Demagogisk berøringsangst

Det er meget almindeligt, at en politiker ikke vil naevne en modstanders argumenter, ja, helst slet ikke vil naevne hans standpunkt, selv om han er i faerd med at nedgøre det. Et pragteksemplar leverede Jeppe Kofod i Jyllands-Posten den 11. april (som jeg ellers godt kunne lide):

Direkte adspurgt – i alt fem gange – om han vil love vaelgerne en ny afstemning, hvis Danmark mister sin vetoret i det militaere samarbejde eller må afgive suveraenitet, lyder svaret:

»Det er slet ikke aktuelt. Hvis der skulle komme en udvikling, så skal grundloven holdes ...«

Kofod vil overhovedet ikke tage ordene vetoret og suveraenitet i sin mund. Han omtaler journalistens scenarie som en udvikling. Dette er udansk; en netop udtalt fremtidig situation skal omtales i bestemt form, ikke ubestemt. Kofod fornemmer, at enhver omtale af journalistens bekymring, skader hans egen sag. Det kunne vaere taktisk rimeligt, hvis ingen hidtil havde talt om vetoret og suveraenitet.

En anden, taenkt, situation: Vi skal have en ottesporet, ny motorvej fra Ålborg til Esbjerg. Partiet »Langjyderne« vil have, at den skal undgå Silkeborgsøerne mv., »Kortjyderne« vil have den i fugleflugtslinje, billig og »hurtig«. Kortjyden Ajes skal nu argumentere for den korte version på et folkemøde:

»Ja, de dér Langjyder har alle mulige argumenter, men facit er jo, at den bliver laengere og dyrere. Vores løsning koster måske en spidsmus eller to, men ...«

Ajes naevner slet ikke modstandersynspunktet – det kunne jo vaere, at det slog rod et sted.

Eller forestil Dem, at nogen ville arbejde på en union af europaeiske monarkier. En videnskabsmand ville fremstille det således, uanset hvad han selv mente om idéen:

»En idé er opstået om en union af de europaeiske monarkier, dvs. af Storbritannien, Danmark, Norge, Sverige, Benelux, Spanien og Monaco. Denne idé ...«

En politiker ville sige:

»Denne forrykte idé om en union af fyrstendømmer er jo komplet anakronistisk, en billedkort-parade.«

Politikeren ville naere en hysterisk angst for at naevne monarkierne eller overhovedet sige noget neutralt om idéen.

En politiker har protesteret mod denne klumme. Hans argumenter er elendige, men der er ingen grund til at gå i detaljer!

Kofod fornemmer, at enhver omtale af journalistens bekymring, skader hans egen sag.