Det gode liv i tredje halvleg: Hvor vil og kan vi bo, når vi bliver aeldre?
Seniorbofaellesskaber oplever en stigende popularitet i disse år, men det er ikke alle, der bliver tiltrukket af boformen. Fremforsks undersøgelser viser imidlertid, at den aeldre del af befolkningen kan vaere svaer at tilfredsstille, når det gaelder en n
den bedste bolig, det vil sige en dejlig indretning og beliggenhed. Hver gang, de så ser på en ny bolig, så er der en eller flere ting, som betyder, at de ikke kan og vil bo der.
For eksempel interviewede jeg for et år siden en aeldre kvinde fra Herning-området, som fortalte, at hun havde set på lejligheder de sidste syv år, men hver gang var enten indretningen eller beliggenheden ikke god nok. Derfor var hun ikke flyttet. Mon hun er flyttet i dag?
Der er lige så mange drømme, som der er seniorer. Nogle drømmer om at flytte til en laekker, vedligeholdelsesfri lejlighed i byen, andre drømmer om at flytte permanent ind i deres sommerhus, mens andre drømmer om at flytte i et seniorfaellesskab, og andre igen ønsker at flytte taettere på børnene og børnebørnene.
Lige for tiden er seniorbofaellesskabet virkelig populaert – også selvom det daekker over mange typer af faellesskaber. I nogle af disse består faellesskabet blot i, at man bor i samme type boliger med faelles faciliteter. Andre seniorbofaellesskaber udbyder ret små boliger og har så til gengaeld veludviklede faelles faciliterer i form af stort køkken, orangeri og vaerksted.
Områdekendskab og netvaerk vejer tungt
De seneste år er der blevet bygget en hel del seniorfaellesskaber mange steder i Danmark. Nogle i målgruppen elsker at bo med aldersligesindede, men andre gyser ved tanken.
Faelles for dem er, at de fleste faktisk bliver boende, hvor de bor – på trods af, at de har haft mange drømme. Det handler typisk om, at de sidder i en god og billig ejerbolig, at området har de fritidstilbud, som de ønsker sig, også som senior, og om at de føler sig hjemme i området og føler, at de har et netvaerk.
Fremforsks undersøgelse af for nyligt flyttede seniorer I Danmark (Fremtidens Boligmarked 2030-2035 for Forenet Kredit 2021) viste blandt andet, at det for langt de fleste er afgørende, at det område, de flytter til, er et, som de kender rigtig godt i forvejen. Der tages ingen chancer på det område.
En anden afgørende faktor for deres beslutning om at flytte i den nye bolig er boligens indretning og stand. Den tredje afgørende faktor er, at der hører et attraktivt uderum til boligen i form af altan, have eller terrasse. Desuden har naerhed til familien stor betydning.
Når denne gruppe ser på omgivelserne i forbindelse med en ny bolig, laegger de også vaegt på en kort afstand på dagligdagens indkøb, grønne omgivelser og infrastruktur – såvel veje som offentlig transport.
Det var faktisk de samme faktorer, denne aldersgruppe lagde vaegt på i 2014, da vi gennemførte en undersøgelse af bosaetning, herunder seniorer, i Aarhus Kommune.
Ikke mindst er seniortilvaerelsen en omskiftelig livsfase, hvor sygdom hos en selv eller en partner og dødsfald ofte udløser en flytning. Heldigvis bliver mange seniorer også tilfredse med en ny, praktisk bolig, som de fleste udtrykker er vigtig for dem i denne fase af deres liv.
Mange kommuner har en tilvaekst i de aeldre aldersgrupper og er i gang med at overveje dels at øge udbuddet af plejeboliger til dem, som er afhaengig af omsorg og pleje, og dels overveje, om kommunens byer og områder tilbyder passende praktiske boliger i god stand til seniorgruppen – gerne centralt beliggende der, hvor de bor i forvejen, eller taet på.
For langt de fleste er det afgørende, at det område, de flytter til, er et, som de kender i forvejen.
Marianne Levinsen, cand.scient.pol, fremtidsforsker og forskningschef ved Fremforsk
Marianne Levinsen er cand.scient.pol, fremtidsforsker og forskningschef ved Fremforsk – Center for Fremtidsforskning.