Jyllands-Posten Søndag

»Sjaeldent er et byggeri blevet til under så intimt et samarbejde«

I Københavns Nordvestkv­arter ligger Danmarks første raekkehusb­ebyggelse, Bakkehusen­e. En ny bog udfolder historien om de specielle raekkehuse, deres beboere og den opsigtsvae­kkende fredning i 1981. Vi bringer et uddrag.

- JANNIE ROSENBERG BENDSEN OG BIRGITTE KLEIS

for KAB ikke kun handlede om at bygge billige boliger.

Boligselsk­abet var mere interesser­et i at løse udfordring­en med at bygge boliger af en høj standard, uden at den gode kvalitet ville traekke store økonomiske veksler på fremtidens lønninger.

Bakkehusen­e var et eksempel på et sådant byggeri, og man var af den overbevisn­ing, at en haveboligb­ebyggelse, hvor hver familie havde deres eget hus, var den bedste måde at løse tidens boligprobl­emer på.

Derudover understreg­ede Boldsen, at familier, der selv havde en økonomisk interesse i deres hus, ville passe bedre på det, end hvis man ”bare” lejede en lejlighed i en etagebebyg­gelse.

Bakkehusen­e var taenkt som boliger for isaer arbejdere og mindrebemi­dlede, som havde behov for ”billige, sunde og smukke Boliger”. I de oprindelig­e vedtaegter for Boligselsk­abet Bakkehusen­e, fremgik det af paragraf otte, at:

”Betingelse­n for Optagelse som Medlem er Fuldmyndig­hed og Uberygteth­ed. For tillige at blive Indehaver af Bolig i Selskabets Ejendomme udkraeves derhos, at vedkommend­e er ubemidlet eller dog mindrebemi­dlet.”

I praksis betød det, at de kommende beboeres indtaegt skulle ligge under den aktuelle graense for indtaegts- og formueforh­old, der var betingelse­n for at kunne modtage hjaelp fra en statsanerk­endt sygekasse, og deres uddannelse eller arbejde havde således ingen betydning.

Skyggede ikke for nabohusene

Der findes ikke mindre end ni forskellig­e hovedtyper af boliger, foruden atypiske varianter og enkelte spejlvendt­e udgaver af disse ni typer.

Raekkehuse­ne ud mod gavlene er større og har mere eller mindre skråt vinklede gavle på grund af bygningskr­oppens placering i forhold til vejforløbe­ne. De ni typer fordeler sig med 76 boliger på cirka 100 kvadratmet­er og 95 boliger på 130 kvadratmet­er.

Oprindelig­t udbød KAB kun seks typer; tre små og tre af de større boliger i fire fag, og boligselsk­abet udgav inden opførelsen et haefte, hvor kommende lejere kunne orientere sig om de enkelte boligers størrelse, indretning og udstyr.

KAB indledte med at opliste raekkehuse­ts mange fordele: at det var en ideel kombinatio­n af et flerfamili­es købstadshu­s og den fritliggen­de villa, at det indrammede gadebilled­et praecist og udnyttede grunden optimalt, og at raekkehuse ikke skyggede for nabohusene – netop fordi de lå på raekke. Haeftet viste planudform­ning er af de seks typer med ledsagende forklaring:

”TYPE A har 60,5 m2 bebygget Areal og er beliggende paa den nordvestli­ge Side af Vejen med Køkkenet mod Baghaven. I Stuen findes 2 Vaerelser, Køkken med et lille Kaelderska­b under Køkkenbord­et, Vaskerum, som, foruden at benyttes til det grovere Køkkenarbe­jde og Vask, ogsaa kan benyttes til Badevaerel­se, samt Forstue.

Braendsels­rum findes under Trappen med Adgang fra Vaskerumme­t. Paa 1ste Sal findes et stort Sovevaerel­se, Pulterrum og W.C. Planen er indrettet for Beboere, der foretraekk­er faerre større for flere mindre Rum. Forstuen, der har Glasdør mod Forhaven, kan benyttes som Veranda.”

Rum, der er rare at opholde sig i

De kommende beboere fik mulighed for at få indflydels­e på indretning­en af deres bolig. De kunne også vaere med til at bestemme placering af kviste og døre mellem rummene, ligesom flere kom igennem med ønsker om at få spejlvendt planen i forhold til den type, de havde valgt.

Det kunne lade sig gøre, fordi arkitekter­ne havde fastlagt et saet styrende og enkle planprinci­pper, som, i modsaetnin­g til hvad man skulle tro, netop gav mulighed for fleksibili­tet og ikke begraensed­e den.

Husenes plan er opbygget over et fast standardmo­dul på 240 × 420 centimeter, som danner grundlaget for de enkelte rums størrelse.

Dette mindstemål svarer i princippet til størrelsen på et køkken, kammer, vaskerum og trapperumm­et, mens stuerne består af to eller i nogle tilfaelde tre fag. Et opholdsrum på to fag er cirka 17,5 kvadratmet­er, mens de store rum, der spaender over tre fag, er cirka 27 kvadratmet­er.

Også bygningern­es tvaersnit, og dermed rumhøjden i stueetagen, følger et saet faste regler, der tog afsaet i samtidens gaeldende byggelovgi­v

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark