Bødskov kobler forbehold til Nato: »Folkeafstemning afgør Danmarks fremtid som allieret«

Det kan få konsekvenser for Danmarks status som allieret »i mange, mange år frem«, hvis danskerne om en måned stemmer nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Sådan lyder advarslen fra en af ja-sidens frontfigurer, forsvarsminister Morten Bødskov. For fø

Morten Bødskov kigger på landkortet, da JyllandsPosten laegger den medbragte oversigt over EU’s igangvaerende militaere missioner foran forsvarsministeren. Kort efter skubber han kortet tilbage.

»Det bliver ikke en quiz af Morten Bødskov i, om vi skal vaere med i ditten eller datten,« siger han afvisende i sit første store interview om, hvorfor han mener, at det naesten 30 år gamle forsvarsforbehold skal vaek.

Han har et helt andet tydeligt og håndfast budskab på hjerte. Som en af ja-kampagnens frontfigurer sender han nu en ny og markant advarsel om, hvad der står på spil for Danmark, når danskerne den 1. juni skal til folkeafstemning om forsvarsforbeholdet.

Han kalder det for et »afgørende moment i Danmarks og Europas historie«, og tilføjer, at Ruslands praesident, Vladimir Putins, overgreb i Ukraine har forandret alt i Europa.

»Folkeafstemningen afgør Danmarks fremtid som allieret. Det, som vi står over for nu, er grundlaeggende et spørgsmål om, hvad det er for et land, vi skal vaere, når det handler om at tage ansvar for at sikre fred og stabilitet i Europa.«

Et nej kan påvirke forhold til Nato og USA

Og det er ikke kun Danmarks status som allieret i EU og Europa, der står på spil. For første gang laver Morten Bødskov en direkte kobling mellem folkeafstemningens udfald og Danmarks forpligtigelser i Nato-samarbejdet og det fremtidige forhold til USA.

»Vi kan stadigvaek varetage vores interesser i Nato, men det er klart, at der som konsekvens vil vaere store opgaver – og større i fremtiden – som vi siger nej til. Så må vi se, hvad konsekvensen bliver,« siger Morten Bødskov.

Han påpeger, at Ruslands krig mod Ukraine har forandret hele den måde, som sikkerhed og tryghed skal håndteres i Europa, og at Nato og USA fremover i stigende grad vil bede EU om at tage vare på egen sikkerhed på en lang raekke områder, hvor Danmark i tilfaelde af et nej ved folkeafstemningen kommer til at stå udenfor.

»Det handler grundlaeggende om, at amerikanerne kan se, at vi tager et større ansvar, og hvis Danmark som det eneste land på forhånd – i en struktur med et taettere samarbejde mellem EU og Nato – siger, at der er dele af det, som man ikke vil tage ansvar for, så kan det have konsekvenser,« advarer Bødskov.

Putins overgreb på Ukraine har ifølge Bødskov medført, at Nato er i fuld gang med at rykke mod øst for at beskytte flanken mod Rusland. Samtidig har amerikanerne andre sikkerhedspolitiske interesser i Asien og er gradvist på vej ud af Europa.

»Det efterlader stadig større områder, hvor Nato vil bede EU om at tage vare på egen sikkerhed. Det ser vi på Balkan, og jeg tror, at vi kommer til se det meget kraftigt i Middelhavsområdet og andre steder. Her er den direkte sammenhaeng til konsekvenserne af vores forsvarsforbehold,« siger han.

Hele sikkerhedsarkitekturen i Europa aendrer karakter, og her bør Danmark »kende sin besøgelsestid«, mener Bødskov.

»Forandringerne vil betyde, at der kommer flere opgaver og flere aftaler om løsninger af sikkerhedspolitiske opgaver mellem Nato og EU. Og det betyder, når vi kigger på Europakortet, at hvis Danmark siger nej til at vaere med i det europaeiske forsvarssamarbejde, vil der vaere store dele og områder af Europa, hvor EU kommer til at varetage egen sikkerhed, som Danmark på forhånd – på forhånd – har sagt, at vi ikke vil tage et ansvar for,« siger Morten Bødskov.

Han forklarer, at det netop er den udvikling, som får ham til at advare om, at det er Danmarks status som allieret, der står på spil ved afstemningen, og at et nej kan få konsekvenser.

»Det er ikke bare i EU, at man vil taenke, at det var så det. Det er også i det bredere sikkerhedspolitiske billede i Europa, at man vil sige og se på et land, som tidligere har vaeret kerneland – og som er et kerneland i Nato, men som nu på forhånd har valgt at sige, at der er dele af det ansvar, som skal varetages i Europa, som vi ikke vil vaere med til,« siger Bødskov, som dog ikke naermere konkretiserer, hvad konsekvenserne for Danmark kan blive.

Hvis du siger, at afstemningen vil afgøre vores status som allieret i forhold til USA og Nato, må det vel også – hvis det bliver et nej – betyde, at vi er en svaekket allieret?

»Vi kommer i hvert fald til at bringe os selv i en situation, hvor der er områder – og større områder i fremtiden – hvor vi på forhånd siger, at det vil vi ikke tage et ansvar for, og det er set med mine briller et dårligt sted for Danmark at stå.«

Vil det også set med amerikanske briller vaere et dårligt sted for Danmark at stå?

»Jeg tror, at amerikanerne gerne vil have, at alle de allierede tager ansvar, hvor de har mulighed for det. Det Europa, som vi ser ind i nu, er et Europa, hvor der er behov for, at alle – alle – tager et ansvar, hvor de har mulighed for det. Hvis det bliver et nej, vil Danmark vaere det eneste land, der står uden for det her samarbejde,« siger Bødskov.

Hvad kan man sammenligne dette med? Er det en ny slags fodnotepolitik, eller er det Danmark med et forbehold i Nato, hvis ikke vi afskaffer forbeholdet i EU?

»Det vil jeg slet ikke gå ind i nu. Nu kaemper jeg for, at det skal blive et ja. Men der er ingen tvivl om, at her er et afgørende moment i Europas og Danmarks historie. Den folkeafstemning, som vi skal til nu, bliver dikterende for Danmarks muligheder for at gøre en forskel i sikkerheds- og forsvarspolitikken i mange, mange år frem.«

Når du siger det styrkede samarbejde mellem EU og Nato, hvad henviser du så til? Er det noget konkret, eller er det en idé?

»Det er meget konkret. Du kan se Balkan som udtryk for det, at EU tager over, og her måtte Danmark tage hjem, da EU overtog. Du kan se piratindsatsen ud for Somalia.«

Men der er ikke lavet en aftale mellem EU og Nato, som du henviser til?

»Ikke for naervaerende. Men det er jo helt åbenlyst, at der bliver en opgavedeling. Der er et samarbejde i dag, og der bliver også en ansvarsdeling i fremtiden. Derfor er det helt centrale og grundlaeggende spørgsmål: Hvad er det for et land, som Danmark vil vaere?«

Den folkeafstemning, som vi skal til nu, bliver dikterende for Danmarks muligheder for at gøre en forskel i sikkerheds- og forsvarspolitikken i mange, mange år frem.

Hvilket land er Danmark, hvis danskerne stemmer nej?

»Så er vi jo et land, som stadigvaek godt kan tage ansvar, men som på forhånd har valgt at sige, at der er dele, som vi ikke vil tage ansvar for. Og Danmark har traditionelt altid vaeret et land, som har benyttet de internationale organisationer til at få indflydelse, skabe alliancer og sikre status for Danmark, som jo raekker langt ud over vores størrelse på 5,6 mio. mennesker.«

Skal dansk forsvar til Mozambique eller ej?

Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i EU’s forsvarssamarbejde og militaere operationer, og ifølge Bødskov har det bl.a. afskåret Danmark fra at bidrage til

EU’s fredsbevarende mission på Balkan og i piratjagten ved Afrikas kyster.

Under interviewet laegger Jyllands-Posten et landkort på bordet. Det viser EU’s syv aktive militaere operationer i Den Centralafrikanske Republik, Mozambique, Mali, Somalia og Bosnien-Hercegovina.

»Ja, jeg kender dem jo godt,« siger Bødskov og studerer kortet.

FORSVARSFORBEHOLD

Er der nogle af missionerne, som du gerne ville have vaeret med i?

»Ja. Det ville vel vaere naturligt, at Danmark tager ansvar for f.eks. fred og stabilitet på Balkan, at beskytte den danske handelsflåde mod pirater, at skabe stabilitet i middelhavsområdet og at bidrage til bekaempelsen af terrorbevaegelser i Nordafrika.«

Er der nogle af missionerne, som du ikke vil vaere med i? Nej-siden taler om, at det hele er missioner i Afrika. Der er f.eks. en mission i Mozambique – er det noget?

»Danmark har ikke taget stilling til det endnu. Pointen er, at vi fra gang til gang kommer til at bestemme, hvad vi vil deltage i, og hvor meget vi vil deltage, og det bestemmer vi selv. Derfor er det selvfølgelig et relevant spørgsmål, men jeg kommer ikke til at sidde her og tage stilling. Det bliver ikke en quiz af Morten Bødskov i, om vi skal

Forsvarsforbeholdet, som danskerne skal stemme om den 1. juni, har vaeret gaeldende siden 1993.

Forbeholdet betyder, at Danmark ikke deltager i EU’s forsvarssamarbejde og militaere operationer.

Lige nu har EU syv aktive militaere operationer i Den Centralafrikanske Republik, Mozambique, Mali, Somalia og BosnienHercegovina, hvor EU typisk hjaelper med at uddanne og traene nationalt militaer.

Danmark kan heller ikke deltage, når EU f.eks. sender krigsskibe afsted til Somalias kyster på piratjagt.

Danmark har ikke stemmeret eller indflydelse i EU, når forsvarspolitikken behandles.

Danmark kan til gengaeld godt deltage i civile missioner under EU-flag, f.eks. politimissioner. vaere med i ditten eller datten,« siger han og skubber kortet lidt vaek.

»Danmark kan jo sagtens vaere med i dette samarbejde uden at deltage i en operation i Mozambique. Derfor behøver jeg ikke at sidde og tage stilling til det nu. Ingen kan pådutte os noget. Vi vil faktisk også få mulighed for at nedlaegge veto mod operationer, som Danmark ikke synes vi vil vaere med til, hvis vi går med i samarbejdet. Det kan vi ikke nu, når vi står uden for.«

At Danmark hverken kan deltage på Balkan eller i EU’s piratjagt er ikke nyt, og indtil for ganske nylig mente regeringen, at forsvarsforbeholdet ikke havde nogen betydning for Danmark. Statsminister Mette Frederiksen sagde bl.a. i oktober 2021:

»Jeg har ikke en eneste gang i min tid som statsminister oplevet forbeholdene som en begraensning. Hvis man gør Danmarks placering i Europa til et spørgsmål om forbeholdene, tager man simpelthen fejl.«

Hvad har aendret sig på Balkan og i Nordafrika siden budskabet fra Mette Frederiksen sidste år?

»Putin har forandret det hele, og så åbner det selvfølgelig for et samarbejde, hvor man i bredere form også kan tage ansvar, hvis man vil.«

Under interviewet erklaerer Morten Bødskov

sig uenig i en stribe tidligere citater fra Trine Bramsen, der som forsvarsminister gang på gang fastslog, at forbeholdet skulle bevares, ligesom hun advarede om, at en afskaffelse kunne medføre en glidebane, hvor EU kunne udvikle sig, så Danmark ikke selv »er herre over de beslutninger, der traeffes i Danmark«.

Han afviser også et citat fra Trine Bramsen om, at »pludselig er det ikke os selv, der beslutter, hvor vores soldater skal saettes hen«. Og han er uenig i, at »der vil vaere et krav om, at Danmark skal deltage i operationer, såfremt vi bliver en del af inderkredsen i EU’s forsvarspolitik,« som Bramsen sagde på et samråd i Folketinget.

»Jeg er ikke enig i, at det her er en glidebane. Og det er jeg ikke, fordi det er et mellemstatsligt samarbejde. Vi bestemmer selv fra gang til gang. Der er ikke nogen, der kan påtvinge os noget som helst.«

Jyllands-Posten har spurgt transportminister Trine Bramsen, om hun fortsat står fast på sine tidligere udtalelser, og hvordan hun forholder sig til Morten Bødskovs afvisning af dem. Hun siger i et skriftligt svar:

»Jeg er helt enig med min kollega i, at Danmark selv bestemmer, hvor vi sender soldater til. Det er desuden meldt klart ud, at der kommer en ny folkeafstemning, hvis samarbejdet skulle blive overstatsligt.«