»Det er svaert at samarbejde, når noget af din sjael er blevet flået ud«

Langeland Kommune har i 10 år lavet alvorlige fejl på anbringelsesområdet, selv om politikerne gang på gang har lovet bedring og forandring. Jyllands-Posten har kortlagt en lang raekke skandalesager i kommunen på baggrund af aktindsigter, byrådsreferater og interne handleplaner.

Lisbeth Kold var på vej ned fra scenen i Tullebølle Hallen, da en borger greb fat i hende. »Vil du ikke hjaelpe nok os. Kommunen vil fjerne vores børn,« bad kvinden. Lisbeth Kold sagde ja. Hun havde lovet sig selv, at uanset om hun blev valgt ind i kommunalbestyrelsen eller ej, ville hun arbejde på at forbedre børnesagerne i Langeland Kommune. Hun stillede op for Nye Borgerlige, fik ikke stemmer nok og blev i stedet bisidder for en håndfuld foraeldrepar med anbragte børn på den aflange ø.

Efter at have overvaeret to sagsbehandlere komme på hjemmebesøg hos en familie sendte hun en mail til borgmesteren.

»Hastesag,« stod der i emnefeltet.

Problemer i 10 år

Vejen går fra Fyn over Tåsinge via daemningen til Siø, og for enden af den sidste bro ligger Langeland med 152 kilometer sandstrand og 12.000 indbyggere.

Opstået for mange tusinde år siden, da ismasser stødte mod et frossent Fyn. I dag med en af landets største koncentrationer af udsatte familier, og problemerne starter allerede, når en ny langelaender kommer til verden. Øens sundhedsplejersker kører ud til ekstra besøg hos 40 pct. af de nybagte familier. Det saetter sig i sagsbunkerne på rådhuset, og det ses i indbakken hos borgmester Tonni Hansen (SF).

Noget er i gaerde.

Foraeldre med børnesager mobiliserer sig i Facebook-grupper. De demonstrerer med trommer og kampråb, når det saerlige børnog ungeudvalg beslutter at tvangsanbringe et barn, og de er begyndt at gå til medierne med det, de mener er fejlagtig sagsbehandling.

Ofte er det svaert for Langeland Kommune at deltage i debatten. Den kan ikke kommentere konkrete sager af hensyn til sin tavshedspligt. Alligevel var det rod i enkeltsager, der kort før jul fik borgmesteren til at sende et akut nødsignal til Socialstyrelsen.

En borger havde oplevet, at familieafdelingen havde oprettet et journalnotat med en fiktiv børnesamtale og status fra barnets skole. Borgmesteren bad om hjaelp til bedre sagsbehandling.

Et af problemerne på Langeland er, at problemet ikke er nyt. Via adskillige aktindsigter, interne dokumenter, adgang til borgeres dokumenter og gennemgang af byrådsreferater kan Jyllands-Posten kortlaegge, hvordan Langeland Kommune i 10 år har haft massive problemer med at overholde loven i sager om anbringelser af børn.

Flere gange har kommunen erkendt problemerne og forgaeves varslet en ny kurs.

»Sårbare på alle områder«

Kommunalreformen i 2007 havde slået tre kommuner sammen til én, og Langeland Kommune var få år gammel, da en mor blev portraetteret på forsiden af Fyns Amts Avis. Hun sad på sengekanten på et tomt børnevaerelse og fortalte i en artikel, at hun havde søgt aktindsigt i sin datters anbringelsessag og fundet ud af, at en sagsbehandler ulovligt havde underskrevet en samtykkeerklaering. I sagen lå også udtalelser fra en psykolog, der aldrig havde mødt moderen.

Efter pres fik kommunen lavet en ny undersøgelse, og pigen kom hjem til sine foraeldre efter tre års anbringelse. Det var åbenlyst skidt for Langeland Kommune, men sagen skulle vise sig blot at blive den første i en raekke af dårlige historier for familieafdelingen.

Året efter havde et revisionsfirma vaeret forbi for at tage stikprøvekon

trol af sagsbehandlingen, og der var fundet »vaesentlige« fejl i syv af syv sager på børneområdet. Det fik den davaerende kommunaldirektør til at erkende, at kommunen »var meget sårbar på stort set alle områder«, og direktøren varslede kompetenceforløb til medarbejderne.

Kort tid efter gav Ankestyrelsen en kvinde på Langeland medhold i, at hendes datter var blevet anbragt på forkert grundlag. Nye avisforsider og nye undskyldninger fra kommunen fulgte. Knap et år senere kom revisionsfirmaet igen på besøg og fandt denne gang fejl i syv af otte børnesager. Det »gik ud over børnenes retssikkerhed«, konkluderede revisionsfirmaet, hvilket davaerende borgmester Bjarne Nielsen (V) »ikke kunne leve med«.

Han ville intet mindre end gentaenke kommunen, og så skulle personalet igen sendes på efteruddannelse for at laere at sagsbehandle inden for lovens rammer.

For borgmesteren var kodeordet faerre sager pr. sagsbehandler, og der skulle fokuseres mere på forebyggelse og hjaelp til familierne i stedet for anbringelser.

Det så umiddelbart svaert ud, da kommunalbestyrelsen få måneder tidligere havde vedtaget en omfattende spareplan på 20 mio. kr. på det specialiserede område, herunder børnesagerne. Specifikt ville man skaere 1,7 mio. kr. på det forebyggende område.

Ingen mirakelkur

Efter flere års dårlig omtale fik Langeland Kommune i 2018 et milliontilskud fra Socialstyrelsen, og familieafdelingen skulle indgå i et projekt med fokus på mere forebyggelse. Forventningerne var store, fik kommunalbestyrelsen at vide. Af et referat fremgår, at »på sigt er det forventningen, at en tidlig indsats vil betyde, at vi i nogle tilfaelde kan undgå, at barnet anbringes uden for hjemmet«.

Heller ikke Socialstyrelsens håndsraekning var en mirakelkur.

I 2018 havde Langeland Kommune 55 anbragte børn, i dag er tallet 56, og det har ligget stabilt i mange år. Efter projektet med Socialstyrelsen måtte direktionen bede kommunalbestyrelsen om at få tilført flere penge, for i gennemsnit sad kommunens socialrådgivere med 51 sager på deres skrivebord, hvilket var naesten dobbelt så mange, som fagfolk mener er forsvarligt og stik imod kommunens egen ambition.

Flere sagsbehandlere blev ansat, men knap var de på plads, før ny negativ opmaerksomhed ramte Langeland.

Denne gang i det såkaldte børnesagsbarometer, som et flertal på Christiansborg havde indført for at måle på kommunernes sagsbehandling netop i børnesager. Her var Langeland i 2019 en af de kommuner, der var dårligst til at overholde lovpligtige børnesamtaler med anbragte børn, til at lave handleplaner og børnefaglige undersøgelser.

Alt sammen ting, som skal sikre, at børnene bliver hørt i anbringelsessager.

Svag økonomisk styring

Udfordringerne blev endnu en gang slået fast, da en rapport i 2019 landede fra davaerende KLK – konsulentvirksomheden under kommunernes forening, KL.

KLK gav familieafdelingen et serviceeftersyn af ledelsen og den økonomiske styring og konkluderede, at »afdelingen er staerkt udfordret af, at der er få rådgivere med et højt sagsantal», at der »sjaeldent var strategiske drøftelser af årlige nøgletal som underretninger og anbringelser«, og at den økonomiske styring var svag.

Dokumenter, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i, viser også, at familieafdelingen var så presset på ressourcer, at den havde stoppet tiltag, der ellers netop var blevet sat i gang med penge fra Socialstyrelsen – der var altså ikke råd til at udføre de ting, der skulle frigøre ressourcer.

Efter at have afleveret rapporten til Langeland Kommune sendte en chefkonsulent fra KLK en mail til kommunaldirektøren. I mailen var der vedhaeftet en artikel med titlen: ”Få genoprettet god ledelse i tide”. Konsulenten afsluttede mailen med ønsket om en rigtig god sommer.

Senere samme år ramte endnu en historie, da DR kunne beskrive, at seks anbragte børn var blevet flyttet fra deres opholdssteder af sparehensyn. Flere af børnene havde det så ringe på de nye opholdssteder, at kommunen var nødt til at flytte børnene tilbage.

Artiklen vakte opsigt hos Folketingets Ombudsmand,

»Vi kan alle blive bedre. Det er en løbende proces.«

TONNI HANSEN (SF), BORGMESTER

der gik i gang med at undersøge Langeland Kommune og bad om at få indsigt i tre konkrete sager, hvor børn var kommet hjem til deres foraeldre igen.

I 2020 kom ombudsmanden med en 28 sider lang redegørelse og kras kritik, for Langeland Kommune levede ikke op til grundlaeggende krav. Sagsbehandlingen var »meget beklagelig«, sagde ombudsmanden. Endnu en gang var der hverken lavet børnesamtaler eller handleplaner.

Lisbeth og familien Leonhardt

I en Facebook-gruppe for rasende langelaendere, der anklager kommunen for at stjaele børn, støder Jyllands-Posten på Lisbeth Kold.

Nogle uger senere tager hun imod på sin gård i udkanten af Rudkøbing med kaffe på kanden og lune boller på et fad. Hun fortaeller, hvordan hun efter et mislykket forsøg på at komme i kommunalbestyrelsen i efteråret 2021 kom i kontakt med frustrerede borgere.

»En eftermiddag sad jeg med som bisidder hos en familie, hvor to sagsbehandlere skulle komme og lave børnesamtaler med børnene. Da jeg laeste referatet bagefter, var jeg i chok,« siger Lisbeth Kold.

Hun skrev selv noter under besøget og sammenlignede dem efterfølgende med sagsbehandlerens notater.

»Der stod, at hjemmet var snusket. Der stod, at moderen havde gjort meget ud af at fortaelle, at de lige havde bagt småkager, og at stemningen virkede akavet, da moderen tog imod børnene, der kom hjem fra institution. Der var tydeligt forskel på det, der skete, og det, der var skrevet ned,« siger Lisbeth Kold.

Det var familien Leonhardt, der blev skrevet om. Og det var Brian og Lotte Leonhardt, der havde hevet fat i Lisbeth Kold i Tullebølle Hallen nogle uger tidligere.

Familien Leonhardt passer perfekt ind i

den fortaelling, der synes at give både Langeland Kommune og flere af øens borgere problemer.

De flyttede til Langeland i 2015 med hendes to drenge fra et tidligere forhold og fik kort tid efter to faelles drenge. I efteråret 2017 blev de to store børn frivilligt anbragt og dermed en del af den statistik, der viser, at Langeland Kommune har tre gange flere børn anbragt pr. 1.000 indbyggere end landsgennemsnittet. Tilmed er en stor del af de nyanbragte børn tilflyttere.

Efter at de store børn var blevet anbragt i en plejefamilie, tikkede underretninger ind om familiens to små drenge blandt andet fra en sundhedsplejerske. Siden fulgte flere år med undersøgelser af både børn og foraeldre, inden familien Leonhardt kom i familiebehandling.

En underretning i efteråret 2021 fik kommunen til at indstille til tvangsanbringelse, og her kom Lisbeth Kold ind i billedet som familiens bisidder.

Familiens drenge på fem og seks år blev i december tvangsanbragt hos en plejefamilie i Viborg. Brian Leonhardt oprettede Facebookgruppen »NEJ til tvangsfjernelser på Langeland«.

Han var vred og frustreret.

Forkerte papirer

Leonhardts sag fik Lisbeth Kold til at klage til borgmesteren og kommunaldirektøren. Hun havde brug for at fortaelle, at hun oplevede »sagsbehandlere blottet for empati«.

»Foraeldrene bliver talt ned til, og der er ingen forståelse for, hvordan man har det, når børnene skal fjernes fra hjemmet,« uddyber Lisbeth Kold. Aktuelt er hun i berøring med en håndfuld familier fra Langeland, der har børnesager liggende hos kommunen.

»Jeg oplever virkelig mange fejl i sagsbehandlingen.

SYSTEMETS BØRN

Flere børn bør bortadopteres, sagde statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale 1. januar 2020. Nu bortadopteres flere børn med tvang end nogen sinde før,

og samtidig sker flere anbringelser uden samtykke. I en ny serie fortaeller

Jyllands-Posten de menneskelige historier bag

og undersøger, om retssikkerheden kan følge med.

Du kan kontakte journalisten bag serien på tlf: 28403723 eller mette.m.albaek@jp.dk

røven i klemme. Velfaerdssamfundet er godt, men det er så bureaukratisk, at de ikke engang kan finde ud af det på kommunen,« siger Arno Kruse.

Efter 10 års pause kom Arno Kruse i 2017 igen i kommunalbestyrelsen med 145 stemmer. Han fik plads i kommunens børn- og ungeudvalg, hvor to sagkyndige, to politikere og en dommer tager stilling til blandt andet tvangsanbringelser. I de efterfølgende fire år var han med til at afgøre flere tvangsfjernelser, hvilket har gjort ham upopulaer hos nogle langelaendere i dag.

»Ingen foraeldre vil acceptere en tvangsfjernelse. Du fjerner ejendomsretten over deres barn, og her hopper kaeden af for kommunen – de er ikke dygtige nok til at håndtere foraeldrene og laver for mange fodfejl. Det bliver for nemt for foraeldrene at skabe en stemning af, at alle sagsbehandlere er nogle røvhuller«, siger Arno Kruse.

Han henviser til sin tavshedspligt og vil ikke blive konkret, men siger:

»Vi har afvist at behandle sager i børn- og ungeudvalget, fordi sagsbehandlingen var noget sjusk.«

»Foraeldrene bliver talt ned til, og der er ingen forståelse for, hvordan man har det, når børnene skal fjernes fra hjemmet.«

LISBETH KOLD, BISIDDER

Undersøgende Journalist Mette Mayli Albaek og fotograf Casper Dalhoff tager dig med bag serien Systemets børn og fortaeller, hvordan menneskehistorier også kan blive afslørende journalistik.

Onsdag 4. maj kl. 19.00 JP-abonnent: gratis

Ikke JP-abonnent: 50 kr.

Har du gjort nok? For at gøre opmaerksom på problemer?

»Ja, det mener jeg. Men min reelle magt i kommunalbestyrelsen var lige så stor som det hul, du laver med din finger, hvis du stikker den ned i dit glas vand.«

Fiktiv børnesamtale

Jyllands-Posten har fået aktindsigt i klager på børnerområdet sendt fra borgere til Langelands borgmester. De seneste fire år har borgmesteren fået 33 klager, men saerligt en fra november 2021 vakte borgmesterens interesse.

Her skrev en uvildig socialrådgiver fra den frivillige organisation Settlementet på vegne af et langelaender-foraeldrepar. I klagen står, at familien havde klaget til Folketingets Ombudsmand,

Bag om serien Systemets Børn

Bestil billet på jp.dk

som først ville se på sagen, når den havde vaeret forbi borgmesterens skrivebord.

Jyllands-Posten har talt med familien, der ikke ønsker at stå frem med navn, men avisen har set alle dokumenter i sagen. Kort fortalt startede sagen ikke med bekymring for barnets trivsel.

Foraeldrene var indkaldt til et møde på barnets skole, fordi de havde klaget over skolens paedagogiske metoder, hvor laerere delte slik ud for at få børnene til at sidde stille.

En kommunal sagsbehandler sad med til mødet og lavede efterfølgende et notat, hvor hun underrettede om foraeldrenes adfaerd. Kommunen har senere erkendt, at der ikke var grundlag for underretningen. Sagen blev holdt åben uden dokumentation.

Sagen lå dog i dvale indtil praecis fire måneder senere, hvor en børnesamtale blev journaliseret. Ved en underretning skal kommunen reagere inden en fire måneders frist, og børnesamtalen kunne dermed holde sagen åben. Problemet var bare, at der aldrig havde vaeret afholdt en børnesamtale.

»Retsikkerhedsloven, forvaltningsloven, officialprincippet og god forvaltningsskik er på alle måder ikke overholdt. Forvaltningen har på ingen måder samarbejdet eller besvaret alle vores klagepunkter. Det skal altid vaere sådan, at uanset hvem du er, skal du behandles ordentligt og retsligt af kommunen. Var vi ikke gået ind i sagen, kan man kun blive bekymret for, hvor den var endt,« siger Tine Vind Frederiksen, socialrådgiver hos Settlementet.

Jyllands-Posten har laest det svar på klagen, som borgmester Tonni Hansen sendte til familien i slutningen af november 2021.

»Kommunen har anerkendt, at den har begået fejl på fejl på fejl. Den har også anerkendt, at der ikke var noget fagligt belaeg for at lave en underretning,« siger Tine Vind Frederiksen.

Foruden den fiktivt journaliserede børnesamtale har familien oplevet forkortede svarfrister, manglende klagevejledninger og mangel på faglige vurdering for overhovedet at åbne en børnesag.

Sagen er i dag lukket, men familien har sendt flere klagesager, der endnu ikke er afsluttet. Blandt andet har en chef i kommunen videregivet fortrolige oplysninger i sagen, hvilket Radio 24syv har afdaekket. Den episode har kommunen nu selv anmeldt til Datatilsynet for brud på tavshedspligten og reglerne om personoplysninger.

SOS Langeland

Den fiktive børnesamtale fik borgmester Tonni Hansen og kommunaldirektøren til at

hive fat i Socialstyrelsen, der siden 2012 har haft en taskforce til at hjaelpe kommuner med at forbedre sagsbehandlingen.

Jyllands-Posten har fået aktindsigt i korrespondancen mellem Langeland Kommune og styrelsen. Dokumenterne viser, at kommunaldirektøren beskriver et behov for »kulturforandring« i familieafdelingen.

»Vi har trods en ihaerdig og koncentreret indsats fra ledelse og medarbejdere konstateret, at der stadig er sager, som ikke har den kvalitet, borgerne har krav på. Det er nødvendigt, at der på Langeland sker en aendring i måden, hvorpå vi taenker hjaelp til børn og unge i mistrivsel,« skrev kommunaldirektøren i december.

Modstanden mod familieafdelingen er blot styrket, efter at Socialstyrelsen er blevet tilkaldt.

Borgerne overvåger sagsbehandlernes private Facebook-profiler, tager screen dumps af likes og kommentarer og kommer med hjemmelavede analyser af, hvilke medarbejdere der er inhabile, fordi de privat kender andre kommunalt ansatte.

De seneste uger har både Fyns Amts Avis og Radio 24syv bragt flere historier med foraeldre fra Langeland, der har fremlagt dokumentation for fejl i sagsbehandlingen.

Fejl i sagsbehandlingen betyder dog langtfra, at børn fejlagtigt bliver tvangsfjernet. En rapport fra Ankestyrelsens Retssikkerhedsenhed viser, at Ankestyrelsen i 2018 traf 792 afgørelser om klager over afgørelser om tvangsanbringelser i alle landets kommuner. 99 pct. af afgørelserne blev stadfaestet, og blot seks sager blev ophaevet – heraf fem på grund af formelle fejl.

Spørgsmål til borgmesteren

Borgmester Tonni Hansen er blevet forelagt kritikken og ønsker ikke at stille op til interview. Jyllands-Posten har stillet ham en raekke spørgsmål på skrift.

Hvis man ser på kritik af familieafdelingen de seneste 10 år, mener du så, at I har haft gode nok kompetencer?

»Det ligger naermest direkte i dit spørgsmål, at vores sagsbehandling ikke er god nok. Den forudsaetning er jeg ikke enig med dig i. Der er ikke nogen tvivl om, at vi har dygtige og kompetente medarbejdere. Når det er sagt, så kan vi alle blive bedre. Det er en løbende proces,« skriver Tonni Hansen.

Tonni Hansen skriver, at »det gør ondt både på personalet og på mig og mine politiske kolleger«, at borgere beskylder sagsbehandlere for at vaere uden empati:

»Vaerst er det selvfølgelig for de familier, som oplever, at vi ikke har forståelse for deres situation. Personalet har for nylig vaeret på et kompetenceudviklingsforløb i bedre borgerkommunikation. Derudover tager vi kritikken meget alvorligt,« skriver Tonni Hansen.

Jyllands-Posten har gennemgået den handleplan, som kommunalbestyrelsen vedtog i 2019, og sammenlignet den med senest tilgaengelige tal på kommunens børneområde. Et af kommunens hovedmål var at ommøblere, så udgifterne til forebyggelse frem mod 2024 skulle haeves fra 20 til 35 pct. af budgettet.

En aktindsigt viser, at tallet efter tre års indsats fortsat er 20 pct. Det placerer Langeland Kommune på en absolut sidsteplads på listen over, hvor mange penge landets kommuner bruger på forebyggelse af anbringelser.

Jyllands-Posten har spurgt borgmesteren, hvordan det kan ske, at kommunen har lavet en handleplan, hvor der intet er forbedret i forhold til hovedmålet.

»Det kan der ikke svares praecist på. Men det er vigtigt at huske, at børne- og familiesager ikke er en homogen størrelse,« skriver borgmesteren.