Myanmar får våben fra Rusland, men er hjaelpen ved at tørre ud?
Ifølge junta-leder Min Aung Hlaing, er hans haer »en af de staerkeste i regionen« takket vaere Ruslands leverancer af militaert udstyr, der bruges i borgerkrigen.
Få nationer i verden har resolut støttet Ruslands invasion af Ukraine, men ét af de lande er det borgerkrigsramte Myanmar. Det findes der en helt saerlig forklaring på. Som det er tilfaeldet med mange afrikanske lande, der har forsøgt at smyge sig uden om at vaelge side i konflikten, er Kreml en ekstrem vigtig leverandør af militaert udstyr til den sydøstasiatiske nation.
Men nu er spørgsmålet, om Rusland med sit store fokus på krigen i Ukraine kan blive nødt til at slaekke på sine militaere leverancer til juntaen?
Ifølge eksperter er den udvikling allerede i gang, hvilket angiveligt skulle vaere en af årsagerne til, at Kina forleden valgte at skifte kurs og helt åbenlyst erkende sin fulde støtte til de burmesiske magthavere.
Tatmadaw, som militaeret officielt benaevnes, sidder i dag tungt på magten efter dets militaerkup for 15 måneder siden. Dets behov for militaert isenkram er lige nu stort, da det ligger i åben krig med intet mindre end titusindvis af frihedskaempere fra sin egen befolkning.
Kupleder Min Aung Hlaing var sidste år på besøg hos Ruslands statslige våbeneksportør, Rosoboronexport, i
Moskva for at udbygge og cementere det taette samarbejde, mens den russiske viceforsvarsminister, Alexander Fomin, sidste år deltog i den årlige fejring af landets vaebnede styrker, blot en måned efter at kuppet havde fundet sted. Dertil kommer også, at tusinder af burmesiske militaerfolk har vaeret i Rusland på traeningsophold i de seneste år.
»En af de staerkeste«
General Min Aung Hlaing har ligefrem udtalt, at Myanmars haer er blevet »en af de staerkeste i regionen« takket vaere den russiske hjaelp. Det skriver AFP.
I år var der dog ingen højtstående russiske repraesentanter at finde blandt tilskuerne ved den nationale fejringsdag i marts, hvilket også øger snakken i krogene om et mindre russisk engagement i juntaens krigsførelse.
Ifølge det uafhaengige svenske fredsforskningsinstitut Sipri er Rusland den førende våbeneksportør til Sydøstasien med et salg af militaert udstyr i regionen, der mellem 2000 og 2019 løb op i ca. 10,7 mia. dollars (ca. 75 mia. kr.).
Vietnam er den største aftager. Siden 2000 skønnes landet at have modtaget 80 pct. af sit militaere udstyr fra Rusland, skriver Deutsche Welle. Myanmar har mellem 2015 og 2021 indkøbt for ca. 1.732 mio. kr. (247 mio. dollars) russisk militaert isenkram.
Thomas Andrews, FN’s saerlige ekspert i menneskeretssituation i Myanmar, har tidligere i år udtalt, at Rusland blandt andet har bidraget med kampfly til juntaen, vel vidende at de bliver brugt af militaeret til at føre krig mod landets egen befolkning.
Hans undersøgelser viser, at der er tale om to slags kampfly, mens også veludrustede kampvogne, radarudstyr, droner og jord til luftmissiler menes at vaere en del af det russiske bidrag.
Både Kina og Serbien naevnes ligeledes af FN som lande, der sørger for våben til juntaen med »fuld bevidsthed om, at de kan blive brugt til at angribe civile«.
Begge lande naevnes ofte som Kremls allierede. Ifølge Sipri leverer Rusland og Kina samlet set 85 pct. af Myanmars militaere udstyr.
Kina udfylder tomrummet
Midt i april udtalte Kinas udenrigsminister, Wang Yi, at hans land vil støtte Myanmars junta »lige meget hvordan situationen aendrer sig« i de kommende måneder og år. Eksperter ser det som en håndsraekning til Myanmar, nu da den russiske hjaelp er blevet mere skrøbelig.
Samtidig er der en fornyet tro fra kinesiske side på, at militaeret er i den bedste position til at få has med de frihedskaempere, som fortsaetter med at bide fra sig.
»Kina holder som altid flere døre åbne og samarbejder med forskellige aktører i konflikten i Myanmar. Lige nu vurderer Kina imidlertid, at militaerstyret er kommet for at blive,« skriver senioranalytiker John Nielsen fra Dansk Institut for Internationale Studier i en analyse.
Kendt filminstruktør er draget til junglen for at kaempe i en glemt krig