Nu giver JP Aarhus ordet til faellesrådene

De helt lokale dagsordener er ofte også saerligt vedkommende for byens borgere. Derfor er de vigtige – og omdrejningspunktet i en ny debatserie.

»Faellesrådet er borgernes talerør til byråd og den kommunale forvaltning.«

Sådan skriver Aarhus Kommune på sin hjemmeside om de 35 faellesråd, som i dag findes på tvaers af kommunen. Endnu mere konkret beskrives faellesrådene som lokale paraplyorganisationer for »menighedsråd, skoler, biblioteker, børnehaver, grundejer- og beboerforeninger, idraetsklubber og ungdomsorganisationernes lokale afdelinger«.

Netop derfor er rådene og deres stemmer så vigtige. De er skabt til at favne mange af de ting, som former vores naerområder og har betydning for vores tilvaerelse deri. For børnefamilier som min handler det f.eks. om pasning, laering, fritidsaktiviteter, trafiksikkerhed.

For de fleste – unge, gamle, ejere, lejere – vil byudviklingen generelt vaere af vaesentlig betydning. Det så man også ved kommunalvalget i fjor, hvor fortaetningen af Aarhus og politikernes linje på det felt blev et af valgets helt afgørende temaer.

Det er ikke mindst i regi af byudviklingens bygge- og anlaegsprojekter, faellesrådene tidligere har markeret sig i en raekke sager. Som i Vejlby-Risskov,

hvor faellesrådet sidste år arrangerede et stort og velbesøgt borgermøde om omdiskuterede etagebyggerier naer Grenåvej og udviklingen i retning af 30.000 indbyggere i VejlbyRisskov i fremtiden.

Også i faelles front har faellesrådene givet sig til kende over tid og bl.a. taget del i den seneste tids debat om udvidelsen af Aarhus Havn og f.eks. givet gode råd om, hvordan man skriver høringssvar. Måske derfor og som en reaktion på kommunalvalget fornemmer man, at politikerne på rådhuset i tiltagende grad bruger netop faellesrådene til at inddrage borgerne i udviklingen af Aarhus. Og det ikke kun i regi af byggesager.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) maerkede om nogen valgets tale i efteråret med en halvering af sit personlige stemmetal. Det er endnu ikke lykkedes at få ham til at saette ord på sin laenge ventede valganalyse, men man kan da konstatere, at han siden november har fastholdt sit fokus på at komme rundt i kommunen og vaere i direkte kontakt med borgerne. Han har også i JP Aarhus talt om bedre »borgersamarbejde« og om at styrke faellesrådene ved at give dem mulighed for at traekke på kommunens kraefter.

Derfor er det vigtigt at vide endnu mere om, hvem faellesrådene er, hvad de kaemper for, og hvordan man selv kan bidrage.

Netop det vil vi give faellesrådene mulighed for at berette om i mere direkte form. Det er derfor, JP Aarhus nu igangsaetter en ny debatserie, hvor aarhusianske faellesråd på skift skriver om de sager, der topper prioriteringslisten i deres lokalområde.

Vi kalder serien ”Den lokale liste”, og første indlaeg kommer fra Brabrand-Aarslev Faellesråd og formand Chresten Ibsen. Han skriver om at forstadsdrømme i faellesskab. Om at skabe gode lokale rammer og sikre den bedst mulige realisering af projekter, der »skaerer Brabrand over fra øst til vest«.

Det handler om udbygning af Silkeborgvej, byggeplaner hos Cityvest, Engdalskolen, byfornyelse i Hovedgaden, trinbraet, Letbane og meget mere.

Et medie som JP Aarhus har en afgørende vigtig opgave i at beskrive og afdaekke det, som betyder noget for byens borgere. Den nye debatserie vil facilitere den gode lokalt forankrede debat og fungere som en lup ned i de lokale dagsordener, som skal tages op på tvaers af byen.

For der er ganske givet mange af de sager, som optager indbyggerne i Brabrand-Aarslev, man kan spejle sig i fra Sabro-Fårup i syd til Harlev i vest og Todbjerg-Hårup-Mejlby i nord.

Jeg håber, at du vil tage godt imod ”Den lokale liste” og deltage i den debat, som serien afføder.

Det er derfor, JP Aarhus i nu igangsaetter en ny debatserie, hvor aarhusianske faellesråd på skift skriver om de sager, der topper prioriteringslisten i deres lokalområde.