Da Line Messerschmidt ville gøre forholdet forbi, blev hun draebt med 28 knivstik. Nu rumler spørgsmålene hos hendes bror
»Vi skal tale mere om partnervold,« mener Morten Messerschmidt. Han kalder det vanvittigt, at så mange kvinder bliver draebt af deres partner. En af dem var hans lillesøster. De sidste uger af sit liv
førte hun en logbog over volden.
Vi er et godt stykke inde i interviewet, da Morten Messerschmidt fortaeller om den vinternat, da hans lillesøster, Line, blev myrdet af sin partner. Om morgenen, den 15. november 2019, hjemme villaen i Charlottenlund, hørte han ikke opkaldene fra sin mor. Han sagde farvel til kaeresten, Dot Wessmann, og gik mod Stoget for at tage ind til Christiansborg. Som han plejer.
Han skulle til møde i Europaudvalget. Som vanligt var der flere ubesvarede opkald på telefonen. Han trykkede sin mors nummer. »Sidder du ned?« spurgte hun.
Så fortalte hun, hvad der var sket. Han vendte om i en tilstand af chok.
Først senere, da han ringede til davaerende partiformand for DF, Kristian Thulesen Dahl, og hørte sig selv fortaelle, at hans søster var blevet myrdet, og at han ikke ville komme på arbejde i et stykke tid, knaekkede han sammen.
Få timer forinden var hans otte år yngre lillesøster blevet stukket 28 gange med en kniv. Sandsynligvis havde hun forinden gjort det klart for sin partner, at hun ikke ville bo sammen med ham mere. Det var i hvert fald det, der kom frem i retssagen, hvor der bl.a. blev fremlagt noter fra hendes mobiltelefon. I ugerne op til drabet havde hun noteret episoder i en slags logbog:
»Mandag den 14/10 19: nu kammer del helt over Martin har truet mig med en kniv flere gange i nat han tog kvaeler tag på mig. Han sagde jeg vil ikke leve mere og jeg har lyst til og tag dig med han kom farende hen med en kniv.«
»Lørdag 02/11-19: Martin giver mig den vildeste lussing så det runger i hele mit hoved. Har aldrig set ham sådan for han lignede en som naermest kunne draebe en med ansigtet.«
»Natten til mandag 04/11-19: Det kammede helt over igen. Martin blev ved med og give mig lussinger hver gang jeg sagde at det er ikke mig du vil. Du har vist det er Jeanette du vil han tog kvaeler tag 3 gange jeg troede virkelig på et tidspunkt at nu var det slut. De øjne han gav mig viste virkelig død og had.
»Natten til mandag 11/11-19: Det blev sku igen en nat med lussinger og nikkede skaller Jeg holder ikke til det mere så nu har jeg sagt det er 100 slut!! Han har indrømmede at Jeanette er bedre end mig og han har kunne lide hende mere end mig.
Hun ville ud af forholdet, og partneren havde – påvirket af amfetamin – reageret ved at tage en kniv og jagte hende rundt i huset. Hun havde spaerret sig inde på badevaerelset. Han havde brudt døren op og stukket hende til døde. Han efterlod kniven i håndvasken og var derefter kørt hen til sin ekskaereste, Jeanette i Kundby, 30 km derfra. På vejen ringede han til politiet og fortalte, hvad han havde gjort. Derefter ringede han til Line og Morten Messerschmidts mor og vaekkede hende. Først tog hun ikke telefonen. Da hun endelig svarede, fortalte han hende, at han havde stukket Line.
Samme morgen slog han også sin ekskaereste ihjel – med 20 stik fra en steakkniv, som han fandt i hendes køkken.
Da Morten Messerschmidt den morgen talte med sin mor, var hun allerede på vej tilbage fra Ruds Vedby, hvor hun havde hentet søsterens fire børn. De havde vaeret i huset, mens deres mor blev draebt.
Siden har Morten Messerschmidt vaeret igennem mange forskellige følelser – had, afsky, vaemmelse.
»Jeg har valgt fuldstaendigt at slette ham fra min tankevirksomhed, men jeg har haft den tvivlsomme fornøjelse at skulle sidde over for ham, fordi han har bestredet min begaering om at overtage foraeldremyndigheden over børnene. Det var ubehageligt,« siger han.
Et partnerdrab om måneden
Jyllands-Posten fortalte den 20. marts 2022 om en ny undersøgelse fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfaerd, bestilt af Mary Fonden. Den viser, at 29 pct. af alle kvinder siden 15-årsalderen mindst én gang har vaeret udsat for enten fysisk, seksuel eller psykisk partnervold.
Historien stod på forsiden af avisen, og i Indblik-sektionen var der en baggrundsartikel om den 35-årige Jeanette Andersson, der er flygtet fra en voldelig kaereste og efter ophold på krisecentre nu bor på Bornholm, hvor hun forsøger at starte et nyt liv langt vaek fra ekskaeresten, der har stalket hende og netop fået forlaenget sit polititilhold med yderligere fem år.
Af artiklen fremgik det også, at partnervold i yderste konsekvens kan føre til partnerdrab. 298 danske kvinder blev draebt af deres partner eller ekspartner i perioden 1992-2016. Det svarer til 55,6 pct. af alle kvindelige drabsofre i den periode. Eller i gennemsnit 12 kvinder om året. Én hver måned.
Ligestillingsminister Trine Bramsen erkendte,
Så mange kvinder og maend har oplevet fysisk vold siden 15-årsalderen.
SEKSUEL VOLD er haendelser, hvor en partner eller kaereste har tiltvunget sig sex eller forsøgt derpå.
Så mange kvinder og maend har oplevet seksuel vold siden 15-årsalderen.
PSYKISK VOLD er et komplekst faenomen. Undersøgelsen belyser, om man har vaeret udsat for kontrollerende adfaerd og/eller gentagne nedgøringer, ydmygelser eller trusler.
Så mange kvinder og maend har oplevet psykisk vold siden 15-årsalderen. at indsatsen mod partnervold ikke har vaeret tilstraekkelig.
»Vi har ikke gjort det godt nok, og det gaelder også indsatsen mod partnerdrab. Den psykiske og fysiske vold kan i vaerste fald eskalere fra partnervold til partnerdrab, og vi har fejlet i vores syn på begge dele,« lød det fra ministeren.
Historien gjorde indtryk på Morten Messerschmidt, der efter at have mistet sin lillesøster har vaeret igennem en svaer tid med mange spørgsmål. Hvad kunne han have gjort anderledes? Kunne han have gjort mere? Skulle han have stillet flere spørgsmål? Måske bare ét mere ....
Et vanvittigt tal
Han skrev en mail til avisen og forklarede, at det først er nu efter retssagen og samtaler med børnene, at han har forstået omfanget af det meget voldelige forhold, som hans søster levede i.
Hans store ønske er at aftabuisere partnervold og -drab. Det er årsagen til, at han nu sidder i en grøn laenestol i sit kontor i Provianthuset ved Christiansborg og fortaeller om sin søster.
»Normalt holder vi vores privatliv for os selv. Men hvis det kan tjene et større formål, og hvis det, at jeg fortaeller om Line, kan gøre en forskel, giver det mening for mig. Der er så mange kvinder, som har brug for at vide, at de både kan og skal komme vaek, mens tid er,« siger han.
På kontoret er der malerier i guldrammer på vaeggen, gamle bøger, bl.a. Bibelen, i reolerne, hvor der også står et par flasker cognac, god gin og glas i forskellige størrelser. På stumtjeneren haenger jakken og et par bløde hatte. Men han er ikke på vej ud ad døren. Der er en time til gruppemøde i Dansk Folkeparti, og den nyvalgte partiformand vil bruge tiden på et emne, der efter søsterens død ligger ham på sinde.
»Det er først, efter at det er sket privat for os, at jeg har forstået, hvor stort et samfundsproblem partnervold er. Det starter i det små og eskalerer. Hver måned bliver en kvinde slået ihjel af sin partner i Danmark. Det er vanvittigt, og det er vi nødt til at tale meget mere om. Hvis ikke vi får tabuiseringen fjernet, løser vi aldrig problemet. Vi skal fjerne skammen,« siger han.
Bakken og kirken
Morten Messerschmidt er alvorlig og til tider bevaeget, mens han fortaeller om Line og hendes fire børn, som i dag er 13, 10, 3 og 2 år
gamle. Efter drabet på søsteren har han fået foraeldremyndigheden over dem, men ikke det daglige samvaer. De bor hos hans mor og hendes mand. Selv om morens mand ikke er deres biologiske morfar, betragter de ham som deres morfar. De går i skole og børnehave i Frederikssund, og Morten Messerschmidt deltager i skole-hjem-samtaler og foraeldremøder i børnehaven.
Når de to aeldste børn er på weekend i Charlottenlund og er sammen med deres onkel og tante, har de den regel, at børnene bestemmer, hvad de skal lave om lørdagen. Det går nemt. Det bliver ofte en tur på Bakken, i Tivoli eller i Zoologisk Have.
Om søndagen er det mere problematisk. Her bestemmer onkel, og derfor starter de med at gå til gudstjeneste, for det er i kirken, at han tilbringer sine søndag formiddage.
»Det er ikke lige det, der står øverst på deres ønskeliste, men hvis ikke de skulle med, ville de ligge hjemme under dynen til langt op ad formiddagen, og det synes jeg ikke, at man skal. Jeg begraenser det opbyggelige til en ting af gangen, så bagefter går vi ud og spiser en god frokost,« siger han.
Kviklån og ingen uddannelse
Undersøgelser viser, at partnervold går i arv, men ifølge Morten Messerschmidt er det søgt, hvis man vil lede efter forhold i hans og søsterens barndom, som kan forklare, hvorfor hun skulle ende sit liv på den måde, blot 31 år gammel.
De voksede op i Frederikssund sammen med deres mor. Morten Messerschmidt blev født i 1980, og hans mor og far gik fra hinanden, da han var helt lille. Da han var seks-syv år, fik moren en ny mand, blev gravid, og Line blev født i 1988.
Hendes far døde, inden hun blev født, og derefter bestod familien kun af de tre – Morten, Line og deres mor – som havde et trygt og taet liv sammen, taet på mormor og morfar, fortaeller han.
Morten Messerschmidt blev i 1999 student fra Sankt Annae Gymnasium og i 2009 cand.jur. fra Københavns Universitet. Forinden var han blevet interesseret i politik og havde i en periode boet i Randers. Det betød, at han og søsteren gled fra hinanden, og at han heller ikke så sine fire øvrige søskende ret meget – dem havde moren fået med den mand, som hun stadig bor med, og som nu er morfar for og laegger hjem til søsterens fire børn.
Morten Messerschmidt havde svaert ved at forstå de valg, som hans lillesøster tog. Hun fik ikke nogen uddannelse, men havde i stedet forskellige ufaglaerte job, bl.a. rengøring, og som 19-årig blev hun gravid. Hun tog også en masse forbrugslån, for økonomien skrantede.
Morten Messerschmidt var bekymret og havde svaert ved at acceptere hendes livsstil.
»Jeg prøvede at få hende på ret køl. Jeg hjalp hende med at få styr på økonomien og boligsituationen. På et tidspunkt købte jeg al hendes gaeld, så hun ikke skulle betale renter, for de var ved at draene hende helt,« siger han.
Gled fra hinanden
I 2011 blev søsteren gravid igen. Med en ny mand. Det forhold holdt heller ikke. Og i 2016 meddelte hun, at hun flyttede til Holbaek med en tredje mand. Det var ham, som tre år senere skulle blive hendes morder.
Morten Messerschmidt var allerede dengang ikke begejstret. Han syntes, at det var fjollet at flytte fra Frederikssund, hvor hun havde sin naermeste familie omkring sig, bl.a. moren, som kunne hjaelpe med børnene.
»Én ting er, at man bliver forelsket, men derfor kan man jo godt traeffe nogle fornuftige valg alligevel,« siger han.
Uenigheden betød, at Morten Messerschmidt og hans søster gled yderligere fra hinanden, men han og Dot havde indimellem søsterens to største børn på weekend, hvor de gik på Bakken eller i Tivoli og hyggede sig.
»Jeg kunne godt maerke, at de ikke var glade for deres mors nye kaereste, og at tingene ikke var ideelle derhjemme, men jeg havde ingen idé om, at det var så slemt, som det siden har vist sig,« siger han.
Og så blev søsteren gravid igen – to gange med et års mellemrum. Hun fødte i 2018 og 2019.
Det er først senere gået op for Morten Messerschmidt, at manden, der slog hans søster ihjel, havde et barn fra et tidligere forhold, og at han var blevet erklaeret uegnet til at vaere foraelder. Barnet var blevet tvangsfjernet.
»Det er en af de forrykte ting ved denne sag. Jeg forstår ikke, hvordan en så indgribende afgørelse i den ene kommune ikke traeder frem, når man får børn i en anden kommune. Der burde vaere en stor alarmklokke, der ringede,« siger han.
Skammede sig
Den sidste gang Morten Messerschmidt så sin søster, var i sommeren 2019, da hendes to børn blev døbt samtidigt, selv om der var et år imellem dem.
Han ved godt, at det er ekstremt svaert at tale om, hvis man er udsat for vold i sit forhold. Fordi man skal erkende, at ens familieliv ikke virker, hvilket kan føles som en fiasko.
»Sådan var det for Line. Hun skammede sig. Hun havde betroet sig til vores søster, men strengt fortroligt. Hun ikke måtte sige noget videre. Hun fortalte hende, at han var voldelig, havde nikket hende skaller, slog hende og havde truet hende med en kniv. Hun var bange, men hun ville ikke have, at vi andre skulle vide, at hun endnu en gang var ved at give op. Hun ville ikke vise, at hun heller ikke kunne få sit tredje parforhold til at fungere. Vores mor måtte ikke vide det, fordi hun følte sig som en fiasko. Så hellere bide det i sig. Det har fyldt meget i hende, og hun har også vaeret i tvivl om nogle rent praktiske ting, bl.a. hvor hun skulle bo, hvis hun flyttede. Det kan vaere svaert at forstå ...«
Hvordan er det taenke på det?
»Det er meget ubehageligt. Man skal kaempe med alle sine følelser. Vi kunne måske ikke have påvirket det, men alligevel taenker man
magt for at få kvinderne ud af forholdet. Hellere tage den ubehagelige konfrontation end en dag at blive ringet op og få at vide, at det er for sent. Jeg tror også, at man kan gøre meget uden om de pårørende. F.eks. skal medarbejdere i børnehaver og vuggestuer have kurser i, hvordan man kan henvende sig til foraeldre, der ofte har blå maerker. Der kan vaere mange diskrete måder at gøre det på, og der kan vaere signaler fra børnene, som man skal vaere mere opmaerksom på.«
Var der nogen, som kunne have opdaget, at din søsters forhold var så langt ude?
»Hun spurgte på et tidspunkt naboen, hvordan man kunne komme ud af lejekontrakten, og naboen havde også hørt tumult derindefra, men havde valgt ikke at sige noget. Det er rigtig dansk – enhver passer sit. Hvis naboen i stedet havde kontaktet mig eller en anden i familien, ville jeg have prøvet at få hende til at fortaelle om det.«
Men hun ville måske have sagt, at du ikke skulle blande dig ...
»Ja, måske. Men så havde jeg da prøvet.«
Hvad med børnene, er de kommet ordentligt videre?
»De har ar på sjaelen, men de er i de bedste haender. Alt det, som vi har oplevet som et svigt op til drabet, har vi fået tilbage i god behandling efterfølgende – paedagogisk bistand og saerlige initiativer i børnehave og skole, hvor man ser på deres trivsel og udvikling. Det har vaeret meget professionelt, og det har man i den grad også brug for, når man har vaeret igennem sådan noget. Ikke mindst min mor, der har mistet sin datter og dagligt kan spejle tabet, når hun har børnene omkring sig. Hun har brug for opbakning, og det får hun. For børnene findes der noget ret fantastisk, der hedder ”Børn, unge og sorg”. Det er gratis psykologhjaelp. I børnehaven er der saerlige virkemidler. Selv børn uden et sprog kan man via leg afkode, hvad der foregår i deres hoveder. Det er en verden, jeg aldrig havde troet, at jeg skulle vaere en del af. Men jeg er meget imponeret over, hvad man kan.«
Hvem taler du selv med?
»De gange, jeg i mit voksenliv har haft brug for at tale med en professionel, har jeg talt med min praest. Det har jeg også gjort her.«
Hvordan er det at tale med en journalist om det? »Jeg retfaerdiggør det ved, at det tjener et formål i forhold de kvinder, der ikke selv kan finde ud af at komme ud af et voldeligt forhold. Ellers ville jeg ikke gøre det.«
Morten Messerschmidt mener, at der generelt i debatten er alt for meget fokus på bevillinger.
»Selvfølgelig er det vigtigt, at der er penge til driften af krisecentre til de voldsramte kvinder og til behandlingstilbud til voldsmaendene. Men det vigtigste er, at vi får talt om det, så det bliver acceptabelt at vaere én, der er fanget i et voldeligt forhold. Vi skal vaere bedre til at kommunikere, hvor man kan få hjaelp, for vi kommer aldrig til at løse problemet, hvis ikke vi finder en måde at raekke ud til kvinderne på. Hvis Lines grotesk meningsløse død kan vaere anledning til, at bare nogle få kvinder får mod til at handle, inden det går så galt for dem, vil det vaere en lille dråbe af noget positivt,« siger han.
Faengsel på livstid
Martin Christensen Degn, Line Messerschmidts partner, blev ved byretten i Naestved idømt 16 års faengsel for de to drab, der blev begået med 82 minutters mellemrum. Han meldte sig selv til politiet og fortalte i detaljer om, hvordan han havde begået drabene.
Under retssagen naegtede han sig skyldig og forklarede, at han intet huskede. Men retten valgte at laegge hans første forklaringer til grund og fandt ham skyldig og idømte ham 16 års faengsel. Derudover blev han dømt til at betale 1.541.291,25 kr. i erstatning til Line Messerschmidts fire mindreårige børn, hvoraf han selv er far til de to.
Anklageren havde kraevet faengsel på livstid, men retten fandt, at der var flere formildende omstaendigheder, bl.a. at Line Messerschmidt var jaloux på hans ekskaereste og flere gange op til drabene havde truet ham med, at hun ville forlade ham, samt at hun forud for drabet havde udsat ham for et massivt pres samt manipulerende behandling, bl.a. ved at optage og genafspille, hvor han kom med indrømmelser.
I Østre Landsret lagde dommerne mindre vaegt på det pres og den manipulation, som hun skulle have udsat ham for. Her blev dommen senere aendret til faengsel på livstid.
Ligestillingsminister Trine Bramsen har bebudet, at regeringen efter sommerferien vil fremlaegge en handlingsplan mod partnervold og -drab.