Jyllands-Posten Søndag

10 nemme afgrøder til køkkenhave­n

Gider du ikke spilde tiden på umulige afgrøder? Vi har fundet 10 afgrøder, der er nemme at få til at lykkes – selv for dig, der har knap så grønne fingre.

- LOUISE FOGH HANSEN

En køkkenhave er en fantastisk ting, fordi den både kan give friske grøntsager og glaede ved at dyrke noget selv. Og hvis du tror, at en køkkenhave er lig med en masse besvaer, kan du godt tro om igen. Langt hen ad vejen afgør du nemlig selv, hvor nem din køkkenhave skal vaere.

Det handler primaert om selve haveplanen – for eksempel at du planter taet på huset og i højbede og krukker, der er lettere at passe. Og så handler det i høj grad også om afgrøderne. Der er nemlig masser af grøntsager, krydderurt­er og spiselige blomster, der er nemme at passe.

Først og fremmest er der kartoflern­e, der er selvskreve­t i de fleste køkkenhave­r. Kartofler skal have masser af naering, så giv jorden kompost eller gødning, før du laegger dem.

Vil du have tidlige kartofler, kan du forspire laeggekart­oflerne fra midt i marts og saette dem i jorden 5-6 uger senere. Tidlige kartofler skal laegges med 40 cm mellem raekkerne og 30 cm mellem hver plante i samme raekke. Sene kartofler skal du laegge fra midten af april, og de kraever lidt mere plads.

Tricket til at opnå en god kartoffelh­øst er at hyppe kartoflern­e to-tre gange i vaekstperi­oden. Det foregår ved, at du hakker jord op og laver volde omkring kartoffelr­aekkerne. Det holder ukrudt vaek, og du undgår, at kartoflern­e får lys og bliver grønne. Når kartoffelp­lanterne blomstrer, er de klar til høst.

Kartofler er nemme, da de ikke kraever meget pleje, når de først er i jorden. Fjern lidt ukrudt, og hyp dem af og til, og du vil få et godt resultat. Du behøver ikke engang en køkkenhave for at dyrke kartofler – de kan også dyrkes i en spand på terrassen eller altanen.

En anden god begyndergr­øntsag er gulerødder, der er forholdsvi­s lette at få til at gro og fungerer godt sammen med radiser. Hvis du dyrker dem i plantekass­er, skal jorden vaere blød og mindst 15 cm dyb, og det vil vaere en god idé at vaelge en sort, der giver korte, runde gulerødder.

Du bør så gulerødder­ne i april i en tynd raekke og tynde ud, når de spirer frem, så der bliver fem til otte cm afstand mellem hver. De vokser langsomt i starten, og i lang tid vil du kun kunne se en lillebitte kimplante.

Du kan også kaste dig over de små lyserøde og hvide radiser, da de vokser hurtigt og kan trives i de fleste jordtyper. De kan sås fra det tidlige forår og flere gange i løbet af saesonen, da de kan vaere faerdigvok­sede på helt ned til to-tre uger i midten af sommeren. Så dem flere gange i små portioner, så du sikrer en konstant forsyning af friske radiser.

Tynd ud i raekkerne, så planterne har to-tre cm imellem sig. Så har de plads til at blive store.

Brug dem som mellemafgr­øde blandt mere langsomt spirende grøntsager som for eksempel gulerødder, pastinakke­r, løg eller porrer.

Hurtigvoks­ende grøntsager

Salat kraever hverken en kaempestor køkkenhave eller grønne fingre, og du kan så den fra april og flere gange i løbet af sommeren, så du sikrer dig en jaevn forsyning. På den måde når du også at høste salaten, før den går i stok.

Sørg for at vande salaterne, så jorden ikke tørrer ud, da dette vil stoppe salatens vaekst. Hvis du vaelger pluksalat i stedet for hovedsalat, kan du desuden nøjes med at høste netop den portion blade, du har behov for, i stedet for at kappe et helt salathoved hver gang.

Også spinat kan du så allerede fra starten af april, og spinat vokser hurtigt, så du kan nå at høste planterne og derefter bruge jorden til en ny afgrøde. Derfor egner spinat sig godt til en køkkenhave, hvor pladsen er knap.

Så spinaten i raekker med 25-30 cm afstand, og udtynd planterne, så der er 10-15 cm mellem hver.

Og så er der stikløg, som er lette at saette i jorden. De skal stå med spidsen opad, og du skal helst plante dem i starten af april, for de vokser kun i størrelsen, så laenge dagene bliver laengere, det vil sige indtil sankthans.

Så løgene i raekker med 8-10 cm afstand til andre løgraekker eller 25 cm afstand til anden afgrøde. Jorden må ikke tørre ud, så vand dem, hvis der kommer en tørkeperio­de. Løg er høstmodne, når toppen vaelter ned til siden.

Du bør også overveje at så hestebønne­r. Det er måske ikke den mest udbredte afgrøde i danske køkkenhave­r, men det er en robust plante, som du let får til at vokse sig stor og frodig.

Desuden har bønner den fordel, at de vokser i højden og derfor ikke fylder meget i bunden af dit bed, og på den måde kan du udnytte pladsen optimalt. Planterne bliver omkring en meter høje og giver et stort afkast.

Så bønnerne fra starten af april, og dyrk dem gerne sammen med kartofler. Når frøene er i jorden, skal du blot luge ukrudt vaek, indtil planterne er blevet så store, at de selv skygger for ukrudtet.

Overvej de spiselige blomster

Skal der nu stå blomster i køkkenhave­n? Ja, morgenfrue­r er faktisk glimrende at plante enten i en raekke eller ind imellem afgrøderne. De tiltraekke­r nemlig insekter, der spiser bladlus og andre skadedyr.

Desuden er morgenfrue­rs blomsterbl­ade spiselige, så du kan med fordel bruge dem i salater eller som pynt på kager. Så frøene i april-maj direkte i jorden i en cm dybde.

En anden god naboplante, der kan vaere med til at beskytte dine grøntsager mod skadedyr, er honningurt, da dens blå blomster tiltraekke­r svirreflue­r, hvis larver aeder bladlus. Du kan så honningurt fra april til september.

Du kan også vaelge andre blomster end honningurt og morgenfrue­r til køkkenhave­n. Sørg blot for at vaelge arter, der har åbne blomster med masser af nektar og pollen, så de kan tiltraekke en masse insekter.

Ligesom blomster er krydderurt­er med til at skabe et mangfoldig­t miljø i din køkkenhave, og de tiltraekke­r bestøvere og andre nyttedyr. Desuden er mange af dem lette at dyrke.

Vaelg for eksempel dild, kruspersil­le eller citronmeli­sse. Køber du krydderurt­er som plante, er det nemt at plante dem direkte ud i din køkkenhave, højbed eller krukke. Vaelger du i stedet frø, skal visse krydderurt­er forspire indenfor eller i drivhus, før de bliver sat ud.

Artiklen er publiceret i samarbejde med Videncentr­et Bolius.

 ?? ?? Du bestemmer langt hen ad vejen selv, hvor nemt det skal vaere at passe din køkkenhave. F.eks. kan du gøre dig selv en tjeneste ved at bruge højbede, da de giver rigtig gode betingelse­r for planterne. Foto: Sandie Clarke/Unsplash
Du bestemmer langt hen ad vejen selv, hvor nemt det skal vaere at passe din køkkenhave. F.eks. kan du gøre dig selv en tjeneste ved at bruge højbede, da de giver rigtig gode betingelse­r for planterne. Foto: Sandie Clarke/Unsplash

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark