Det røde flags smaeld er blevet mere afdaempet med årene
Ønsket om otte timers arbejde, otte timers frihed og otte timers hvile udløste i slutningen af 1800-tallet adskillige meget voldsomme uroligheder, og med virkning fra 1890 blev den 1. maj gjort til Arbejdernes Internationale Kampdag.
Når jeg ser et rødt flag smaelde på en blank og vårfrisk dag kan jeg høre det saelsomt fortaelle om min verden, mit folk og min sag.
Oskar Hansens sang fra 1923 og bestemt også hans ”Danmark for folket” (1934) har i mange år vaeret et vaesentligt og lovprist element i den danske version af en international begivenhed.
En begivenhed, der med rødder i både Australien og USA stadig afvikles over store dele af verden, skønt interessen for at deltage generelt er knap så stor som tidligere.
Det handler alt sammen om Arbejdernes Internationale Kampdag, der – efter et par år i coronadvale – igen folder sig ud over hele verden.
Beslutningen om at gøre den 1. maj til Arbejdernes Internationale Kampdag blev i 1889 truffet på en international socialistisk kongres i Paris, og Danmark var et af de mange lande, der bakkede op omkring idéen.
Som udgangspunkt hang beslutningen om at indføre en international kampdag nøje sammen med det globale ønske om at indføre otte timers arbejde, otte timers frihed og otte timers hvile. Vejen dertil var meget lang, men målet blev i Danmark nået i 1919.
Vi piller lidt ved konceptet i et forsøg på at dreje 1. majarrangementet i retningen af en folkefest – men jo stadig med et fagpolitisk indhold.
Det begyndte i Australien og USA
Ønsket om en otte timers arbejdsdag blev i 1840 fremsat første gang af britiske indvandrere i Australien. De kom siden igennem med deres krav i den ene delstat efter den anden, og der blev skabt en tradition for, at det blev fejret den 1. maj.
USA var første land uden for Australien til at gøre dagen til en arbejdernes kampdag. Det skete første gang i 1886, og i dagene omkring 1. maj kom det over hele landet til meget voldsomme konfrontationer mellem demonstranter, politi og militaer. Men vaerst udviklede det sig i Chicago, hvor 10 politifolk og mindst fem civile blev draebt under urolighederne, der kulminerede den 4. maj på Haymarket Square.
Efterfølgende blev syv demonstranter dømt til døden. Siden blev to dødsdomme omstødt til livsvarigt faengsel, og en af de dømte begik selvmord. De resterende fire blev henrettet den 11. november 1887, men også efterfølgende blev henrettelserne mødt med voldsom kritik, og det endte med, at de to faengslede fik en officiel undskyldning og blev løsladt.
Siden blev 1. maj i USA også en mindedag for dem, der blev draebt under The Haymarket Affair.
Slaget på Faelleden i København
Men allerede inden da var det også i Danmark kommet til en voldsom konfrontation mellem arbejdere og politi. Det skete den 5. maj 1872 under det, der siden er kaldt Slaget på Faelleden.
Forud for den dramatiske konfrontation lå en laengere strejke blandt københavnske murersvende. En almindelig arbejdsdag for murersvendene i København begyndte dengang kl. 6 om morgenen og sluttede kl. 19, og murerne havde siden april 1872 strejket for at få deres arbejdsdag nedsat med en time. Spidserne inden for den gryende arbejderbevaegelse, de revolutionaere Harald Brix, Paul Geleff og ikke mindst Louis Pio, der i 1871 stiftede forløberen for Socialdemokratiet, bakkede helt op om kravet, og i sin avis – Socialisten – opfordrede Louis Pio alle til at møde op til en stor demonstration på Østre Faelled den 5. maj.
Aftenen forinden blev de tre anholdt og faengslet, men alligevel mødte der flere tusinde op på Faelleden og deltog i demonstrationen. Det kom til voldsomme sammenstød,
men ingen blev draebt. Hvor mange civile der blev såret, vides ikke, men 74 husarer og 23 betjente kom til skade ved stenkast.
Harald Brix, Paul Geleff og Louis Pio blev idømt faengselsstraffe, og efter Slaget på Faelleden fjernede arbejderbevaegelsen sig fra den aggressive revolutionaere linje. Målet var stadig at indføre socialisme, men dette på en fredelig vis.
Uden mad og drikke
Den første markering af Arbejdernes Internationale Kampdag i Danmark fandt sted i Faelledparken i København den 1. maj 1890. Dette skete i tidsrummet mellem kl. 15 og 18, og blandt de mange restriktioner var, at der hverken måtte saelges mad eller drikke. Alligevel deltog mellem 30.000 og 40.000 i arrangementet.
I de første år efter starten var interessen for at deltage i møderne behersket, men da det i 1899 trak op til en storkonflikt, mødte hele 50.000 mennesker op i Faelledparken, skønt arrangementet stadig var omgaerdet af mange restriktioner. Det samme gjaldt f.eks. i Aalborg, hvor demonstranterne på deres march gennem byen skulle baere Dannebrog forrest, og det var forbudt at spille ”upassende socialistmusik” under marchen.
Siden kravet om en otte timers arbejdsdag blev opfyldt i 1919, har adskillige emner udgjort omdrejningspunktet for 1. maj-festlighederne, som i mange år var praeget af interne modsaetninger mellem de politiske partier og organisationer, der stod for arrangementerne.
Møderne er ved at skifte stil
I dag sorterer arrangementet under de 17 underafdelinger af Fagbevaegelsens Hovedorganisation
(FH).
Der arrangeres 1. maj-møder over hele landet, men hvor mange der er tale om, har Fagbevaegelsens Hovedorganisation ikke overblik over, hvorfor det heller ikke er muligt at sige noget om, hvor mange der i 2022 deltager i 1. maj-møderne.
Men som et eksempel på udbredelsen oplyser FH Nordjylland, at der her afvikles 1. maj-arrangementer i 10 byer. Det største finder sted i Aalborg, hvor omkring 2.000 ventes at dukke op i Kildeparken.
En generel melding fra de arrangører, som Jyllands-Posten har talt med, er, at interessen for at deltage i 1. maj-arrangementer de senere år har vaeret svagt faldende, hvorfor man mange steder søger at skabe nyt indhold for 1. maj-møderne.
Et af de steder er i København, hvor formanden for FH Hovedstaden, Per Olsen, siger:
»Der deltager omkring 20.000-30.000 i mødet, og antallet af deltagere har i de seneste år vaeret dalende. Derfor piller vi lidt ved konceptet i et forsøg på at dreje 1. maj-arrangementet i retningen af en folkefest – men jo stadig med et fagpolitisk indhold.«
Det samme sker i Aarhus:
»Arrangementet foregår nu på Havnepladsen. Vi forventer 7.000-8.000 mennesker, og vi afvikler mødet lidt i stil med folkemøderne,« siger formanden for FH Aarhus, Kresten Vendelbo.
I Odense er 1. maj-mødet på grund af renovering af Kongens Have flyttet til Odin Havnepark. Formanden for FH Odense, Helle Nielsen, oplyser, at der afvikles seks 1. majmøder på Fyn.
»De afvikles alle som en kombination af musik og politiske taler,« siger hun.
Mads Dybtved blev flov over sin sygdom, som han forsøgte at skjule for omgivelserne. Men i dag har han laert at bede andre mennesker om hjaelp. »Det er ingen skam,« siger han.