vinkel. Hele Danmarks tidligere venstre fløj og synonym med flere flotte medaljer og danske sejre.
Du har garanteret skreget og hujet af ham fra hjemmefronten. Højest sandsynligt fik han dig helt op af sofaen i 2008, da han skulle tage det afgørende straffekast ved EM-semifinalen. En bold, der forresten gik rent ind og sendte de danske landsholdsherrer videre til den første danske EM-guldmedalje.
I nabolandet har han tilmed markeret sig og med garanti spillet sig ind i hjertet af flere tyske håndboldentusiaster. Han har nemlig brugt det meste af sin karriere i klubben FlensburgHandewitt, hvorfor pladsen omkring hjemmebanen i Flensburg Hallen er blev opkaldt efter ham – Lars Christiansen Platz.
Nu er han i stedet at finde i de tyske lederlag, hvor han udstikker de selvsamme ordrer, som han engang var underlagt. Sportschef i Flensburg-Handewitt lyder titlen.
Men hvilken side af banen kan han egentlig bedst selv lide?
»Det kan jeg ikke sige. Det kan to helt forskellige ting. Begge dele har sin charme og fordel, ligesom ingen af delene kommer uden udfordringer. Som spiller er det nogle gange nemmere, da du som udgangspunkt kun skal arbejde med det, som du selv er god til, og det, som du kan bidrage med til holdet. Som leder skal du kun optimere betingelserne for andre,« siger han.
Dog bliver én ting klart. Lars Christiansen savner hverken harpiksen mellem fingrene eller sportstapens forbistrede klister.
»Den dag, hvor jeg sagde stop, var jeg klar. Jeg har ikke fortrudt det én eneste gang. Jeg har ikke engang set en VM-finale, siden jeg
LARS CHRISTIANSEN
stoppede, hvor jeg har haft følelsen af, at den der, den gad jeg godt have spillet,« siger han.
Onkel Viggo
Derfor er det nok meget godt, at han i stedet har hjemme i en kontorstol eller langs sidelinjen, hvor han med samme gejst nu kan lede sin hjerteklub mod succes. Og selv om han i 2012 vinkede farvel til banen, lever hans kendskab og snilde inden for sporten videre i hans ledelsesstil.
»Selv om det er to forskellige funktioner, er jeg den samme. Jeg er jo dybest set bare Lars,« siger han.
Men at have tonset banen tynd gennem en lang karriere er bestemt en fordel, hvis det står til hovedpersonen selv.
»Jeg tror, at det er en styrke at have oplevet begge sider af banen. Jeg ser det hele gennem nogle andre briller. Blandt andet har jeg gennem min tid som spiller haft flere ledere omkring mig – ledere, som jeg har respekteret, og som har inspireret. Jeg tror helt underbevist, at jeg har taget noget fra dem med videre. Det, der virkede godt for mig, har jeg lyst at give til andre,« siger han.
Men selv om han har haft store navne bag sig – navne, der giver genklang i sportens verden som f.eks. Ulrik Wilbek, der i bedste sendetid tordnede frem i de danske stuer med alt sit engagement og temperament – er det alligevel et mere anonymt bekendtskab, som har gjort størst indtryk hos den nu pensionerede landsholdsspiller.
»Min onkel, Viggo Poulsen, er min største inspiration. Han var med mig, fra jeg var helt ung til slutningen af min teenagetid. Han har altid villet kombinere sporten med morskaben. Det er vigtigt at huske, at vi er andet end sportsfolk, og det er vigtigt, at der er rum og plads til det,« siger Lars Christiansen.
Aldrig tilfreds
Men det var ikke de eneste guldkorn, som onkel Viggo fodrede en ung Lars Christiansen med. For vejen til succes er ikke uden huller.
»Han fortalte mig allerede i en tidlig alder, at jeg ville komme til at lide afsavn, og at jeg ikke kom til tops uden at arbejde for det. Hele humlen var bare, at han forstod, hvor vigtigt det er at have det sjovt imens. Det er virkelig noget, jeg hver dag arbejder for. Mens nogle har en lederstil, der er mere kontant, vil jeg gerne have det menneskelige med,« siger han.
Derfor gør han selv en stor dyd ud af en god kommunikation.
»At alle ved, hvad de kan forvente, betyder meget for mig. Det er ikke altid nemt –
Lars Christiansen er født i Sønderborg.
Han er en tidligere dansk håndboldspiller, der spillede på det danske herrelandshold 1992-2012. Her var han blandt andet med til at vinde EM guld i 2008.
Han spillede 338 kampe på landsholdet og scorede 1.503 mål – dermed er han den spiller, der både har spillet flest kampe og scoret flest mål for det danske landshold.
I perioden 1996-2010 spillede han for den tyske klub SG Flensburg-Handewitt.
Med klubben vandt han blandt andet klubbens første tyske mesterskab i 2004. I dag er han ansat som sportschef i klubben.
Han har spillet for danske klubber som Vidar Sønderborg, Ribe HK og Kolding IF.
Lars Christiansen blev optaget i Danmarks Idraetforbunds Hall of Fame i 2015. specielt ikke hvis man skal sige til en spiller, at nu skal der ske noget andet,« siger han, men forklarer, hvordan hans pause fra klubben efter at have indstillet karrieren gjorde ham klar til ansvaret, som følger med rollen.
»Det var godt, at jeg ikke startede direkte efter mit stop. Dermed er der heller ikke nogle af spillerne, undtagen Lasse Svan, som jeg har spillet med. Det gør det nemmere, men jeg har endnu ikke den perfekte lederopskrift,« siger han.
Hvordan kunne du blive en bedre leder – hvis du skulle sige én ting?
»Puha, jeg skal huske at blive ved med at udvikle mig – men jeg er aldrig tilfreds, hvorfor det nok kommer af sig selv. Men derudover har jeg en fornemmelse af, at jeg er god til det, jeg laver,« siger han.
Privat danner Lars Christiansen par med Christina Roslyng, der også er tidligere håndboldspiller. Hun er i dag holdleder for det danske kvindelandshold.
De bor i Juelsminde, hvorfra Lars Christiansen pendler til jobbet i Flensborg.
Parret har sammen to sønner. Den aeldste, Frederik på 16, går på efterskole og spiller fodbold på U17-holdet i klubben AC Horsens.
Lars Christiansen, sportschef, tidl. landsholdsspiller, Juelsminde