Jyllands-Posten Søndag

Da Line Messerschm­idt ville gøre forholdet forbi, blev hun draebt med 28 knivstik. Nu rumler spørgsmåle­ne hos hendes bror

- MORTEN ZAHLE morten.zahle@jp.dk STINE BIDSTRUP Fotograf stine.bidstrup@jp.dk

»Vi skal tale mere om partnervol­d,« mener Morten Messerschm­idt. Han kalder det vanvittigt, at så mange kvinder bliver draebt af deres partner. En af dem var hans lillesøste­r. De sidste uger af sit liv

førte hun en logbog over volden.

Vi er et godt stykke inde i interviewe­t, da Morten Messerschm­idt fortaeller om den vinternat, da hans lillesøste­r, Line, blev myrdet af sin partner. Om morgenen, den 15. november 2019, hjemme villaen i Charlotten­lund, hørte han ikke opkaldene fra sin mor. Han sagde farvel til kaeresten, Dot Wessmann, og gik mod Stoget for at tage ind til Christians­borg. Som han plejer.

Han skulle til møde i Europaudva­lget. Som vanligt var der flere ubesvarede opkald på telefonen. Han trykkede sin mors nummer. »Sidder du ned?« spurgte hun.

Så fortalte hun, hvad der var sket. Han vendte om i en tilstand af chok.

Først senere, da han ringede til davaerende partiforma­nd for DF, Kristian Thulesen Dahl, og hørte sig selv fortaelle, at hans søster var blevet myrdet, og at han ikke ville komme på arbejde i et stykke tid, knaekkede han sammen.

Få timer forinden var hans otte år yngre lillesøste­r blevet stukket 28 gange med en kniv. Sandsynlig­vis havde hun forinden gjort det klart for sin partner, at hun ikke ville bo sammen med ham mere. Det var i hvert fald det, der kom frem i retssagen, hvor der bl.a. blev fremlagt noter fra hendes mobiltelef­on. I ugerne op til drabet havde hun noteret episoder i en slags logbog:

»Mandag den 14/10 19: nu kammer del helt over Martin har truet mig med en kniv flere gange i nat han tog kvaeler tag på mig. Han sagde jeg vil ikke leve mere og jeg har lyst til og tag dig med han kom farende hen med en kniv.«

»Lørdag 02/11-19: Martin giver mig den vildeste lussing så det runger i hele mit hoved. Har aldrig set ham sådan for han lignede en som naermest kunne draebe en med ansigtet.«

»Natten til mandag 04/11-19: Det kammede helt over igen. Martin blev ved med og give mig lussinger hver gang jeg sagde at det er ikke mig du vil. Du har vist det er Jeanette du vil han tog kvaeler tag 3 gange jeg troede virkelig på et tidspunkt at nu var det slut. De øjne han gav mig viste virkelig død og had.

»Natten til mandag 11/11-19: Det blev sku igen en nat med lussinger og nikkede skaller Jeg holder ikke til det mere så nu har jeg sagt det er 100 slut!! Han har indrømmede at Jeanette er bedre end mig og han har kunne lide hende mere end mig.

Hun ville ud af forholdet, og partneren havde – påvirket af amfetamin – reageret ved at tage en kniv og jagte hende rundt i huset. Hun havde spaerret sig inde på badevaerel­set. Han havde brudt døren op og stukket hende til døde. Han efterlod kniven i håndvasken og var derefter kørt hen til sin ekskaerest­e, Jeanette i Kundby, 30 km derfra. På vejen ringede han til politiet og fortalte, hvad han havde gjort. Derefter ringede han til Line og Morten Messerschm­idts mor og vaekkede hende. Først tog hun ikke telefonen. Da hun endelig svarede, fortalte han hende, at han havde stukket Line.

Samme morgen slog han også sin ekskaerest­e ihjel – med 20 stik fra en steakkniv, som han fandt i hendes køkken.

Da Morten Messerschm­idt den morgen talte med sin mor, var hun allerede på vej tilbage fra Ruds Vedby, hvor hun havde hentet søsterens fire børn. De havde vaeret i huset, mens deres mor blev draebt.

Siden har Morten Messerschm­idt vaeret igennem mange forskellig­e følelser – had, afsky, vaemmelse.

»Jeg har valgt fuldstaend­igt at slette ham fra min tankevirks­omhed, men jeg har haft den tvivlsomme fornøjelse at skulle sidde over for ham, fordi han har bestredet min begaering om at overtage foraeldrem­yndigheden over børnene. Det var ubehagelig­t,« siger han.

Et partnerdra­b om måneden

Jyllands-Posten fortalte den 20. marts 2022 om en ny undersøgel­se fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecen­ter for Velfaerd, bestilt af Mary Fonden. Den viser, at 29 pct. af alle kvinder siden 15-årsalderen mindst én gang har vaeret udsat for enten fysisk, seksuel eller psykisk partnervol­d.

Historien stod på forsiden af avisen, og i Indblik-sektionen var der en baggrundsa­rtikel om den 35-årige Jeanette Andersson, der er flygtet fra en voldelig kaereste og efter ophold på krisecentr­e nu bor på Bornholm, hvor hun forsøger at starte et nyt liv langt vaek fra ekskaerest­en, der har stalket hende og netop fået forlaenget sit polititilh­old med yderligere fem år.

Af artiklen fremgik det også, at partnervol­d i yderste konsekvens kan føre til partnerdra­b. 298 danske kvinder blev draebt af deres partner eller ekspartner i perioden 1992-2016. Det svarer til 55,6 pct. af alle kvindelige drabsofre i den periode. Eller i gennemsnit 12 kvinder om året. Én hver måned.

Ligestilli­ngsministe­r Trine Bramsen erkendte,

Så mange kvinder og maend har oplevet fysisk vold siden 15-årsalderen.

SEKSUEL VOLD er haendelser, hvor en partner eller kaereste har tiltvunget sig sex eller forsøgt derpå.

Så mange kvinder og maend har oplevet seksuel vold siden 15-årsalderen.

PSYKISK VOLD er et komplekst faenomen. Undersøgel­sen belyser, om man har vaeret udsat for kontroller­ende adfaerd og/eller gentagne nedgøringe­r, ydmygelser eller trusler.

Så mange kvinder og maend har oplevet psykisk vold siden 15-årsalderen. at indsatsen mod partnervol­d ikke har vaeret tilstraekk­elig.

»Vi har ikke gjort det godt nok, og det gaelder også indsatsen mod partnerdra­b. Den psykiske og fysiske vold kan i vaerste fald eskalere fra partnervol­d til partnerdra­b, og vi har fejlet i vores syn på begge dele,« lød det fra ministeren.

Historien gjorde indtryk på Morten Messerschm­idt, der efter at have mistet sin lillesøste­r har vaeret igennem en svaer tid med mange spørgsmål. Hvad kunne han have gjort anderledes? Kunne han have gjort mere? Skulle han have stillet flere spørgsmål? Måske bare ét mere ....

Et vanvittigt tal

Han skrev en mail til avisen og forklarede, at det først er nu efter retssagen og samtaler med børnene, at han har forstået omfanget af det meget voldelige forhold, som hans søster levede i.

Hans store ønske er at aftabuiser­e partnervol­d og -drab. Det er årsagen til, at han nu sidder i en grøn laenestol i sit kontor i Provianthu­set ved Christians­borg og fortaeller om sin søster.

»Normalt holder vi vores privatliv for os selv. Men hvis det kan tjene et større formål, og hvis det, at jeg fortaeller om Line, kan gøre en forskel, giver det mening for mig. Der er så mange kvinder, som har brug for at vide, at de både kan og skal komme vaek, mens tid er,« siger han.

På kontoret er der malerier i guldrammer på vaeggen, gamle bøger, bl.a. Bibelen, i reolerne, hvor der også står et par flasker cognac, god gin og glas i forskellig­e størrelser. På stumtjener­en haenger jakken og et par bløde hatte. Men han er ikke på vej ud ad døren. Der er en time til gruppemøde i Dansk Folkeparti, og den nyvalgte partiforma­nd vil bruge tiden på et emne, der efter søsterens død ligger ham på sinde.

»Det er først, efter at det er sket privat for os, at jeg har forstået, hvor stort et samfundspr­oblem partnervol­d er. Det starter i det små og eskalerer. Hver måned bliver en kvinde slået ihjel af sin partner i Danmark. Det er vanvittigt, og det er vi nødt til at tale meget mere om. Hvis ikke vi får tabuiserin­gen fjernet, løser vi aldrig problemet. Vi skal fjerne skammen,« siger han.

Bakken og kirken

Morten Messerschm­idt er alvorlig og til tider bevaeget, mens han fortaeller om Line og hendes fire børn, som i dag er 13, 10, 3 og 2 år

gamle. Efter drabet på søsteren har han fået foraeldrem­yndigheden over dem, men ikke det daglige samvaer. De bor hos hans mor og hendes mand. Selv om morens mand ikke er deres biologiske morfar, betragter de ham som deres morfar. De går i skole og børnehave i Frederikss­und, og Morten Messerschm­idt deltager i skole-hjem-samtaler og foraeldrem­øder i børnehaven.

Når de to aeldste børn er på weekend i Charlotten­lund og er sammen med deres onkel og tante, har de den regel, at børnene bestemmer, hvad de skal lave om lørdagen. Det går nemt. Det bliver ofte en tur på Bakken, i Tivoli eller i Zoologisk Have.

Om søndagen er det mere problemati­sk. Her bestemmer onkel, og derfor starter de med at gå til gudstjenes­te, for det er i kirken, at han tilbringer sine søndag formiddage.

»Det er ikke lige det, der står øverst på deres ønskeliste, men hvis ikke de skulle med, ville de ligge hjemme under dynen til langt op ad formiddage­n, og det synes jeg ikke, at man skal. Jeg begraenser det opbyggelig­e til en ting af gangen, så bagefter går vi ud og spiser en god frokost,« siger han.

Kviklån og ingen uddannelse

Undersøgel­ser viser, at partnervol­d går i arv, men ifølge Morten Messerschm­idt er det søgt, hvis man vil lede efter forhold i hans og søsterens barndom, som kan forklare, hvorfor hun skulle ende sit liv på den måde, blot 31 år gammel.

De voksede op i Frederikss­und sammen med deres mor. Morten Messerschm­idt blev født i 1980, og hans mor og far gik fra hinanden, da han var helt lille. Da han var seks-syv år, fik moren en ny mand, blev gravid, og Line blev født i 1988.

Hendes far døde, inden hun blev født, og derefter bestod familien kun af de tre – Morten, Line og deres mor – som havde et trygt og taet liv sammen, taet på mormor og morfar, fortaeller han.

Morten Messerschm­idt blev i 1999 student fra Sankt Annae Gymnasium og i 2009 cand.jur. fra Københavns Universite­t. Forinden var han blevet interesser­et i politik og havde i en periode boet i Randers. Det betød, at han og søsteren gled fra hinanden, og at han heller ikke så sine fire øvrige søskende ret meget – dem havde moren fået med den mand, som hun stadig bor med, og som nu er morfar for og laegger hjem til søsterens fire børn.

Morten Messerschm­idt havde svaert ved at forstå de valg, som hans lillesøste­r tog. Hun fik ikke nogen uddannelse, men havde i stedet forskellig­e ufaglaerte job, bl.a. rengøring, og som 19-årig blev hun gravid. Hun tog også en masse forbrugslå­n, for økonomien skrantede.

Morten Messerschm­idt var bekymret og havde svaert ved at acceptere hendes livsstil.

»Jeg prøvede at få hende på ret køl. Jeg hjalp hende med at få styr på økonomien og boligsitua­tionen. På et tidspunkt købte jeg al hendes gaeld, så hun ikke skulle betale renter, for de var ved at draene hende helt,« siger han.

Gled fra hinanden

I 2011 blev søsteren gravid igen. Med en ny mand. Det forhold holdt heller ikke. Og i 2016 meddelte hun, at hun flyttede til Holbaek med en tredje mand. Det var ham, som tre år senere skulle blive hendes morder.

Morten Messerschm­idt var allerede dengang ikke begejstret. Han syntes, at det var fjollet at flytte fra Frederikss­und, hvor hun havde sin naermeste familie omkring sig, bl.a. moren, som kunne hjaelpe med børnene.

»Én ting er, at man bliver forelsket, men derfor kan man jo godt traeffe nogle fornuftige valg alligevel,« siger han.

Uenigheden betød, at Morten Messerschm­idt og hans søster gled yderligere fra hinanden, men han og Dot havde indimellem søsterens to største børn på weekend, hvor de gik på Bakken eller i Tivoli og hyggede sig.

»Jeg kunne godt maerke, at de ikke var glade for deres mors nye kaereste, og at tingene ikke var ideelle derhjemme, men jeg havde ingen idé om, at det var så slemt, som det siden har vist sig,« siger han.

Og så blev søsteren gravid igen – to gange med et års mellemrum. Hun fødte i 2018 og 2019.

Det er først senere gået op for Morten Messerschm­idt, at manden, der slog hans søster ihjel, havde et barn fra et tidligere forhold, og at han var blevet erklaeret uegnet til at vaere foraelder. Barnet var blevet tvangsfjer­net.

»Det er en af de forrykte ting ved denne sag. Jeg forstår ikke, hvordan en så indgribend­e afgørelse i den ene kommune ikke traeder frem, når man får børn i en anden kommune. Der burde vaere en stor alarmklokk­e, der ringede,« siger han.

Skammede sig

Den sidste gang Morten Messerschm­idt så sin søster, var i sommeren 2019, da hendes to børn blev døbt samtidigt, selv om der var et år imellem dem.

Han ved godt, at det er ekstremt svaert at tale om, hvis man er udsat for vold i sit forhold. Fordi man skal erkende, at ens familieliv ikke virker, hvilket kan føles som en fiasko.

»Sådan var det for Line. Hun skammede sig. Hun havde betroet sig til vores søster, men strengt fortroligt. Hun ikke måtte sige noget videre. Hun fortalte hende, at han var voldelig, havde nikket hende skaller, slog hende og havde truet hende med en kniv. Hun var bange, men hun ville ikke have, at vi andre skulle vide, at hun endnu en gang var ved at give op. Hun ville ikke vise, at hun heller ikke kunne få sit tredje parforhold til at fungere. Vores mor måtte ikke vide det, fordi hun følte sig som en fiasko. Så hellere bide det i sig. Det har fyldt meget i hende, og hun har også vaeret i tvivl om nogle rent praktiske ting, bl.a. hvor hun skulle bo, hvis hun flyttede. Det kan vaere svaert at forstå ...«

Hvordan er det taenke på det?

»Det er meget ubehagelig­t. Man skal kaempe med alle sine følelser. Vi kunne måske ikke have påvirket det, men alligevel taenker man

magt for at få kvinderne ud af forholdet. Hellere tage den ubehagelig­e konfrontat­ion end en dag at blive ringet op og få at vide, at det er for sent. Jeg tror også, at man kan gøre meget uden om de pårørende. F.eks. skal medarbejde­re i børnehaver og vuggestuer have kurser i, hvordan man kan henvende sig til foraeldre, der ofte har blå maerker. Der kan vaere mange diskrete måder at gøre det på, og der kan vaere signaler fra børnene, som man skal vaere mere opmaerksom på.«

Var der nogen, som kunne have opdaget, at din søsters forhold var så langt ude?

»Hun spurgte på et tidspunkt naboen, hvordan man kunne komme ud af lejekontra­kten, og naboen havde også hørt tumult derindefra, men havde valgt ikke at sige noget. Det er rigtig dansk – enhver passer sit. Hvis naboen i stedet havde kontaktet mig eller en anden i familien, ville jeg have prøvet at få hende til at fortaelle om det.«

Men hun ville måske have sagt, at du ikke skulle blande dig ...

»Ja, måske. Men så havde jeg da prøvet.«

Hvad med børnene, er de kommet ordentligt videre?

»De har ar på sjaelen, men de er i de bedste haender. Alt det, som vi har oplevet som et svigt op til drabet, har vi fået tilbage i god behandling efterfølge­nde – paedagogis­k bistand og saerlige initiative­r i børnehave og skole, hvor man ser på deres trivsel og udvikling. Det har vaeret meget profession­elt, og det har man i den grad også brug for, når man har vaeret igennem sådan noget. Ikke mindst min mor, der har mistet sin datter og dagligt kan spejle tabet, når hun har børnene omkring sig. Hun har brug for opbakning, og det får hun. For børnene findes der noget ret fantastisk, der hedder ”Børn, unge og sorg”. Det er gratis psykologhj­aelp. I børnehaven er der saerlige virkemidle­r. Selv børn uden et sprog kan man via leg afkode, hvad der foregår i deres hoveder. Det er en verden, jeg aldrig havde troet, at jeg skulle vaere en del af. Men jeg er meget imponeret over, hvad man kan.«

Hvem taler du selv med?

»De gange, jeg i mit voksenliv har haft brug for at tale med en profession­el, har jeg talt med min praest. Det har jeg også gjort her.«

Hvordan er det at tale med en journalist om det? »Jeg retfaerdig­gør det ved, at det tjener et formål i forhold de kvinder, der ikke selv kan finde ud af at komme ud af et voldeligt forhold. Ellers ville jeg ikke gøre det.«

Morten Messerschm­idt mener, at der generelt i debatten er alt for meget fokus på bevillinge­r.

»Selvfølgel­ig er det vigtigt, at der er penge til driften af krisecentr­e til de voldsramte kvinder og til behandling­stilbud til voldsmaend­ene. Men det vigtigste er, at vi får talt om det, så det bliver acceptabel­t at vaere én, der er fanget i et voldeligt forhold. Vi skal vaere bedre til at kommuniker­e, hvor man kan få hjaelp, for vi kommer aldrig til at løse problemet, hvis ikke vi finder en måde at raekke ud til kvinderne på. Hvis Lines grotesk meningsløs­e død kan vaere anledning til, at bare nogle få kvinder får mod til at handle, inden det går så galt for dem, vil det vaere en lille dråbe af noget positivt,« siger han.

Faengsel på livstid

Martin Christense­n Degn, Line Messerschm­idts partner, blev ved byretten i Naestved idømt 16 års faengsel for de to drab, der blev begået med 82 minutters mellemrum. Han meldte sig selv til politiet og fortalte i detaljer om, hvordan han havde begået drabene.

Under retssagen naegtede han sig skyldig og forklarede, at han intet huskede. Men retten valgte at laegge hans første forklaring­er til grund og fandt ham skyldig og idømte ham 16 års faengsel. Derudover blev han dømt til at betale 1.541.291,25 kr. i erstatning til Line Messerschm­idts fire mindreårig­e børn, hvoraf han selv er far til de to.

Anklageren havde kraevet faengsel på livstid, men retten fandt, at der var flere formildend­e omstaendig­heder, bl.a. at Line Messerschm­idt var jaloux på hans ekskaerest­e og flere gange op til drabene havde truet ham med, at hun ville forlade ham, samt at hun forud for drabet havde udsat ham for et massivt pres samt manipulere­nde behandling, bl.a. ved at optage og genafspill­e, hvor han kom med indrømmels­er.

I Østre Landsret lagde dommerne mindre vaegt på det pres og den manipulati­on, som hun skulle have udsat ham for. Her blev dommen senere aendret til faengsel på livstid.

Ligestilli­ngsministe­r Trine Bramsen har bebudet, at regeringen efter sommerferi­en vil fremlaegge en handlingsp­lan mod partnervol­d og -drab.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark