Stigende vandstande aeder sig ind på de danske småøer: »Som øboere føler vi os ladt i stikken«
På den lille ø Birkholm maerker beboerne konsekvenserne af klimaforandringerne, og de savner politisk hjaelp til at sikre øen med diger, der er dyre at bygge. Ifølge Sammenslutningen af Danske Småøer er det en generel tendens.
Simone Lotus Møller og hendes kaereste var godt nok klar over, at en lille flad ø som Birkholm, der har et omfang på kun én kvadratkilometer, er et udsat sted, når vandstanden stiger, og stormene bliver hyppigere og hyppigere. Alligevel forelskede de sig i idyllen på Birkholm, da de besøgte øen i sommeren 2021. Og 1. oktober rykkede parret teltpaelene op fra den sydfynske ø Tåsinge og satte dem i jorden igen i deres nye hjem på øen mellem Fyn og AErø.
»Vi taenkte nok, at det ikke kunne vaere så slemt. Men man må bare sige, at øen er meget udsat, og det kan godt blive barskt. Klimakampen kommer meget taet på herude,« siger 28-årige Simone Lotus Møller, som nu udgør en af øens i alt 11 beboere.
De to storme Malik og Nora, der i januar og februar rullede hen over landet, gik saerligt ud over Birkholm, så det har vaeret en hård tilvaenningsperiode for det unge par.
»Men vi tager det i stiv arm, og det er jo en praemis, når man er så taet på naturen, som man er på sådan en lille ø,« siger Simone Lotus Møller og kommer med et eksempel på, hvor højt vandet stod.
Hendes kaereste er sømand, og på dagen, hvor den første storm skulle ramme, var han fortsat ude at sejle. Derfor ringede han hjem og bad Simone Lotus Møller om at gå ned og kigge til deres egen båd ved havnen.
»Han var bekymret for, at båden ville stå oppe på broen på grund af den høje vandstand. Da jeg gik ned på havnen, måtte jeg ringe til ham og sige, at han godt kunne spare sin bekymring, for det var allerede sket. Vandstanden var allerede over broerne i havnen,« siger hun.
Birkholm er langtfra det eneste sted, der er hårdt påvirket af storme og forhøjede vandstande, og millioner af kroner er blevet investeret i kilometervis af kystsikring i Danmark. Men ikke alle udsatte steder føler sig set og hjulpet af de offentlige myndigheder.
»Vi er forundrede over, at man i planen for, hvordan Danmark skal kystsikres, i realiteten ikke prioriterer nogen småøer,« siger Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer.
Hun mener, at det blandt andet skyldes, at det er landbrugsland og natur, der bliver oversvømmet, og at der derfor ikke som sådan er noget af vaerdi at beskytte, modsat mange kystbyer med nybyggeri.
»Som øboer føler vi os ladt i stikken, for vi kan se konsekvenserne uden for vores dør, men der er ikke mulighed for at få hjaelp til at beskytte vores ø,« siger formanden og fortsaetter:
»Ligesom man afsaetter penge til at beskytte Jyllands vestkyst, så burde man også saette midler af i en speciel pulje til at kystsikre øerne, hvor der gives et tilskud til, at man kan komme i gang med at kystsikre, sådan så udgifterne ikke alene påhviler de få øboer, der er tilbage.«
Hun tilføjer, at de i sammenslutningen ikke har drøftet et bestemt tal, men at 10 mio. kroner formentlig ville vaere tilstraekkeligt til, at øsamfundene kan komme i gang.
»Og det kan godt vaere, at det skal afsaettes over nogle år.«
Truer vandforsyningen og den gode stemning
Peter Frigaard er lektor på Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet og ekspert i kystsikring, og han bekraefter, at småøerne står svagere, fordi de typisk ikke har lige så mange vaerdier at beskytte som andre områder. Dertil kommer, at de nødvendige diger er dyre at bygge.
Men kystsikringen er presserende, forklarer han, fordi de ekstreme vejrhaendelser er begyndt at indtraede hyppigere som følge af klimaforandringerne. Så ud over at vi ser en generel vandstandsstigning, har landets øer også hyppigere høje vandstande på grund af storme.
Hvad har det af konsekvenser for øerne?
»De kommer til at stå i vand, når vandstanden rundt om øerne stiger. Nogle gange kan det også skyldes, at det regner meget kraftigere end tidligere,« siger Peter Frigaard.
Ifølge Simone Lotus Møller er husene i byen godt nok ikke blevet ramt af oversvømmelser, mens de har boet der, men jorden uden om byen bliver ødelagt af saltvandet.
Desuden har Birkholm den saerlige udfordring, at hvert enkelt hjem har eget husvandvaerk i form af en brønd. Hvis vandet en dag når så langt ind, at brøndene bliver oversømmede, er beboernes vandforsyning ødelagt.
Man burde saette midler af i en speciel pulje til at kystsikre øerne, sådan så udgifterne ikke alene påhviler de få øboer, der er tilbage.
Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer