Kinas ekspansion i Det Sydlige Stillehav skaber bekymring i USA

En sikkerhedsaftale mellem Kina og Salomonøerne har udløst heftig diplomatisk og politisk aktivitet i USA og Australien.

Guadalcanal er navnet på den største af øerne i Salomonøerne med en helt special plads i den amerikanske historie om Anden Verdenskrig. Slaget om Guadalcanal og den efterfølgende kampagne på Salomonøerne blev vendepunktet i Stillehavskrigen. Fra en desperat forsvarskrig til en amerikansk offensiv, der endte med Japans overgivelse tre år senere.

Nu kaempes der igen om Salomonøerne. Uden krudt og kugler, men i en geopolitisk stormagtskonfrontation mellem USA og Australien på den ene side og Kina på den anden. Konflikten har ulmet laenge, men blev konkret, da Kina og Salomonøerne midt i april indgik en sikkerhedsaftale. Den giver blandt andet Kina mulighed for at bruge øerne som mellemstation for flåden og for udstationering af kinesisk militaer og politi.

Aftalen har fået alarmklokkerne til at ringe i Washington og Canberra. Kina har systematisk etableret taettere og taettere diplomatiske og økonomiske forbindelser med smånationerne i en region, som USA og Australien siden Anden Verdenskrig har betragtet som deres naturlige interessesfaere. En sikkerhedsaftale, der måske kan udbygges til en mere permanent kinesisk militaer tilstedevaerelse, betragtes som en seriøs udfordring af den bestående magtbalance.

SALOMONØERNE

En tung delegation fra USA

USA reagerede omgående. En tung delegation blev sendt af sted under ledelse af Det Hvide Hus koordinator for sikkerhedspolitikken i Asien, Kurt Campbell, og Daniel Kritenbrink, udenrigsministeriets topembedsmand for den del af Asien – suppleret af repraesentanter fra Pentagon. De rundede Fiji og Papua New Guinea undervejs som en understregning af, at USA ser udviklingen i et større regionalt perspektiv: Kina bevaeger sig ind på USA’s hjemmebane.

»Destabiliserende«, lød karakteristikken fra udenrigsministeriets talsmand, Ned Price, med tilføjelsen:

Salomonøerne i Det Sydlige Stillehav (Oceanien) blev navngivet af den første europaeiske ekspedition, en spansk, der nåede øerne i 1568.

Landet består af seks større og cirka 900 mindre øer med 690.000 indbyggere.

Landarealet er 28.400 kvadratkilometer, men inklusive havarealet daekker territoriet 800.000 kvadratkilometer.

Guadalcanal med hovedstaden Honiara er hovedøen, opkaldt efter en by i Andalusien, hvor en af de oprindelige ekspeditionsdeltagere var født.

USA’s sejr i Slaget om Guadalcanal i 1942-1943 blev et vendepunkt i Stillehavskrigen efter Japans tidlige erobringer i Det Sydlige Stillehav.

»Det vil skabe en bekymrende praecedens for den bredere Stillehavs region«.

Emne i valgkampen

I Australien er aftalen blevet et varmt emne i valgkampen forud for parlamentsvalget den 21. maj, efter at premierminister Scott Morrison introducerede begrebet »en rød linje«.

Morrison erklaerede på et af valgkampens daglige pressemøder, at Australien og USA har en faelles »rød linje« i forhold til kinesiske baser på Salomonøerne. Han afviste at gå i detaljer med, hvad det betyder i praksis, og hvad der kan ske, hvis den linje overskrides.

»Det ville vaere uansvarligt af mig offentligt at spekulere i, hvad Australien, USA og andre ville gøre under sådanne omstaendigheder,« som han sagde. Siden har debatten rullet og oppositionen i Labour har angrebet Morrison for at have negligeret den national sikkerhed ved at lade Kina få fodfaeste i baghaven.

I USA blev emnet taget op i en høring i Senatets udenrigskomité, hvor den republikanske senatsleder, Mitt Romney, grillede udenrigsminister Antony Blinken og kaldte aftalen »alarmerende«.

Blinken sagde som svar, at USA straks sendte en delegation »på højt niveau« af sted og nu planlaegger at genåbne ambassaden, der blev lukket i 1993. Han tilføjede, at delegationen mødte Salomonøernes premierminister, Manasseh Sogavare, som forsikrede medlemmerne, at Kina ikke får tilladelse til at åbne en base på øerne.

Til radiostationen Voice of America siger Kritenbrink lige ud, at formålet med turen var at »kommunikere i en meget åben tone bekymring over sikkerhedsaftalen mellem Salomonøerne og Kina«.

Kamp om Stillehavets sjael

I Kina er reaktionerne blevet fremhaevet som en lakmustest på USA’s Ukraine-doktrin om, at enhver suveraen nation frit kan vaelge partnere og militaere alliancer. I Asien fylder den dagsorden en del, for eksempel i forhold til Det Sydkinesiske Hav. Der skal generelt ikke krattes meget i overfladen, før ordene hykleri og dobbeltmoral haegtes på forholdet mellem USA’s handlinger og teoretiske positioner.

»Salomonøerne og Kina er to suveraene nationer. De kan forhandle om og aftale, hvad de vil. Det skal ingen andre lande blande sig i. Det er ikke op til USA eller Australien at forholde sig til en sikkerhedsaftale mellem Kina og Salomonøerne. Der eksisterer ikke et begreb som overherre over Salomonøerne«, som Victor Gao, talsmand for Kinas kommunistiske parti, formulerede det på den internationale kinesiske tv-kanal CGTN fulgt op af det retoriske spørgsmål:

»Hvordan kan USA tale om en rød linje for Salomonøerne 6.000 km fra USA, samtidig med at man ikke accepterer, at Rusland har en rød linje i forhold til et Ukraine, der ligger to centimeter fra Rusland«?

Kinas ambassadør i Salomonøerne, Li Ming (t.h.), og Salomonøernes premierminister, Manasseh Sogavare, klipper snoren ved åbningen af et nyt kinesisk finansieret stadionkompleks til 300 mio. kr. Det skal anvendes ved Stillehavsmesterskaberne i 2023. Snoreklipningen fandt sted kort efter indgåelsen af en sikkerhedsaftale mellem Salomonøerne og Kina.

Foto: Mavis Podokolo/AFP

Det er ikke laengere siden end i 2019, at Salomonøerne sammen med Kiribati skrottede Taiwan og oprettede diplomatiske forbindelser med Beijing. For få måneder siden var Kina blandt de første til at yde katastrofehjaelp til Tonga efter et voldsomt vulkanudbrud, og Kina står bag betydelige investeringer i ny infrastruktur over hele regionen.

I USA er der en gryende forståelse for, at regionen er blevet forsømt i de senere år, og at noget må gøres. Der er allerede aftalt et møde med Salomonøerne i september. Blinken har meddelt, at USA inden for de kommende uger vil praesentere Biden-administrationens laenge ventede Asien-strategi. Den vil også rumme perspektiverne i, at Kina er begyndt at referere til de amerikanske principper for selvstaendige nationers frie valg af alliancepartnere i områder, som USA anser for amerikansk interessesfaere.

Kampen om Det Sydlige Stillehavs sjael er kun lige begyndt.