Ikke et øje var tørt efter desserten
Der skal nok blive fest på Gemini ved Sankt Jørgens Sø, når varmen kommer.
GEMINI
(ved Planetariet) Gammel Kongevej 10 København
Restauranten skulle egentlig have heddet Laika efter den russiske rumhund, men alt, hvad der smager en smule russisk, har et dårligt navn i øjeblikket, så i sidste øjeblik valgte man at skifte navn til Gemini, som i stedet kan forbindes med amerikanske projekter.
Det er rarere. Stedets ejer, Bjarke Just Nielsen, ønskede ikke »et navn med associationer til Rusland og deres udforskning af nyt territorium«, som han sagde, og det er sikkert klogt.
Don’t mention the war, som en berømt hotelvaert engang sagde, da han skulle have tingene til at glide.
Russiske rumhunde eller ej, Gemini er åbnet, en del af Norrlyst-gruppen, der ud over Norrlyst også taeller Theo i Skindergade og så altså Norrlyst selv. Gemini ligger ved Planetariet med udsigt over Sankt Jørgens Sø i København, og selv på denne råkolde aften havde et par valgt at tage kaffen udenfor. Dem om det, vi frøs bare ved synet af dem, men der skal komme en dag, hvor solen får magt, og så bliver der nok et leben her, kan man se for sig. Foreløbig må mere svagelige gaester indstille sig på en smule traek og en elendig akustik, dette vaere naevnt blot i forbifarten, for man sidder jo godt med den udsigt under alle omstaendigheder.
Lystighed i to plan
Restauranten er i to plan, og der var paent fyldt denne aften. Et blandet publikum, alt fra glade unge mennesker til modne par og en gruppe aeldre damer, der havde det lystigt sammen. Blandetheden kan selvfølgelig også haenge sammen med beliggenheden lige ved Planetariet, hvor jeg med skam at melde aldrig har vaeret, tror jeg, selv om jeg bor en kort cykeltur derfra, men sådan er det jo tit.
Der er to menuer og et a la carte-kort, og man skal ved reservationen oplyse, hvad man ønsker. Mon ikke man kan lave det om, når man sidder der? »Forårets Univers« udgør 10 serveringer for 585 kr., og det lyder voldsommere, end det i realiteten er, for som så mange andre steder taeller det hele med som ”retter”, og så kan det jo løbe op.
Kokken hedder Emil Eshardt og har et betryggende cv med steder som Søllerød Kro, Kadeau og AOC, hvad der unaegtelig borger for en vis kvalitet, så vi satte os trygge til bords.
Brød og stentøj
Vi lagde ud med snacks (95 kr.). En af dem blev praesenteret som ceviche, det var det ikke, men fred med det. Det var let saltet torsk i en skum af karamelliseret blomkål og hakkede hasselnødder, som gav et ret sødligt udtryk – lidt for sødligt efter min smag, den kunne have brugt lidt mere kant.
Små blade af grønkål med rygeostcreme og piment d’Espelette var vaesentligt bedre, og en lille ”taco” af savojkål med fyld af glim
Emil Eshardt har et betryggende cv.
Højrebet var perfekt udført.