Klap lige hesten, hvis folk spørger dig om dette
På en hjemtur i bilen fra Italien med kaeresten laerte jeg en vigtig lektie.
Vi var vel sådan cirka lige kørt forbi Mannheim på den tyske Autobahn på vej hjem fra en herlig ferie ved Comosøen i den nordlige del af Italien. Trafikken var heftig, og som altid skulle chaufføren (undertegnede) holde tungen lige i munden, for pludselig susede en Porsche forbi i ydersporet med 180 km/t., mens en lastbilkortege legede elefanter i det inderste spor. Solen stod højt på himlen og fik mig til at misse døsigt med øjnene. Ikke kun en gang, men flere gange. Så var det, at min kaereste kiggede intenst på mig og stillede spørgsmålet.
»Hvordan går det egentlig med Viborg i Superligaen?«
Spørgsmålet var ikke blot overraskende, men det var også dejligt, for er der noget, der ligger mit hjerte naert, så er det Viborg Fodsports Forening fra 1896. Nu skal det siges, at Viborg FF på dette tidspunkt kun lige var rykket op i Superligaen, så redaktøren rullede ud med den store forklaring om 1. divisions slutspil, hvordan min klub sammen med Silkeborg IF havde udraderet de andre, selv om Esbjerg laenge forsøgte at blande sig. Jeg tog nogle svinkeaerinder tilbage i 1990’erne og 00’erne, da de grønne bl.a. vandt pokalturneringen over AaB med 1-0 på et mål af den svenske angriber Hans Eklund i Parken. Jeg var der selv sammen med 18.000 andre og snøftede af glaede sammen med mine drenge (de graed dog ikke, men de er også fra København).
Og der i bilen fortalte jeg om byens stolthed, Finn Døssing, der blev solgt til skotsk fodbold i 1960’erne, hvor han stadig er et stort navn, og at han kom tilbage til domkirkebyen og åbnede en herretøjsforretning på gågaden. Og bla-bla-bla .... Glemt var al min køretraethed, og Mannheim var for laengst forsvundet som en prik i horisonten.
Det var så der, at jeg fik øje på min kaereste. Hun blundede i en helt anden verden. Hørte hun overhovedet efter?
Nej, selvfølgelig gjorde hun ikke det. Sandheden er jo, at hun ikke interesserer sig for fodbold og slet ikke for fodsportsforeningen i Viborg. Hun er fra Brønshøj. Du skal lede meget laenge for at finde et emne, som rager hende mindre.
Og det gik op for mig, at hun udelukkende havde stillet spørgsmålet for at forhindre chaufføren i at falde i søvn midt i mylderet. Det lykkedes til fulde – og tak for det.
Men det fik mig til at taenke over, hvor tit jeg plaprer løs om dette og hint uden saerlig omtanke for publikummet. Stolpe op og stolpe ned.
Ja, min spisekammerat spørger af høflighed til min løbetraening, men han forventer nok ikke en forelaesning om pulsmåling og intervaltraening. Og jeg vil også meget gerne benytte lejligheden til at sige undskyld for de mange gange, hvor jeg har ”underholdt” en sagesløs borddame om den nyeste teknologi inden for løbesko. Spaendingen i emnet er til at overskue, hvis ens interesse for løbesko stopper ved, om skoene er hvide eller blå.
Du kender det nok selv: Oplevelsen af at sidde ved bordet og lytte til uendeligt detaljerede beretninger om konflikter på en arbejdsplads (som du ikke kender) eller med en partner (også ukendt), mens du desperat forsøger at sluge et kaempegab. Så er det, at det naesten falder naturligt at bruge den gamle traver om, at »man lige skal pudre sin naese«.
Måske skulle man gøre sig selv den tjeneste, når samtalepartneren får tunge øjenlåg eller kigger desperat ned på sin mobiltelefon, at holde lidt igen med forelaesningen. Så interessante er rumaenske frimaerker eller din venindes naevenyttighed heller ikke.
Og når folk spørger »hvordan går det?«, har de vel heller ikke taenkt sig at blive ført hele vejen gennem netdoktor.dk?
Et »det går godt«, er måske et mere passende svar.
Og på en date er det nok heller ikke verdens smarteste move at fortaelle om sin motorcykels fortraeffeligheder i timevis.
Så hesten bliver klappet, naeste gang en forbipasserende spørger til min passion, for en ting er høflighed – en anden ting er reel interesse. Den store fortaelling gemmer jeg til den lukkede Facebook-gruppe, hvor medlemmerne er vilde med at diskutere VFFmålmandens indsats i kampen mod FC Nordsjaelland. For det er faktisk vaeldig interessant.
Hvis du er på date, er det nok heller ikke verdens smarteste move at fortaelle om din motorcykels fortraeffeligheder i timevis.
HERFRA HVOR JEG STÅR
”Herfra hvor jeg står” er en personlig klumme om livet i stort og småt - skrevet af et fast panel af Jyllands-Postens skribenter.