Den tragikomiske altkanzler
Det tyske socialdemokrati forsøger nu krampagtigt at slippe af med Gerhard Schröder, tidligere forbundskansler og nu en pinagtig personage i kraft af sit mangeårige taette forhold til Rusland og Putin – og endnu mere pinagtigt er den aldrende socialdemokr
Gerhard Schröder er 78 år og holdt op som kansler i 2005. Kort efter blev han mangemillionaer ved at filtre sig yderligere sammen med vennen Vladimir Putin, der udstyrede ham med lukrative poster i den russiske gaseksport.
I den britiske teaterkvinde Joan Littlewoods klassiske anti-krigsmusical fra 1963 synger soldaterne i kor:
“When this lousy war is over, no more soldiering for me” om deres lurvede liv i skyttegravene fra 1914-18. Ikke mere soldaterliv, tak, når denne lurvede krig var overstået. Soldaterne tog fejl. Der kom flere krige. Krigen 1914-18 blev kaldt Den Store Krig. Men i 1939 kom der en endnu større krig. Så Den Store Krig blev derefter kaldt Første Verdenskrig og den fra 193945 for Anden Verdenskrig. Krigen imellem Ukraine og Rusland kan nemt gå hen at blive tredje verdenskrig. Jeg ved ikke, om der allerede er sange fra den. Der er store sangskatte fra både Første og Anden Verdenskrig. Krige bliver hurtigt sat til musik og bliver tragisk showbusiness. For krig er drama og følelser på det allerhøjeste plan. Der digtes videre om krige laenge efter deres afslutning.
Når der en dag
skal skrives tragiklubbens komiske tv-serier om centrale personer i den nuvaerende krig, så foreslår jeg en om altkanzler Schröder. Tyskere kalder en forhenvaerende, endnu levende kansler for en altkanzler. Gerhard Schröder er 78 år og holdt op som kansler i 2005. Kort efter blev han mangemillionaer ved at filtre sig yderligere sammen med vennen Vladimir Putin, der udstyrede ham med lukrative poster i den russiske gaseksport. Det er tyskeren i årevis blevet kritiseret for hjemme i Tyskland.
Hvor tidligt efter et topjob i politik bør grotesk grådighed tage over, bør der ikke vaere en sømmelig karensperiode? Bør en statsmand overhovedet blive forretningsmand?
Efter krigsudbruddet i februar blev venskabet med Putin, et männerfreundschaft med larmende tandgrin, omfavnelser og demonstrative rygklap, så for alvor en belastning. For Tyskland, men isaer for Socialdemokratiet, Schröders noble gamle parti. SPD prøver for tiden krampagtigt at få ham til at melde sig ud.
Diverse kors og bånd og stjerner fra regeringsperioden dingler i en tynd tråd sammen med aeresmedlemskaber og titler. En konsekvent handling er dog allerede gennemført.
Gerhard Schröders foretrukne fodboldklub er Hannover 96. Klubben indledte en procedure med henblik på at smide ham ud på grund af venskabet med Putin og krigen. Så altkanzleren droppede selv sit medlemskab. Sikkert et hjerteskaerende skridt for ham. For indtil 2019 var han formand for bestyrelse.
Han elsker fodbold. Han fik som fattig dreng fra en husvildebarak sit moralske kompas som strassenfussballer, fra fodbold på gaden, og blev siden en haederlig stürmer, angriber.
”Ringenes Herre” kaldes Schröder, fordi han har vaeret gift med vielsesring fem gange. Hans farverige privatliv og begejstrede forhold til kvinder har i årevis gjort ham til konstant installation i den kulørte presse og på Instagram, en form for showbizz-status, han tydeligt nyder.
Hans barndom i husvildebarakken med krigsenken, moderen, der blev kaldt ”løve”, fordi hun som en løvinde passede på sin store børneflok og døde som 99-årig, er legendarisk. Den faderløse proletars sociale opstigning afspejler efterkrigstiden i Vesttyskland.
Men så en vinterdag i februar i år brød krigen ud. Gerhard blev fanget i et stort moralsk dilemma.
Så stort, at det slet ikke står mål med alle de andre, han har vaeret ude i som toppolitiker, som serieforfører og på fodboldbanen.
Hans hjerteven i Moskva, som han deler fodboldbegejstring og fattig, rå barndomsminder med, blev til en frygtet, universelt foragtet krigsherre. Gassen, som Schröder har tjent fedt på, blev et af krigens omdrejningspunkter.
Var han på det rigtige hold, for at blive i fodboldsproget, eller på fjendens?
Et brydsomt opbygget tysk efterkrigstidsliv, der førte ham helt op på magtens tinder, er nu dybt kontroversielt. Holder han med fjenden? Hannover 96 ville i hvert fald ikke have ham mere. Den stab, han som forhenvaerende kansler har til rådighed i et kontor i Berlin for statens penge, har forladt ham.
Den faderløse proletars sociale opstigning afspejler efterkrigstiden i Vesttyskland.
”Ringenes Herre” må spørge sig selv i dag, hvordan regnskabet ser ud, når ”the lousy war” en dag er forbi.
Om han kommer til at fremstå i kommende tv-serier som en lurvet mand, der solgte sit gode gangsyn for gas og derved ikke var med til at forhindre den tredje verdenskrig. Men tvaertimod måske var med til at gøre krigen mulig? Fordi hans ven Putins hånd på gashanen gjorde russeren så arrogante, at han og Rusland turde krigen. Mens Schröder kun kunne se til fra laegterne og taelle sine penge.