Praesidentvalget i Frankrig står mellem to upopulaere kandidater
Frankrigs naeste praesident overtager et land i dyb demokratisk krise. Det kan, uanset vinderen, udløse ny voldsom ballade i Frankrig i de kommende fem år.
Det efterhånden noget slidte citat fra Charles de Gaulle er aktuelt i Frankrig ved stort set hvert eneste praesidentvalg.
»Hvordan kan man regere et land med 258 forskellige slags oste?« spurgte den berømte general og landsfader tilbage i 1962.
Det oprørske Frankrig kan – eller vil med statsgaranti – blive vanskeligt at samle for den naeste franske praesident, uanset om navnet er Emmanuel Macron eller Marine Le Pen.
En af de få ting, de to finalister har tilfaelles, er, at de begge er voldsomt upopulaere. Vaelgerundersøgelser viser, at en stor del af vaelgernes motivation for at stemme på den ene kandidat er at blokere for den anden. 39 pct. af dem, der stemmer på Macron, gør det for at undgå Le Pen. 38 pct. af Le Pens vaelgere er mest optaget af at stoppe Macron, viser en måling fra Ipsos-Sopra Steria.
Lidt ironisk var det for Emmanuel Macron en dårlig nyhed, at kun få mødte op til en demonstration, der handlede om at genoplive den republikanske front imod den yderste højrefløj.
Igennem sine fem år i Elysée-palaeet har praesidenten vaeret plaget af masseprotester fra bl.a. de gule veste og fra modstandere af hans planer om at forhøje pensionsalderen, så han er normalt ikke en fan af store demonstrationer.
Gadens parlament varmer op
Men at der ifølge politiet kun mødte 22.800 op i 30 forskellige byer tvaers over Frankrig for at protestere mod Le Pen, altså faerre end på en dårlig lørdag for de gule veste, var et varsel om, at den såkaldt republikanske front mod det yderste højre er gået i opløsning.
Alligevel er den 44-årige Emmanuel Macron storfavorit til at få fem år mere som praesident. Men uden nogen garanti for fred og harmoni. Eller som man siger på fransk, livet for Frankrigs naeste praesident bliver naeppe »un long fleuve tranquille«.
Derimod kan han på ny vente voldsomme reaktioner fra det gadens parlament, der rutinemaessigt møder ethvert forslag om reformer med protester.
Gilles Paris, lederskribent på Le Monde, vurderer over for Jyllands-Posten, at Macron har to problemer efter en sejr.
»Han kan ikke regne med stor støtte fra et flertal i Nationalforsamlingen. Han har aldrig vaeret interesseret i at skabe et rigtigt parti. I hans bevaegelse En Marche beslutter han alting helt alene og informerer sine tropper bagefter. Når det ikke er pressen, der informerer dem.«
Et endnu større problem er faren for et nedbrud i Frankrigs demokratiske model, mener skribenten. Marine Le Pen gentog under onsdagens tv-debat med Macron, at hun vil regere uden om parlamentet med folkeafstemninger, hvis hun vinder.
»Når man er dansker, er man fuld af beundring for Macron. Men når man er fransk, kan man ikke lide Macron.«
LUCILE SCHMID, FORFATTER OG POLITIKER.
»Vi har set en foruroligende stigning i antallet af angreb på lokale partikontorer i de seneste måneder. Stadig flere vaelgere føler ikke, at deres parlamentsmedlemmer repraesenterer dem. Selv hvis Macron får flertal i parlamentet, vil mange af de franskmaend, som ikke stemte på ham, føle sig berettiget til
at udfordre ham i gaderne,« siger Gilles Paris.
Flertal af utilfredse
Dominique Reynié, professor på eliteskolen Sciences Po i Paris, har optalt, at 55,6 pct. af vaelgerne ved første runde stemte på protestpartier.
Tallet stiger til 68 pct., hvis det måles på det samlede antal vaelgere. Igennem de sidste 30 år udtrykker en stadig større del af Frankrig i stigende grad givet udtryk for vrede og utilfredshed, fastslår han i et interview i Le Monde.
En af hans kolleger, professor Frédéric Gonthier i Grenoble, minder om, at Frankrig er et af de lande i Vesteuropa, hvor flest er utilfredse med deres demokrati: 35 pct. mod 27 pct. i Tyskland, 12 pct. i Sverige og kun 6 pct. i Danmark.
Men, understreger han i avisen, årsagen er ikke, at folk har vendt ryggen til politik. Hvis franskmaendene er utilfredse, skyldes det, at de har høje forventninger til politikerne og er skuffede. I mange departementer i Frankrig overstiger antallet af vaelgere, der ikke laengere har tillid til hverken politikerne eller det politiske system, således nu over 75 pct.
I første runde stemte de på Marine Le Pen eller Eric Zemmour på højrefløjen eller JeanLuc Mélenchon på venstrefløjen.
Et af problemerne er, at det i de sidste fem år aldrig lykkedes for praesident Macron at skabe en forbindelse til det franske folk, mener Lucile Schmid, politisk aktiv i Frankrigs