To aeg og en kaffe – så er han klar til den jyske Tour-etape

Efter otte år på World Touren kan Martin Mortensen snildt cykle Tourens 3. etape fra Vejle til Sønderborg uden at spise ret meget. Men han råder motionisterne til ikke at gøre det samme.

»Det er da ikke nok braendstof til sådan en lang tur,« ryger det ud af mig.

Vi klikker i pedalerne foran den ikoniske bygning Fjordenhus på Vejles havnefront, hvor der er start på 3. etape af årets udgave af Tour de France.

Første samtaleemne er, hvad vi har fået til morgenmad. Med udsigt til 182 km, en masse bakker og modvind det meste af dagen, har jeg sørget for at fylde depoterne op. En dyb tallerken fyldt til kanten med havregryn og min mors hjemmelavede mysli, en banan, en energibar, en kop kaffe og to glas vand.

Min makker har vaeret noget mere tilbageholdende. En kop kaffe og to aeg.

»Er du på kur?«

»Jeg behøver ikke mere,« lyder det fra Martin Mortensen, der indtil 2019 cyklede som professionel.

Han har selv vundet cykelløb, men det meste af karrieren har han vaeret hjaelperytter for holdkammerater som verdensstjernerne Fabian Cancellara og Schleck-brødrene, og i mere end 15 år har han cyklet på den gode side af 30.000 km om året. Det svarer til en tur på 182 km hver anden dag.

»Jeg har kørt mange ture bare på en dunk vand. Det var stilen i cykelsporten for årtier siden. I dag har man fundet ud af, at det er vigtigt at indtage energi løbende under traeningen, for så bliver traeningen bedre,« siger han.

Den Kinesiske Mur

At han har evnen til at praestere uden mad, viste han for nylig, da Robinson Ekspeditionen rullede over skaermen. Han levede 50 dage på en øde ø uden et eneste ordentligt måltid mad. Når der var mest på tallerkenen, »fik vi 10 gram ris«.

Martin Mortensen strøg hele vejen til finalen, og da ekspeditionen var faerdig, havde han tabt 20 kg.

Dagens rute fra Vejle til Sønderborg går naesten stik syd, men først er der en krølle nordvestpå omkring Jelling, hvor der er gode helikopterbilleder og masser af fortaellestof til verdens kommentatorer, som skal daekke etapen på tv.

Jellingstenen, Harald Blåtand, Danmark som kristen nation – der er meget at snakke om.

»Men som rytter kan man jo knap nok se det,« lyder det fra Martin Mortensen, da vi passerer museumsanlaegget.

I sin tid som professionel har han kørt rundt i mange landskaber med store fortaellinger, men når man er midt i et race, skaenker man det ikke en tanke. Det er først som motionist, at han er begyndt at saette pris på omgivelserne:

»Engang til Tour of Beijing kørte vi på Den Kinesiske Mur, og da jeg kom hjem fra etapen, spurgte min far, om det ikke var fedt at se muren. Men jeg anede ikke, at vi havde kørt på den.«

Efter krøllen om Jelling går turen tilbage mod Vejle, og efter 27 tilbagelagte kilometer i roligt tempo aftaler vi at laegge kraft i pedalerne op ad Koldingvej, som er en god kilometer lang og stiger med 5 pct. Her skal tourrytterne til sommer spurte om vigtige point til den prikkede bjergtrøje.

»Pyha,« lyder det fra Mortensen, da vi rammer toppen.

»Som motionist skal man ikke laegge for hårdt ud. Den stiger mest til sidst, så man er nødt til at gemme lidt kraefter, så man har punchet til at skyde den af over toppen,« siger han.

Meget hårdere

Vi taler om, at Vejle må vaere den by i landet med flest udfordrende bakker til cykelfolket. Munkebjerg, Gammel Kongevej, Chr. Winthersvej, Blue Horse, Tørskind – og måske den mest kendte og berygtede af dem alle:

Kiddesvej, som så ofte har lagt asfalt til finalen i danske cykelløb.

Den ligger nabo til Koldingvej, så vi beslutter at trille ned ad den bakke, vi lige er kørt opad, for at tage Kiddesvej op.

»Man snyder sig selv, hvis man ikke tager den, når man er så taet på,« mener Mortensen.

Hvor Koldingvej snor sig, er Kiddesvej snorlige, så selv om de to veje starter og slutter taet på hinanden, er der markant forskel på stigningsprocenterne. 13,5 pct. er gennemsnittet på Kiddesvej, der på det stejleste sted stiger med 19 pct. Til sammenligning stiger Alpe d’Huez i gennemsnit med godt 8 pct.

Cyklen ryger i den lille klinge, og pulsen ryger modsat. Bakken er blot 300 meter lang, »men den er bare meget hårdere end Koldingvej,« slår Martin Mortensen fast, da vi rammer toppen med kulør i kinderne.

Tusindvis af danske cykelmotionister – og også professionelle – har til deres cykelcomputer koblet en profil på Strava. En app, som bl.a. gør det muligt at måle sig op imod andre og køre efter den bedste tid – en KOM, King of Mountain – på eksempelvis en bakke.

Går man ind på Strava, kan man se, at 8.000 ryttere har prøvet kraefter med Kiddesvej, og hurtigste mand er kommet til toppen på 41 sekunder. I top-10 optraeder også en af verdens bedste cykelryttere, belgiske Wout van Aert, som til Danmark Rundt i 2018 passerede Kiddesvej på 44 sekunder.

»Man skal vaere godt kørende for at slå rekorden,« siger Martin Mortensen, efter at vi har brugt 1:20 på at komme op.

Så går det ellers stik syd mod Kolding. Fra

morgenstunden havde Mortensen advaret om, at denne del af turen ville blive et »trist transportstykke«, men »det er jo slet ikke så kedeligt,« udbryder han nu.

Ramt af sprinklervaeske

Flere steder er ruten trukket vaek fra de lange, lige hovedveje og lagt ind på mindre – og mindre trafikerede – landeveje, og på lange straek er der tilmed cykelstier.

Inden vi rammer byskiltet til Kolding, er der nogle kilometer på landevej uden cykelsti. Vi cykler bag hinanden og langt inde i højre side, men da en varevogn suser forbi, får vi alligevel et strint sprinklervaeske i hovedet.

Mortensen ryster på hovedet. Han har boet sydpå i hele sin professionelle karriere, og der oplevede han aldrig den slags fra bilister. Herhjemme »sker det jaevnligt«.

»Sydpå vinker og smiler bilisterne, når de kører forbi cykelryttere. Herhjemme sker det alt for ofte, at bilisterne sprøjter med sprinklervaeske eller kører taet på for at skraemme,« siger han.

Da vi rammer de brostensbelagte gader i Christiansfeld, er vi godt halvvejs, så det er tid til et bagerstop. Og hvad er mere oplagt end at smage på Brødremenighedens berømte honningkager, som gennem mere end et par hundrede år er blevet bagt her i byen. Honningkagebageriet ligger direkte på ruten, i centrum af byen, og der er masser af siddepladser både inden- og udendørs.

Fra Christiansfeld er ruten paen flad, dog med en undtagelse mellem Haderslev og Aabenraa, hvor rytterne til sommer skal spurte om dagens sidste bjergpoint ved Genner Strand. Her er bakken 1,65 km lang, den stiger i gennemsnit med 3,3 pct., og den hurtigste Strava-tid lyder på 2:39, som svarer til 37,4 km/t.

Et råd: Pas på

»Mange motionister vil nok køre for staerkt i bunden, hvis de går efter hurtigste tid, og så vil de braende ud, inden de når toppen. Bakken er lang, så man skal passe på ikke at laegge for hårdt ud,« siger Michael Mortensen.

Med 10 km til mål tager landskabet sig malerisk ud med Sønderborg Bugt i baggrunden og Dybbøl Mølle på vores højre side.

»Jeg har kørt cykelløb her, men jeg har aldrig før set, hvor smukt her er. Wow,« lyder det fra Martin Mortensen, inden vi triller over Kong Christian X’s Bro, der forbinder Jylland med Als, og ind på de sidste kilometer gennem byen og langs havnefronten, hvor det 70 meter høje hotel Alsik dominerer, forbi Sønderborg Slot, den gule sandstrand, Digterhaven og ind på den 800 meter lange opløbsstraekning.

Vi leger, at vi sprinter, men der er rødt i lyskrydset, hvor målstregen skal vaere, så vi må slå bremserne i på de meter, hvor rytterne til sommer vil komme blaesende med omkring 70 km/t.