Kommunen trodser styrelse og mørklaegger stadig overvågningskameraer
Aarhus Kommune kunne ikke tilbageholde oplysninger om placeringer af overvågningskameraer, vurderer Ankestyrelsen. Alligevel holder kommunen fast i mørklaegning.
SAGEN KORT
Selv om fire andre østjyske kommuner gerne oplyser det, og selv om klageinstansen, Ankestyrelsen, kraever det, fastholder Aarhus Kommune sin mørklaegning af, hvor kommunens overvågningskameraer haenger.
Som afdaekket i JP Aarhus har Aarhus Kommune afvist at fortaelle, hvor kommunens i alt 1.814 kameraer sidder og holder øje med aktiviteten i Aarhus. Afslaget blev begrundet med, at det sikkerhedsmaessige aspekt ville gå tabt, hvis offentligheden har indsigt i, hvor kameraerne haenger.
Det har JP Aarhus klaget over til Ankestyrelsen, som derfor har bedt Aarhus Kommune om at genoptage sagens behandling og traeffe en ny afgørelse om aktindsigt.
»Vi laegger vaegt på, at en oplysning om adressen på et konkret overvågningskameras placering er en egentlig faktuel oplysning, der bidrager til at skabe klarhed med hensyn til sagens faktiske grundlag. Vi laegger også vaegt på, at en oplysning om adressen på et konkret overvågningskameras placering er relevant for sagen om kommunens overvågningskameraer,« hedder det sig i Ankestyrelsens afgørelse, som blev truffet den 24. marts.
Kommunen fastholder
Aarhus Kommune har dog ikke taenkt sig at aendre beslutningen:
»Aarhus Kommune har videoovervågning på bygninger mv., hvor det vurderes at vaere beskyttelsesvaerdige ting, og graden af overvågning er afhaengig af, hvilke vaerdier der er placeret på de givne lokationer. Hvis offentligheden løbende ville kunne få indsigt, vil det eksempelvis gøre det let for indbrudstyve at kunne slå op og vurdere, hvor Aarhus Kommunes kameraer er opsat – f.eks. hvilke vinduer og døre af en skole, kontorbygning eller materialelager, der er daekket 19. januar: Jyllands-Posten beder om aktindsigt i placeringer af Aarhus Kommunes overvågningskameraer.
31. januar: Aarhus Kommune afslår aktindsigt med begrundelsen, at sikkerhedsmaessige aspekter går tabt, hvis offentligheden kender kameraernes placeringer.
16. februar: Jyllands-Posten klager over afgørelsen og har i mellemtiden fået aktindsigt fra andre østjyske kommuner, der ikke tilbageholder information om videokameraers lokationer.
3. marts: Aarhus Kommune fastholder sin afgørelse. Klagen sendes videre til Ankestyrelsen.
24. marts: Ankestyrelsen vurderer, at Aarhus Kommune ikke kunne undsige aktindsigt med den anførte begrundelse og beder kommunen genoptage sagen.
4. april: Aarhus Kommune afslår endnu en gang anmodningen om aktindsigt med samme begrundelse som tidligere. af kameraer, og hvilke der omvendt ikke er,« skriver Kristian Will Jepsen, jura i Borgmesterens Afdeling den 4. april.
Han konstaterer, at der dermed ikke gives ikke aktindsigt i oplysninger, »der direkte eller indirekte kan afsløre, hvor kameraerne naermere er placeret på kommunens lokationer – samt disses antal«.
Kritik fra flere sider
Hemmeligholdelsen af, hvor Aarhus Kommunes overvågningskameraer haenger, er tidligere blevet kritiseret af Gert Bjerregaard (V) og Laura Bryhl (EL), henholdsvis medlem og formand for Teknisk Udvalg.
Gert Bjerregaard kalder kommunens fastholdelse »forfejlet«, og han godtager ikke Aarhus Kommunes begrundelse for at tilbageholde oplysningerne.
»Helt overordnet mener jeg, at man skal følge alle afgørelser, der kommer fra Ankestyrelsen. Det er meget tydeligt, at offentligheden bør have mulighed for at få indsigt, og vi har en faelles interesse i så meget åbenhed som muligt,« siger Gert Bjerregaard, der vil bede borgmesteren om en redegørelse for de sikkerhedsmaessige forhold, der ligger bag begrundelsen.
»Jeg har behov for at få en redegørelse fra borgmesteren om, hvad det helt konkret vil skade, at man udleverer oplysningerne. Det er i min bog ikke et stort nok hensyn, at det kun er ud fra indbrudstyves ageren. Det skal vaere noget, der i langt højere grad har en sikkerhedsmaessig risiko, hvis man ikke skulle udlevere sådanne oplysninger.«
Det har ikke vaeret muligt at få en kommentar fra borgmester Jacob Bundsgaard (S).
JP Aarhus bad om aktindsigt i Aarhus Kommunes overvågningskameraer i forbindelse med, at der i kommunen haenger kameraer af kinesiske producenter, som PET har advaret imod. Det drejer sig om henholdsvis 327 kameraer fra Hikvision og 205 fra Dahua.