Bliver Nato den sten, som får Enhedslisten til at snuble?

Mens den grønne dagsorden og velfaerd ligger godt til Enhedslisten, så har krigen i Ukraine vist, at partiet er ude af trit med sine vaelgere på sikkerhedspolitikken, og at venstrefløjen er splittet, når virkeligheden skifter. Enhedslisten vil have Danmark ud af Nato. Det vil SF ikke laengere.

Partiet aendrede kurs for 13 år siden.

Krigen i Ukraine blev konkret, da Enhedslisten for nylig foreslog byrådet i Skanderborg helt at sløjfe kød på menuen. »I erkendelse af, at der meget vel kan opstå endnu en akut fødevarekrise i verden, hvis den krig, Rusland har indledt mod Ukraine, varer ved, vil Byrådet, som et uhyre beskedent og derfor kun symbolsk bidrag, fremover, når Byrådet og Byrådets udvalg bespises, bestille menuer uden kød,« lød begrundelsen fra Enhedslistens medlem af Skanderborg Byråd, Peter Kjaer.

Han blev eftertrykkeligt stemt ned, og Skanderborg er ikke det eneste sted, hvor Enhedslisten er gået enegang og har haft en markant anderledes indstilling end de øvrige partier. Ruslands angreb på Ukraine har åbnet nye fronter på venstrefløjen.

En uge efter, at byrødderne i Skanderborg med 27 stemmer mod 2 forkastede Enhedslistens forslag, debatterede Folketinget et langt mere alvorligt emne i relation til krigen: ”Beslutningsforlag 194 om danske militaere bidrag til Natos kollektive forsvar”.

Kun Enhedslisten og Frie Grønne stemte imod, at Danmark kan sende flere styrker til Baltikum og Polen.

Mens SF argumenterede for sin støtte med, at balterne »råber på øget Nato-tilstedevaerelse, hjaelp til at sikre de ydre graenser og flanken mod Rusland«, så lød det fra Enhedslisten, at der ingen aktuel militaer trussel er mod Nato, og at lige nu skal fokus vaere på Ukraine.

SF er med i det nationale kompromis, som regeringen for nylig indgik med et bredt flertal om oprustning og flere penge til forsvaret. Enhedslisten står udenfor og har siden krigens begyndelse ført en højrøstet debat om ansvar og skyld i krigen.

»Der skal to til at føre krig,« lød det i marts fra Mikael Hertoft, som er talsperson for Internationalt Udvalg, og tilføjede, at han ikke vidste, om Ukraine var en nationalstat«:

»Jeg har ikke den opfattelse, at nationalgraenser er evige og uforanderlige. Og hvis man kigger på historien, bliver de også forandret hele tiden.«

Politisk ordfører, Mai Villadsen, tog afstand fra udtalelserne og fastslog, at det ikke var Enhedslistens politik.

Ud af Nato, men hvornår

Også Nato-spørgsmålet har naget Enhedslisten. Spørgsmålet er ikke, om Danmark skal vaere med. Det fremgår klart af partiets principprogram, at det skal Danmark ikke. Spørgsmålet er snarere, hvor stort bagslag det giver for Enhedslisten at vifte med Natokortet i en tid, da krigen i Europa har vendt op og ned på de saedvanlige politiske prioriteringer.

»Det er åbenlyst for enhver, at Enhedslisten har fremstået lidt vakkelvorn efter Ruslands invasion i Ukraine. Det skyldes til dels, at en raekke medlemmer udtalte sig direkte i strid med partiets politik og skabte forvirring om, hvor vi stod. Men Enhedslisten er nok også udfordret af, at verden har aendret sig. Det stiller os over for nogle diskussioner om dansk sikkerhedspolitik, om Nato og om Forsvaret, for eksempel om, hvorvidt vi skal have et staerkere territorialforsvar af Danmark,« lyder det fra Pelle Dragsted, byrådsmedlem på Frederiksberg og medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse.

Hovedbestyrelsen konstaterede på et ekstra ordinaert møde den 6. marts, at »vi stadigvaek arbejder for en udmeldelse af Nato«.

Men Mai Villadsen har understreget, at »det ikke nødvendigvis skal vaere i dag, i morgen eller overmorgen«, og den linje udfordres, når Enhedslisten holder landsmøde den 13. maj.

»Jeg har altid taenkt, at det var ret indlysende, hvad vi mente. Nemlig, at vi skulle ud så hurtigt som muligt,« som medlem af hovedbestyrelsen Astrid Vang Hansen har ud

Pelle Dragsted har gjort op med min sine egne forestilinger om Natos ekspansion: »Udvidelsen jo kun sket, fordi befolkningerne i de nye demokratier i Østeuropa ønskede det,« mener han.

talt til Information og kritiseret de mere pragmatiske partimedlemmer for at holde igen, fordi de frygter at tabe opbakning hos vaelgerne.

Undersøgelser har nemlig vist, at flertallet af Enhedslistens vaelgere ikke deler partiets holdning til Nato-spørgsmålet.

»Der er modsaetninger,« som Pelle Dragsted formulerer det.

»Men Enhedslisten står stadig til fremgang i forhold til folketingsvalget i 2019, også i de seneste meningsmålinger, selv om de viser en tilbagegang, og der er ingen tvivl om, at det har noget at gøre med den debat, der har vaeret efter krigen i Ukraine. Det er traels. For ser man historisk på det, er Enhedslisten faktisk det parti, der mest konsekvent har kritiseret Rusland og Putin-regimet. Helt tilbage fra Tjetjenien-krigene,« tilføjer han.

Professor: EL er ikke smeltet ned

Professor og valgforsker Rune Stubager, Aarhus Universitet, siger, at når det gaelder forholdet til Nato, så er Enhedslisten ude af trit med sine vaelgere:

»Målinger har vist, at der er et markant flertal af Enhedslistens vaelgere, som går ind for dansk medlemskab af Nato. Men spørgsmålet er, om det betyder noget. Enhedslisten står staerkt på klimadagsordenen og omsorg

Når I siger ”Fuck Nato” eller ”Stop Natos ekspansion”, så hører jeg, at I ikke kerer jeg om mine østeuropaeiske venner, familier og kammerater. Glaedeligt udsaetter I min mor for en risiko til gengaeld for billige, politiske point.

ZOSIA BROM, REDAKTØR, FREEDOMNEWS.

for de svageste. Det er de områder, som traekker laesset, og de er jo ikke smeltet ned i meningsmålingerne. Så det ser ikke ud til, at Nato-spørgsmålet har den store betydning for deres vaelgere,« siger han.

Enhedslisten er født med modstand mod imperialisme og USA. Partiet blev dannet i december 1989 kort efter Murens Fald, og ”the founding fathers” fra den mangfoldige venstrefløj kunne nok vaere uenige om, hvilken af de mange kommunistiske og socialistiske retninger, der var den rette laere, men sjaeldent om, at USA var skyld i megen af verdens dårskab. Mai Villadsen, som i dag tegner Enhedslisten, blev født i 1991, samme år, som Sovjetunionen brød sammen.

Ifølge Pelle Dragsted kan man ikke tale om, at der i holdningen til USA og Nato ligger et generationsopgør i Enhedslisten. Han henviser til, at mens aeldre er praeget af at have en holdning til USA begrundet i Vietnam-krigen og USA’s fremfaerd i Sydamerika, så er den yngre generation praeget af krigene i Afghanistan og Irak.

Yngre kvinder stemmer liste Ø

For et år siden bragte Altinget et portraet af Enhedslistens vaelgere. Det viste, at Enhedslisten har flere kvindelige vaelgere, at de gennemgående er en smule yngre og bedre uddannede end det samlede vaelgerkorps. Og at 47,4 pct. af partiets vaelgere ville stemme på SF, hvis de skulle vaelge et andet parti.

Ved kommunalvalget i november blev Enhedslisten største parti i København og på Bornholm. Voxmeters kurve over meningsmålinger har ligget paent over de 6,9 pct., som Enhedslisten fik ved folketingsvalget den 5. juni 2019. Dengang stod sikkerhedspolitikken ikke specielt højt på dagsordenen, har