Tidligere kunstprofessor om Jorn-haervaerk: Ubegavet idioti

Et Asger Jorn-vaerk har taget permanent skade, vurderes det. »Limen duede ikke,« lyder det fra kvinden bag haervaerket.

Kan man redde et kostbart maleri, der har vaeret udsat for kraftig lim og tuschstreger? Det er det store spørgsmål efter det spektakulaere haervaerk, som Asger Jorn-museet fredag blev udsat for. Her opsøgte en ”gaest” målbevidst et af Jorns mest kendte vaerker ”Den foruroligede AElling”, limede et billede af sig selv på maleriet og tilføjede sit navn med tusch på det berømte kunstvaerk.

Den foreløbige melding lyder, at Jorn-maleriet har taget permanent skade. Men omfanget er ifølge direktør Jacob Thage fra Museum Jorn i Silkeborg for tidligt at vurdere. Han var lørdag stadig »rystet« over haervaerket.

»Heldigvis kunne konservatorerne komme med kort varsel. De gik straks i gang med at fjerne limen, billedet var smurt over med, mens den stadig var fugtig. Når først limen begynder at størkne, bliver det farligt, for så binder limen til hele farvelaget,« siger Jacob Thage.

»Ingen tvivl om, at der bliver en permanent skade, men om man kommer til at kunne se det, ved vi ikke endnu. Det var en meget kraftig tokomponentlim, der blev brugt, og som har opløst det yderste lag,« siger han.

Jorn skabte vaerket i 1959. På et gammelt maleri købt på et loppemarked i Frankrig malede han sin gule aelling og betegnede vaerket som en modifikation. En »dobbelt modifikation« forklarer kvinden Ibi-Pippi Orup Hedegaard fra Kjellerup ved Silkeborg sin aktion fredag. Hun er erkendte handlingen og blev straks sigtet for haervaerk.

Idioti og haervaerk

Aktionen får imidlertid en både hård og hurtig dom fra den internationalt anerkendte og prisbelønnede kunstner Bjørn Nørgaard.

»Det er idioti. Det har intet med aktionskunst at gøre. Haervaerk,« konkluderer den tidligere professor ved Kunstakademiet i København.

»Fordi man gør noget offentligt, er det en misforståelse at tro, at det automatisk bliver kunst. Desvaerre giver den misforståelse anledning til alt for mange og alt for ubegavede aktioner. Når en aktion ikke tilfører et kunstvaerk noget, hvis det ikke aendrer den kunstneriske opfattelse af Jorn – ikke gør nogen klogere – eller dummere – bliver den bare ubegavet,« siger Bjørn Nørgaard, der selv i sine tidlige kunstnerår arbejdede med aktionskunst.

Mest kendt og omdiskuteret er hans ”Hesteofring” i 1970 i Hornsherred, som dengang blev tolket som en protest mod Vietnamkrigen.

»Jeg kender kun til det, der er sket på Jorn-museet, fra hvad jeg har set på nettet. Alligevel vil jeg kalde det en usaedvanlig dårlig og ubegavet handling. Hvis man bare automatisk gentager det, en anden kunstner har gjort, er det altså ikke en kunsthappening. Hver gang man foretager en kunstnerisk handling eller aktion, skal man rykke på begreber for kunstopfattelse. Hvis man blot gør det for aktionens skyld, flytter man ikke noget,« mener Bjørn Nørgaard.

Limen duede ikke

I Kjellerup fortryder IbiPippi Orup Hedegaard ikke den kunstneriske del af sin handling:

»Men jeg fik desvaerre problemer med limen. Den fungerede ikke, så jeg skulle bruge alt for meget lim til at få min modifikation til at sidde fast. Det har påført det oprindelige vaerk skader. Det er en fejl, jeg er ked af, og som jeg må stå til ansvar for.«

Heller ikke undskyldningen giver Bjørn Nørgaard meget for:

»Hvor amatøragtig har man lov at vaere? Hvis man destruerer et andet vaerk, giver det jo ingen ny opfattelse af noget som helst. Hvis man tror så lidt på kunst og på kunstnerens måde at udtrykke sig på, tror jeg, man skal finde sig et andet erhverv.«