Ministerium laver fejl i loven, der skal afskaffe forsvarsforbeholdet
Regeringen ville sikre, at nej betyder nej ved folkeafstemningen den 1. juni. Men i lovforslaget står der det stik modsatte.
Udenrigsministeriet er kommet til at skrive i det lovforslag om forsvarsforbeholdet, som skal til folkeafstemning den 1. juni, at nej betyder ja.
Det står klart, efter Jyllands-Posten har naerlaest lovforslaget og opdaget det, som ministeriet nu erkender er en fejl, der skal rettes.
Som Jyllands-Posten forleden beskrev, har regeringen, V, SF, R og K aftalt, at de vil »respektere« et eventuelt nej fra vaelgerne den 1. juni, uanset at Grundloven giver mulighed for at se bort fra et nej, hvis valgdeltagelsen bliver meget lav.
Ifølge Grundloven skal 30 pct. af de stemmeberettigede vaelgere nemlig stemme nej, for at Folketinget rent juridisk er forpligtiget til at følge det. Men den regel har partierne altså aftalt at se bort fra.
»Et nej er et nej, og et ja er et ja,« som udenrigsminister Jeppe Kofod sagde.
Løftet til vaelgerne står direkte i det lovforslag, der er grundlaget for selve folkeafstemningen.
Og det er også skrevet ind i den lov om dansk deltagelse i EU’s forsvarssamarbejde, som vaelgerne formelt skal stemme om den 1. juni. Men her er det gået galt for Udenrigsministeriet.
Fejlen bliver rettet
I lovens bemaerkninger står, at »forsvarsforbeholdet alene afskaffes«, hvis et flertal af vaelgerne »stemmer mod lovforslaget«.
Den ordlyd indebaerer, at et nej ved folkeafstemningen er lig med en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Altså at ”nej” betyder ”ja”. Stik i mod det, der er meningen.
Jyllands-Posten har kontaktet Udenrigsministeriet for at få en forklaring. Ministeriet erkender, at lovforslaget »beklageligvis indeholder en korrekturfejl«.
»Der skulle selvsagt have stået, at forsvarsforbeholdet alene bør afskaffes, hvis et flertal af vaelgerne ikke stemmer imod lovforslaget,« skriver ministeriet og tilføjer, at det er er tydeligt, at der er tale om en korrekturfejl, da formuleringen i det andet lovforslag – om selve afstemningen – er retvisende.
Ministeriet oplyser, at fejlen vil blive rettet i forbindelse med, at lovforslaget fremsaettes for Folketinget den 3. maj.
Forhastet afstemning
Ifølge Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er fejlen endnu et eksempel på, at folkeafstemningen er forhastet.
»Det bestyrker igen indtrykket af, at regeringen ikke har gjort sit hjemmearbejde ordentligt. At det er et forhastet og ugennemtaenkt lovforslag, som man fremlaegger, fordi man er beruset af et øjebliks stemning i forbindelse med den ulykkelige krig i Ukraine, som man tror, man kan bruge til at få danskerne til at stemme det her igennem,« siger han og opfordrer vaelgerne til at have »is i maven« og stemme nej.
Det bestyrker igen indtrykket af, at regeringen ikke har gjort sit hjemmearbejde ordentligt.
HER ER FEJLEN
Er det ikke at tillaegge en korrekturfejl en vaegt, som den ikke kan baere?
»Jo, hvis det alene handlede om den ene fejl. Men det er det jo netop ikke,« siger Messerschmidt og naevner aendringen af stemmesedlen og regeringens nylige melding om, at den nu vil tilføje en garanti til lovens bemaerkninger om, at danskerne bliver spurgt igen, hvis EU-samarbejdet udvikler sig i overstatslig retning efter et ”ja”.
»Det er fejl på fejl på fejl, hvor man helt klart får et indtryk af, at regeringen simpelthen ikke har haft den fornødne tid eller vilje til at behandle sagen ordentligt,« siger han.
Den kritik afviser Udenrigsministeriet i et svar til Jyllands-Posten:
»De to lovforslag er sendt i høring netop for, at de kan diskuteres og kvalitetssikres. Det er hele formålet med høringsprocessen. Vi saetter pris på, at korrekturfejlen blev opdaget, så den kan indgå i den endelige version.«
Fejlen i lovforslaget om EU’s forsvarsforbehold findes på side 23 i lovens bemaerkninger.
Afsnittet handler om, hvornår lovforslaget – altså afskaffelsen af forsvarsforbeholdet – traeder i kraft.
Her står:
»Som det fremgår af pkt. 2.3.1 i det samtidig fremsatte lovforslag om afholdelse af folkeafstemning om forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europaeiske samarbejde om sikkerhed og forsvar, bør forsvarsforbeholdet alene afskaffes, hvis et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvaelgere stemmer mod lovforslaget«
Ifølge saetningens ordlyd vil forsvarsforbeholdet alene bliver afskaffet, hvis et flertal af de vaelgere, som møder op på valgdagen, stemmer mod lovforslaget.
Ifølge Udenrigsministeriet skulle der have stået ”ikke stemmer imod lovforslaget”.