»Vi løber tør for noget, der kan hjaelpe dem«

Medicin er langtfra nok, når det handler om kroniske smerter. Landets praktiserende laeger erkender, at de har svaert ved at finde alternativer.

Der skal mere hjaelp til, hvis en af de største patientgrupper i Danmark skal have den fornødne hjaelp fra de praktiserende laeger.

Det viser en rundringning til regionernes kvalitetsenheder på området. Svaret er et overordnet nej, når der bliver spurgt, om de praktiserende laeger er godt nok udrustet til at tage imod patienter med kroniske smerter.

De seneste tal fra Sundhedsstyrelsen viste, at 1,3 millioner danskere i 2020 havde kroniske smerter. Det svarer til mere end hver femte dansker.

Marianne Siersbaek, der er laegefagligt ansvarlig for kvalitetsenheden i Region Nordjylland og praktiserende laege, nikker genkendende til, at mange praktiserende laeger har behov for mere viden om kroniske smerter og den ikke-medicinske behandling heraf.

»Før i tiden blev der brugt en del mere smertestillende medicin, og det skal man stadig gøre i akutte faser, men det er vigtigt, at man ved, hvornår det skal stoppes igen. Det er der generel stor forståelse for blandt praktiserende laeger, men problemet er jo netop ophør eller nedtrapning, når først den medicinske behandling er i gang, hvis ikke vi har noget at saette i stedet for, når der er behov for det,« siger hun.

Hun bakkes op af kvalitetsudvikler i praksis i Region Sjaelland og assisterende professor på Københavns Universitet (KU), Andreas Heltberg:

»Smerter kan ikke alene hjaelpes med medicin. Smerter er en kompleks tilstand, som har noget kropsligt, men også en psykisk komponent. Vi løber tør for noget, der kan hjaelpe dem.«

Smerter skal på pensum

Marianne Siersbaek understreger, at der ikke skal peges fingre ad de praktiserende laeger. I stedet skal man kigge på uddannelsesstederne.

På ingen af de tre største universiteter i Danmark er smertebehandling et fag på

Kvalitetssikrende laeger i praksis i Region Sjaelland, Nord- og Midtjylland mener, at laegerne ikke har ressourcerne til at behandle kroniske smertepatienter optimalt. Formanden for PLO Hovedstaden deler den opfattelse.

I Region Syddanmark anerkender den kvalitetssikrende laege, at det er en svaer gruppe at behandle, men ifølge ham er det op til praksis selv at optimere behandlingen og søge efteruddannelse. pensum, og det undrer Marianne Siersbaek:

»Smerter og smertebehandling skal på pensum i undervisningen på uddannelserne. Der er behov for et generelt løft.«

Andreas Heltberg peger på, at man bør rette fokus mere på de praktiserende laegers samarbejde med andre institutioner i blandt andet kommunen.

»Man skal saette ind med ressourcer ude i primaersektoren. Det kunne vaere i et naert samarbejde med vores kolleger i kommunen ved at lave kroniske smertekurser til patienterne. Det gør en kaempe forskel i forhold til, hvordan jeg kan behandle en smertepatient,« siger han.

I et skriftligt svar forklarer Maria Herlev Ahrenfeldt, sektionsleder i Enhed for Evidensbaseret Medicin i Sundhedsstyrelsen, at man i efteråret 2020 udarbejdede en afdaekning som et fagligt oplaeg til en national smertehandlingsplan med beskrivelse af de vaesentligste udfordringer og mulige initiativer på området.

Hun forklarer, at der ikke er foretaget yderligere på området, da man afventer en politisk handlingsplan på smerteområdet, som er forsinket på grund af indsatsen mod covid-19. Hun understreger samtidig, at smerteområdet fortsat er en prioritet i Sundhedsstyrelsen.

To år uden handling

Efter naesten to år, hvor corona har vaeret førsteprioritet, ser smertehandlingsplanen nu ud til at blive trukket op fra skuffen. Ifølge Sundhedsordfører for Venstre, Martin Geertsen (V), er smertehandlingsplanen på bordet, når sundhedsordførerne samles den 10. maj.

»Det er vanvittigt vigtigt at få kigget på det her med det samme. Der er tale om en enorm patientgruppe, og der er behov for, at der kommer en smertehandlingsplan, som skitserer, hvordan de her mennesker skal behandles,« siger Martin Geertsen, som samtidigt saetter spørgsmålstegn ved sundhedsministeriets valg om at laegge handlingsplanen vaek.

»Jeg er helt med på, at Sundhedsministeriet har haft andre ting at se til, men der kan ikke siges noget godt om, at en handlingsplan har fået lov at ligge i en skuffe i årevis. Det er smerterne ikke gået vaek af.«

Desuden kalder Martin Geertsen idéen om, at smertebehandling skal på uddannelsernes pensum, for en selvfølge.

Han bakkes op af Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl (DF).

»Der har vaeret meget andet at kigge på, men hvis handlingsplanen har ligget på regeringens bord i to år, så burde det have vaeret nemt at traekke den op lige efter corona og få kigget på den. Det centrale er dog, at vi nu kommer i gang og får gjort noget ved den,« siger han.

Peder Hvelplund (EL) kritiserer også, at handlingsplanen har ladet vente på sig.

»Det er alt for lang tid at have handlingsplan liggende på så centralt et område. Det er utilfredsstillende, isaer for en regering, som har en erklaeret målsaetning om at gøre op med ulighed i sundhedssektoren. Det bør der reageres på, og derfor vil det vaere noget af det, vi vil tage med ind til forhandlinger om en ny sundhedsreform,« siger Peder Hvelplund.

Jyllands-Posten har uden held forsøgt at få en kommentar fra sundhedsministeren.

SÅDAN SVAREDE DE ADSPURGTE LAEGER