Mange danskere er plaget af støj, men kan man gøre noget ved det i en lejlighed?
En tredjedel af danskere, der bor i etageejendomme, har vaeret generet af støj fra naboen, og under coronakrisen eksploderede antallet af klager – men hvad kan man egentlig gøre ved problemet?
En gennemtraengende snorken og et taendt tv, der traenger tydeligt gennem vaeggen. Højlydt snak, latter og musik, som stiger op fra gulvet, eller små skridt, som pisker hen over loftet. Det er formentlig de faerreste, der har boet i etageejendom eller raekkehus, der har vaeret forskånede for at kunne følge med i naboernes aktiviteter på et eller andet tidspunkt.
Faktisk har hver tredje dansker levet med nabostøj, viser en rapport fra Realdania, og ifølge Statens Institut for Folkesundhed bunder 70 pct. af alle nabostridigheder i støj fra naboen.
Ydermere viser tal fra Rigspolitiets anmeldelsesstatistik, at antallet af klager til politiet omkring støj og larm fra naboerne på 10 år er tredoblet, og saerligt under coronapandemiens første år, hvor alle var tvunget til at tilbringe mere tid derhjemme, steg antallet fra 1.932 klager i 2019 til 5.552 i 2020.
Det kommer ikke bag på Peter Michael Møller, der er administrerende direktør i Alpha Lydisolering, som er et datterselskab under Alpha Akustik, som han i sin tid stiftede. Han har mere end 30 års erfaring med lydisolering.
Når man snakker om nabostøj, hvad daekker det så over?
»Vi er jo alle sammen forskellige, så min tolerancetaerskel for, hvor meget jeg kan holde ud at kunne høre naboen, i forhold til hvor meget min nabo kan holde ud at høre mig, er selvfølgelig forskellig. Generelt daekker nabostøj lyde fra naboen, som over tid bliver til en gene for den, der bor der. Det kan også vaere, fordi støjen kommer på tidspunkter, hvor vi forventer ro.«
Hvor udbredt er dårligt isolerede boliger?
»Det er meget udbredt. 35 pct., altså mere end hver tredje, som bor i etageejendom, bliver generet af nabostøj, så der er ingen tvivl om, at problemet er stort isaer i de større byer.«
Hvilke boliger drejer det sig om?
»Det er alle slags etageejendomme og raekkehuse. Isaer de gamle etageejendomme bygget fra 1850 eller tidligere og frem til 1960, hvor det første krav om lydisolering blev lovpligtigt, men også raekkehuse bygget før 1960. Men det betyder ikke, at der ikke også er støjproblemer i nybyggeri, for det er der.«
Hvorfor har vi overhovedet det her problem? »Simpelthen på grund af måden, vi byggede vores boliger på før i tiden, og på grund af lovgivningen. Først fra 1961 kom der reel lovgivning på området. Før var der ingen krav, og de blev først skaerpet maerkbart i 2008, hvor kravet om lovpligtigt luftlyd lydisolering mellem etager i nybyggeri blev påkraevet.«
Hvorfor er det et problem, at man kan høre naboen? »Undersøgelser viser, at støj over tid påvirker os mennesker negativt. Analyser peger på, at der er en staerk sammenhaeng mellem at have vaere generet af nabostøj og have oplevet stress, dårligt mentalt helbred, traethed og søvnproblemer.«
Hvornår kan støj udgøre et sundhedsproblem?
»Når det begynder at blive et irritationsmoment, som vi lader os gå på – og der er vi som sagt forskellige. Det er som en dryppende hane. Nogle laegger måske ikke maerke til den, mens andre ligger søvnløse af irritation.«
Hvad kan man stille op?
»Man kan bygge en forsatsvaeg eller et loft, der tager støjen fra naboen.«
Hvordan fungerer det?
»I virkeligheden fungerer det på samme måde, som hvis man har et enkeltlagsvindue og er generet af trafikstøj udefra. Støj er svingninger og vibrationer, så hvis du saetter en tykkere rude i, så vil den daempe lidt af støjen qua tykkelsen, men ruden vil stadig vibrere og videreformidle støjen. Hvis man derimod saetter en termorude i, som består af to separate lag glas med luft imellem, så fungerer luften som en fjeder, der stopper lyden. For støjen udefra får første rude til at vibrere, men ikke naeste, og det er samme koncept med forsatsvaegge og -lofter.«
Hvordan ender det med at se ud?
»Det er jo en ekstra vaeg uden på vaeggen, og det faerdige resultat ligner bare en normal vaeg. Selvom de i dag laves så tynde som muligt, så er de alligevel 10 til 12 cm tykke. Det tager altså lidt af rummet.«
Hvilke rum får folk oftest lavet vaegge og loft i?
»Det er mest i sovevaerelset, og nogle gange også i stuen, men det er meget sjaeldent, at folk får lydisoleret en hel bolig. Køkkenet er også fredet, for der larmer vi alle sammen indimellem.«
Hvad skal man overveje inden?
»Det er en stor udgift, og det er ikke et projekt, man selv kan kaste sig ud i. Det skal udføres af professionelle, for hvis der er det mindste brist eller hul i vaeggen, virker den ikke efter hensigten. Den skal slutte helt taet. Og så skal man måske starte med at snakke med sin nabo – det kan vaere, at man kan blive enige om at tage mere hensyn eller lave husregler, der daemper støjgenerne.«
Er det en dyr investering?
»Jeg plejer anslå den faerdige pris inklusiv opsaetning, spartling, maling og moms til 3.000 kr. pr. kvadratmeter.«